»Landsretten har lavet et sobert arbejde«.

Det mener advokat Rolf Gregersen, der repræsenterer 14 af de christianitter, der har kæmpet for at bevare fristadens brugsret over området. Han har sammen med sine kolleger Knud Foldschack og Tyge Trier ført sagen i landsretten.

»Det er positivt, at landsretten er gået så dybt ind i sagen. Det er et godt udgangspunkt for at anke sagen«, siger Rolf Gregersen til politiken.dk.

Aftaler i centrum for anke
Han ser flere muligheder for at få appelleret sagen til Højesteret, fordi dommen efter hans vurdering åbner for fortolkningsmuligheder, der kan ændre udfaldet til fristadens fordel.

»Det store spørgsmål er, hvordan aftalerne gennem hele forløbet skal opfattes«, siger advokaten med henvisning til de mange aftaler, der gennem tiderne er indgået med christianitterne om brugen af fristadens område.

Tidsbegrænsning eller ej
Et andet af de store spørgsmål er, hvorvidt beboerne er blevet lovet en uopsigelighed i anvendelsen af området.

Rolf Gregersen finder, at de har haft en forventning om at kunne fortsætte i fristaden i kraft af de løfter og dokumenter, der i årenes løb har lagt op til en videreførsel af fristaden.

»Giver man en brugsret - eller bekræfter man, at de har en brugsret, der består i forvejen?«, lyder et af de afgørende spørgsmål ifølge Christiania-advokaten.

Det samme gælder spørgsmålet om, hvorvidt fristadens beboere har vundet hævd på at benytte kaserneområdet til fristad - et synspunkt, landsretten har afvist.

»Retten har valgt en fortolkning. Vi kan argumentere for det modsatte«, siger Rolf Gregersen.

Ønsker længere opsigelsesvarsel
Han peger også på den langmodighed, staten har mødt fristaden med. Blandt andet fastslog en højesteretsdom, at området kunne ryddes - hvorefter der ikke blev gjort noget i over 20 år.

»Landsretten er enig i, at det er et særpræget forløb med en tolereret tilstedeværelse«, konstaterer advokaten,

Han vil bruge den omstændighed som et argument for, at fristadens beboere i det mindste skal have et betydeligt længere varsel inden staten går i gang med at normalisere forholdene på området.

»Vi har stadigt et brækjern inde i det«, forklarer han.