Danskerne har ondt i sindet som aldrig før, og smerterne kan mærkes som et slag direkte i den danske statskasse.

Antallet af danskere med sygdomme som angst, depression og OCD er gennem de seneste år steget brat, så næsten en halv million danskere nu lider af en af delene.

De mange psykisk syge koster samfundet så dyrt, at alene behandlingen løber op i 30 milliarder kroner om året – og så er de enorme summer til sygedagpenge og førtidspension, som nogle psykisk syge kommer på, hvis de ikke kommer i behandling, end ikke talt med. Antallet af psykisk syge, der kommer på førtidspension, er på syv år steget med 60 procent.

Ny forskning kan hjælpe
Men nu viser forskning imidlertid, at de mange syge med enkle midler kan behandles langt bedre end i dag og dermed spare samfundet for milliarder af kroner.

Overlæge på Psykiatrisk Center Bispebjerg Morten Birket-Schmidt, der står bag en rapport, som belyser den nye behandlingsmetode, ser store fordele ved behandlingen:

»Hvis man bliver fundet og behandlet med den metode inden det første år, bliver 54 procent fuldstændig raske«, forklarer Morten Birket-Schmidt. Men jo længere tid, der går, inden patienten bliver behandlet, jo mindre er sandsynligheden for, at patienten bliver helbredt:

»Er vi oppe på fem år, inden man bliver behandlet, er der kun 1 procent, der bliver raske. Man kan derfor ikke tøve ret meget med de mennesker«, siger han.

Det betaler sig
Arbejdsmarkedskommissionen holder i dag det sidste møde med arbejdsmarkedets parter, inden de trækker sig tilbage for at udarbejde den rapport, som skal foreslå, hvordan regeringen får flere folk ud på arbejdsmarkedet.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, mener, at den nye metode er løsningen.

»Den nye rapport viser og underbygger, at det betaler sig at give den her gruppe opmærksomhed. Mange af dem kan vi få ud på arbejdsmarkedet ved at investere og behandle den gruppe og ikke bare undervurdere deres lidelser«, siger en ivrig Bent Hansen, der til mødet vil opfordre kommissionen til i sine anbefalinger at indarbejde metoden, som hedder shared care.

Tidlig opsporing og diagnose
Metoden består i, at både læger og patienter bliver undervist intensivt i, hvad det vil sige at have angst og depression. På den måde bliver lægerne bedre til at opspore lidelserne, og patienterne bliver mere åbne over for at få stillet en psykisk diagnose.

Når patienten er sat i behandling, som enten er medicinsk, psykoterapeutisk eller begge dele, skal en sygeplejerske følge og opsøge patienten for at sikre sig, at behandlingen går, som den skal. Og så skal der konstant være et tæt samarbejde mellem lægerne og psykiaterne, så de altid kan søge hjælp.

»Vi har ikke opfundet en ny medicin eller behandlingsmetode«, siger Morten Birket-Smith om shared care.

»Det er bare måden at gøre det på, som er meget mere hensigtsmæssig. Det bygger på så mange verdensomspændende undersøgelser, at vi med stor overbevisning kan sige, at sådan er det«, forklarer han om metoden, som er en kæmpe succes i lande som USA, England, Frankrig, Canada og Australien, og som kun koster halvdelen af, hvad det koster i offentlige ydelser på sygedagpenge eller førtidspension.

Hjælper i dagligdagen
Udregninger i rapporten viser, at hvis man bare kan få 10 procent af de psykisk syge, som er langtidssygemeldt eller på førtidspension, overført til arbejdsmarkedet, udmønter det sig i en samfundsøkonomisk gevinst på 3,3 milliarder kroner.

Det eneste sted, man allerede har forsøgt sig med shared care, er i Region Sjælland. Projektet har kun været i gang siden marts 2008, men allerede nu er meldingerne positive. Især de praktiserende læger er begejstrede.

»De synes virkelig, at det giver dem noget hjælp i dagligdagen, og mange tør slet ikke tænke på, at det stopper«, siger psykiater og leder af projektet Jan Stenbjerg.