Antallet af unge aktivister i Vor Frue Kirke er skrumpet ind til en håndfuld, som nu taler tæt sammen om situationen og blandt andet i fællesskab finder ud af, hvor i kirken irakerne bedst sover.

»Situationen er stille og rolig«, siger næstformand i menighedsrådet Anne Dorte Schwarz-Nielsen.

I aftes havde piben ellers en anden lyd, da menighedsrådsformand Ole Ehlers brokkede sig over henved 150 unge, der ville udtrykke sympati med irakerne ved at være tilstede i kirken.

»Jeg er ked af, at man bruger kirken på den her måde. De unge bruger kirken som en politisk central. Irakerne ser vi ikke så meget til«, sagde han til politiken.dk.

Bryllup på trods af irakere
Men nu er opbuddet af unge skrumpet ind og tingene sat i system.

Turister vælter ind og ud af kirken som vanligt, og gæsterne skal bevæge sig over i venstre side af kirken, for at få øje på det hjørne, hvor de omkring 15 irakere og en håndfuld aktivister holder til.

Irakerne slænger sig i et stort opbud af alt fra soveposer over brædtspil til chipsposer. I nat sov de oppe på den svalegang, der udgår fra kirkens indermur nogle meter over gulvplanet.

Kirkens personale sover i kirken
Medlemmer af menighedsrådet og ansatte våger over kirken døgnet rundt. Sideløbende med kirkens forpligtigelse over for medmennesker, har den også en forpligtigelse til at passe på kirkens rum, forklarer Anne Dorte Schwarz-Nielsen.

I det hele taget forsøger kirken at balancere i sagen.

»Vi vil hverken smide irakerne ud eller holde på dem. Det er vigtigt for os at finde en balance mellem at hjælpe mennesker i nød, og at kirken skal fungere«.

Der har allerede været gudstjeneste, mens irakerne har opholdt sig i kirken, og der er sågar et bryllup på vej, som også kommer til at foregå som planlagt

Almindelige borgere kommer med mad
30-årige Signe Skriver er en af de unge aktivister, som har den politiske holdning, at gruppen af irakerne skal blive i Danmark.

Hun og de andre er med til at sørge for irakernes forplejning og varetager kontakten til danskere, der vil hjælpe. Som i går, da en helt almindelig mand kom og spurgte, hvad irakerne manglede og handlede, så snart han fik svaret.

»Vi fortalte, at vi godt kunne bruge nogle dyner. Så tog manden i Ikea. Og et stykke tid senere kom han tilbage med 30 dyner og hovedpuder«, siger Signe Skriver, der læser til læge.

Mens hun fortæller om episoden henvender en ældre dame sig til hende. Hun vil vide, om irakerne får nok mad. De kunne godt bruge noget mere brød, svarer Signe Skriver.

»Nu gå jeg ned og køber noget«, siger 78-årige Jytte Curdt fra Søborg.

Et kvarter senere kom hun slæbende med to plastikposer fyldt med mad.

»Jeg er så rystet over, at de bliver smidt ud af landet. Jeg er skamfuld som dansker«, forklarer hun om sin bevæggrund.