Annonce
Annonce
Danmark 4. maj. 2009 KL. 14.43

Prinsen bliver hyldet med kanoner

Kanonerne brager landet over for at fejre den nye prins. Folket flager, og statsministeren ønsker tillykke.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den nye lille prins - Joachim og Maries søn - bliver fejret i hele landet.

Få timer efter hans fødsel klokken lidt i fem i morges på Rigshospitalet i København strømmer lykønskningerne ind til den hårfagre prins, der med faderens ord »ligner sig selv«.

Auroras Kanonlaug i Aabenraa havde allerede i sidste søgt om tilladelse hos Rigspolitichefen til at affyre kanonskud i anledning af den veloverståede kongelige fødsel.

Men da prinsen kom til verden i morges, var tilladelsen ikke i hus. Så der blev - ifølge JydskeVestkystens netavis, jv.dk - arbejdet på højtryk. Klokken 11 blev tilladelsen faxet til Aabenraa Politi, så kanonlauget kunne ånde lettet op og gøre klar til affyring.

Kanonen satte ud
Klokken 12 blev der affyret 21 skud til ære for den nye prins. Jv.dk beretter dog om, at den ene af to gamle kanoner satte ud undervejs, så den anden kanon måtte klare opgaven alene.

Aabenraas kanoner var ikke de eneste, der bragede for det nye lille pus på 3.032 gram og 49 centimeter. Fødslen blev også markeret med 21 kanonskud - også klokken 12 - fra både Batteriet Sixtus på Holmen i København og fra Kronborg Slot.

Traditionen med salutterne stammer tilbage fra vikingetiden, hvor vigtige begivenheder blev meddelt med bål fra bavnehøje landet over.

Danmark klædt i rød og hvidt
Busser i hele landet flager også, men flagene er fundet frem på grund af befrielsesdagen.

Mange helt almindelige danskere har også hejst flaget i kolonihaven eller daginstitutionen. Og på Schackenborg gik det rød-hvide klæde selvfølgelig til tops allerede tidligt i morges.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sendt et stort tillykke til de nybagte forældre. Løkke, der selv er far til tre børn på 12,13 og 19 år, kalder det for en glædelig begivenhed for hele Danmark.

»På regeringens vegne vil jeg gerne ønske hendes kongelige højhed prinsesse Marie, hans kongelige højhed prins Joachim og hele den kongelige familie et stort tillykke«, skriver Løkke i en pressemeddelelse.

Gæt et navn
Mens prinsesse Marie sunder sig over fødslen, er hele kongeriget begyndt at gætte på, hvad prinsen skal hedde. Politiken.dk's læsere er fulde af gode ideer. De strækker fra Elvis over Abdul til Ib-Henri. Følg debatten om navnet her.

Uanset navnet så bliver han nummer syv i arvefølgen.

Prins Joachim, der i morges blev far for tredje gang, giver fortæller, at »det er lige bevægende - lige rørende hver gang«.

Joachim klippede selv navlestregen - og kneb en tåre.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 06.16

Græsk ja til spareplan løfter aktiemarkeder i Asien

Investorerne i Japan og Sydkorea sender aktiekurserne op, efter det græske parlamentet vedtager spareplan.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe