Det blev staten, der vandt, da striden om brugsretten til Christiania her til formiddag blev afgjort i Østre Landsret i København.

I forbindelse med sagen havde Christiania rejst krav om, at den danske stat skulle anerkende, at Christiania havde en 'uopsigelig ret' til at benytte Christiania-området.

Den sag er altså nu afgjort til statens fordel - altså at Christiania ikke har denne uopsigelige ret til området.

Taber sagerne
Fællesskabet Fristaden Christiania havde erklæret, at statens opsigelse af christianitternes ret til at benytte området var ugyldig - eller skulle have fundet sted med væsentligt længere varsel end de halvandet år, som Ejendomsstyrelsen havde givet.

Opsigelsen fandt sted efter ændringen af Christiania-loven i 2004.

Men også her faldt afgørelsen i retten ud til statens fordel.

Endelig havde ca. 700 individuelle beboere og virksomheder på Christiania gjort gældende, at opsigelsen ikke var bindende for dem.

En del af beboerne havde desuden anført, at de havde opnået egne rettigheder til dele af området. Herunder blandt andet ved såkaldt hævd.

Også her gik dommen christianitterne imod.

38 års uenigheder
Dommen i Østre Landsret afgør uenigheder, der har eksisteret i 38 år. Lige siden området blev forvandlet fra forladte kasernebygninger til verdensberømt fristad - og dermed til et politisk stridspunkt.

I 1971 rykkede en flok hippier ind på den nedlagte Bådsmandsstræde Kaserne, og i 1973 blev området fra politisk side erklæret for at være et socialt eksperiment.

Herefter fulgte en række år med retssager om, hvem der havde ret til området, og i 1978 besluttede Højesteret, at Christiania kan ryddes. Et flertal i Folketinget besluttede alligevel, at christianitterne kunne blive boende.

Tidsbegrænset eller ej
I starten af 1980’erne udarbejdede arkitektfirmaet Møller og Grønborg en lokalplan for Christianias 34 hektar, og med den plan i hånden slog daværende miljøminister Erik Holst (S) i 1982 fast, at Christiania kunne blive liggende uden tidsbegrænsning.

En stor del af diskussionen i retssalen har handlet om netop det med tidshorisonten: Var der tale om et begrænset tidsrum, eller skulle aftalen gælde for tid og evighed?

Men som så meget andet i Christiania-sagen er brugsrettens varighed et spørgsmål om fortolkning.

Loven udløb i 2004
Centralt i diskussionen står Christiania-loven fra 1989, der blev vedtaget af en borgerlig regering. Og den rammeaftale, der i 1991 blev til på baggrund af netop Christiania-loven.

Aftalen blev senere forlænget frem til 2004. Siden da har den været forældet.