Stem blankt til tronfølgeloven 7 juni, hvis du vil være med til at skabe debat om kongehusets eksistensberettigelse.

Sådan lyder budskabet fra fem medlemmer af den unge front i Det Radikale Venstre, som kalder sig Det Nye Kuld. Gruppen lancerer kampagnen »Vi stemmer blankt«.

»Det er grotesk, at denne her afstemning bliver solgt som et ligestillingsspørgsmål, når kongehuset jo per definition er et brud med lighedsprincippet«, siger Zenia Stampe, der er næstformand for Radikale Venstre og medstifter af Det Nye Kuld.

Opfordrer til at stemme blankt
Afstemningen om tronfølgeloven finder sted ved samme lejlighed som valget til Europaparlamentet, og loven skal sidestille kønnene i Kongehuset.

»Vi vil opfordre danskerne til at stemme blankt, hvis de ligesom os synes, at debatten om kongehusets eksistensberettigelse er mere presserende end at sikre lille prins Christians eventuelle døtre tronen i en fjern fremtid. Hvis det stod til os, er der slet ikke noget kongehus til den tid«, siger Zenia Stampe.

»I modsætning til almindelige statsborgere kan kongefamilien ikke retsforfølges eller straffes. De betaler ikke skat, og deres eneste kvalifikation er at være født ind i den rigtige familie. Det har ikke meget med lighed at gøre«, siger hun.

De vil hellere have et statsoverhoved
Det nye kuld består ud over Zenia Stampe af Laura Friberg, Trine Nebel Schou, Lotte Rod og Anna Allerslev, der alle fem er folketings- eller EP-kandidater for Radikale Venstre.

»Vores kampagne handler ikke kun om at afskaffe kongehuset. Det handler også om det, vi kan få i stedet. Vi vil gerne have et statsoverhoved, der er valgt at folket, og som derfor kan repræsentere det. Som et led i kampagnen arrangerer vi derfor en afstemning om, hvem der skal være Danmarks næste statsoverhoved«, siger Zenia Stampe.

Ser ud til at blive en fuser
Den stort anlagte ændring af tronfølgeloven ser i øvrigt ud til at blive en vælgerfuser.

Mindst 40 procent af de stemmeberettigede vælgere skal sige ja til loven, for at den kan gennemføres. Men en ny måling fra Gallup viser, at kun 40,2 procent af borgerne vil møde op for at stemme ja.

Dermed hænger loven i en tynd tråd, selv om de fleste danskere faktisk går ind for en ændring af loven.