Søren Kam er nummer fire på listen over nazikrigsforbrydere, der fortsat jages næsten 64 år efter krigens afslutning.

Det fremgår af en Most Wanted-liste, som det internationale nazijægerkontor under Simon Wiesenthal-centeret netop har offentliggjort.

Forsvares mod udlevering af Tyskland
Søren Kam figurerer på listen for at have været med til at myrde en nazikritisk avisredaktør, og fordi han ifølge centerets oplysninger var med til at stjæle Mosaisk Trossamfunds medlemsliste, så tyskerne lettere kunne finde frem til jøder i Danmark under besættelsesmagtens aktion for at få sendt jøderne i dødslejre.

De danske myndigheder har tidligere krævet Søren Kam udleveret i overensstemmelse med den europæiske arrestordre, men tyskerne har hidtil kæmpet imod at sende deres gamle kampfælle til retsforfølgelse i Danmark.

Efterlyser politisk vilje til at ramme nazikriminelle
For et halvt år siden opgav anklagemyndigheden herhjemme at få sagen genåbnet med henvisning til røveriet af det danske jøderegister.

Dermed ser det ud til, at bestræbelserne på at få den danske krigsforbryder bragt for en dommer ikke når videre. Den afgørelse har fået en af verdens førende nazijægere, Efraim Zuroff fra Wiesenthalcenteret, til at kritisere den danske regering for »manglende vilje« til at få bragt Kam-sagen til en succesfuld afslutning.

Også repræsentanter for de danske frihedskæmpere fra organisationen Aktive Modstandsfolk har beklaget myndighedernes trenering af sagen.

Eftersøgt topnazist hævdes død
At Søren Kam rykker op på listen over eftersøgte naziforbrydere, der fortsat går frit omkring, skyldes rapporterne om, at Aribert Heim er død i Egypten. Han var med til at give flere hundrede ofre dødssprøjter i tyskernes Mauthausen-lejr.

Hans familie hævder, at Heim døde i 1962 i Cairo, men Simon Wiesenthal-centeret tvivler på, at oplysningerne er korrekte.

Massemordere på fri fod
Nummer 1 på listen over eftersøgte naziforbrydere er Ivan Demjanjuk, som i øjeblikket kæmper indædt imod at blive udleveret fra USA til Tyskland, tiltalt for massemord i Sobibor, en af tyskernes mange udryddelseslejre.

Nummer to er en ungarsk gendarm, der ifølge Wiesenthalcenteret var med til at slå over 1.200 mennesker ihjel i Novi Sad i Serbien. Treeren er Milivoj Asner, der som politichef i Slavonska Pozega i Kroatien var med til at deportere flere hundrede serbere, jøder og sigøjnere til lejrene.

Efter Søren Kam følger nummer fem, Klaas Carl Faber, som arbejdede for tyskernes sikkerhedstjeneste i Holland. Han anklages for at have slået fanger i Westerbork-lejren og i et fængsel i Groningen ihjel. Han fik en livstidsstraf efter krigen, men stak i 1952 af fra fængslet og nåede i sikkerhed i Tyskland.

Flere lande lader krigsforbrydere gå
Ifølge Simon Wiesenthalcenteret har tyskerne på det seneste øget bestræbelserne på at få udleveret naziforbrydere fra Tyskland.

Men generelt hersker der ifølge centeret en manglende politisk vilje til at sikre, at krigsforbryderne kommer for en dommer, konstaterer centeret og illustrerer det med sager fra Litauen og Ungarn, der tillader nazikrigsforbrydere at gå fri og med en sag fra Østrig, der ikke har ønsket at efterforske sagen mod Milivoj Asner.

Simon Wiesenthalcenteret rangordner de forskellige landes indsats for at gøre op med naziforbryderne. Det eneste land, der gør en succesfuld og vedvarende indsats, er USA.

Tyskland, Serbien og Spanien gør i praksis fremskridt i bestræbelserne på at sikre retfærdighed for ofrene, mens et land som Danmark ender i den næstdårligste kategori.

Danmark får dårligt skudsmål
Danmark ligger i en gruppe af lande, hvor indsatsen for at retsforfølge naziforbrydere er utilstrækkelig.

Landene har angiveligt gjort en minimal indsats for at efterforske sagerne, men har standset eller minimeret bestræbelserne, inden alle muligheder var udtømt.

De kunne opnå vægtige resultater, hvis de ville, hedder det i centerets rapport om kampen for at bringe naziforbrydere for en dommer.