Annonce
Annonce
Danmark 18. maj. 2009 KL. 08.30

Skæve fodboldfans kørte baby ihjel

De to mænd, der dræbte en baby efter vanvidskørsel, havde været til fodbold i Parken. De var både fulde og skæve.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De to mænd, som i aftes torpederede en familiebil i høj fart og kørte en lille pige ihjel på Roskildevej, var stangstive og stærkt påvirkede af narkotika.

Mændene kørte i en minibil, som de havde udstyret med en særdeles kraftig motor.

Det oplyser vagtchef Leif Bonde fra Københavns Vestegns Politi til politiken.dk.

»De var stærkt påvirkede af både alkohol og narkotika. Vi har taget nogle prøver, men der var ikke så meget at være i tvivl om. De kunne ikke engang huske resultatet af fodboldkampen inde i Parken, som de havde været inde at se tidligere på dagen«, siger Leif Bonde.

Kørte over for rødt
Om det var i skuffelse over resultatet af kampen mellem FCK og Brøndby, som FCK vandt 4-0, at de to mænd kørte vanvidskørsel ud af Roskildevej, ønsker han ikke at spekulere i.

Mændene kørte med en fart på 150-200 kilometer i timen direkte op bagi en bil, der holdt for rødt lys i krydset Roskildevej/Hvidovrevej. Forinden havde de ifølge vidner flere gange kørt over for rødt.

Ved ulykken blev en lille pige på otte måneder slynget ud af bilen. Hun døde senere af sine kvæstelser. Også pigens forældre kom slemt til skade, men de er begge uden for livsfare.

Vil have dem fængslet
Politiet har bedt sine jurister undersøge, om der er grundlag for at fremstille mændene for en dommer med krav om varetægtsfængsling.

»Det er så vanvittigt og meningsløst. Forældrene er naturligvis helt fortvivlede. Det er en meget alvorlig sag, og vi har sigtet føreren for uagtsomt manddrab«, siger Leif Bonde.

Han oplyser, at pigen var fastspændt i en babystol på bagsædet. Intet tyder på, at hun ikke har siddet korrekt, da hun ved ulykken blev slynget ud af bilen.

»Bilen holdt stille, da den blev påkørt bagfra med meget høj fart. Måske er hele stolen blevet slynget ud, men det er også noget af det, som vi skal have klarlagt«, siger vagtchefen.

Motor med fart i
Ifølge ham var der en rigtig fartdjævel gemt under motorhjelmen på den ellers af udseende fremsommelige Polo, mændene kørte i.

»De havde skiftet Poloens almindelige motor ud med en vild seks-cylindret sag, så den kunne køre rigtig stærkt«, siger Leif Bonde.

Ved ulykken brød Poloen i brand, men det lykkedes begge mænd at slippe fra ulykken med mindre kvæstelser.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe