De dårligst uddannede danskere spiser usundt, ryger for meget og bevæger sig for lidt.

Men når det gælder forbruget af rødvin og kolde pilsnere, så er de mest usunde borgere dem med de længste uddannelser og de højeste indtægter.

Det fremgår af den endelige rapport fra regeringens Forebyggelseskommission, der udkommer i dag. Her lægger kommissionen op til et opgør med middel- og overklassens alkoholforbrug.

Amaronebælte i forstæderne
»På næsten alle områder vender sundhedsproblemerne den tunge ende nedad. Men når det gælder alkohol, så drikker personer med mellemlang og lang uddannelse mere end kortuddannede. Man kan måske tale om et Amaronebælte i forstæderne«, siger kommissionens formand Mette Wier med henvisning til den italienske vin.

10 procent af danskerne med en kort uddannelse drikker mere end de anbefalede ugentlige 14 genstande til kvinder og 21 til mænd. Men for danskere med mellemlange og lange uddannelser er andelen af stordrikkere henholdsvis 16 og 14 procent.

Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser desuden, at der er flere, der drikker for meget, blandt selvstændige og topledere end blandt lønmodtagere og studerende. Brug og misbrug af alkohol belaster hvert år hospitalerne med omkring 100.000 patienter, og dertil kommer kroniske sygdomme i kredsløb, lever, nyrer, psykiske sygdomme og overvægt.

Først cigaretter – nu alkohol
I kampen mod dårligdommene håber Forebyggelseskommissionen på samme holdningsændring til alkohol, som danskerne de senere år har gennemgået i forhold til tobak.

»For 10 til 15 år siden blev der røget lystigt i stuer, hvor børn legede, eller i bilen, selv om der sad andre passagerer. Nu er røgen trængt tilbage«, siger Mette Wier og fortsætter:

»Alkoholen er allerede væk på langt de fleste arbejdspladser, men alligevel er danskernes samlede forbrug ikke gået ned. Holdningen skal ændres, så folk bliver opmærksomme på, hvor meget de drikker«.

Minister vil bearbejdere danskernes holdning
Minister for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), er enig.

»Danskernes forhold til alkohol er langt mere liberalt, end jeg bryder mig om. Det betyder ikke, at regeringen er på vej med forbud mod rødvin, men vi vil bearbejde danskernes holdning til alkohol, ikke mindst i forhold til vores ungdom. I andre lande rundt om os har unge mennesker et andet forhold til at drikke«.

På Statens Institut for Folkesundhed mener forskningschef Morten Grønbæk, at tobakken stadig er sundhedsfjende nummer et. Men nummer to er flasken:

»Danske unge drikker for meget, og derfor bør politikerne tage det alvorligt«, siger han.

Forebyggelseskommissionen har især målrettet sine anbefalinger mod børn og unge, fordi dårlige vaner er langt sværere at ændre, allerede når borgerne når 17-18-års alderen.

Sundhedsplejersken skal på opdagelse
Derfor skal den obligatoriske lægeundersøgelse af børn på tre år laves om til et hjemmebesøg af sundhedsplejersken, der kan opdage, om der hersker en negativ alkoholkultur i familien. Hvis det er tilfældet, kan der tilbydes information og hjælp til at nedsætte forbruget.

Et andet forslag er at forpligte alle landets skoler til at lave alkoholpolitikker for deres elever. Og det er den helt rigtige vej at gå, vurderer adjunkt og ph.d. Jakob Demant fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

»Mange forældre er usikre på at definere grænserne, fordi de godt ved, at alkohol er en central del af deres egen hverdags- og festkultur«.