Annonce
Annonce
Danmark 29. maj. 2009 KL. 14.53 opdateret 29. maj. 2009 KL. 15.05

Reklamemand: Kongehuskampagne taler ned til folket

Statsministeriets kampagne for ny tronfølgelov risikerer at gå under i proteststemmer, vurderer reklamemand.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Statsministeriets stort anlagte kampagne for en ny tronfølgelov risikerer at få folk til at stemme nej i protest mod kampagnens budskab om ligestilling i kongehuset.

Det vurderer direktør Frederik Preisler fra reklamebureauet 'Mensch'.

»Et hvilket som helst tænkende menneske bliver nødt til at stemme nej efter den her kampagne«, siger Frederik Preisler til politiken.dk.

»Kampagnen taler ned til befolkningen, fordi den siger, at vi lige skal fikse en ligestilling i kongehuset. Men det må jo få enhver til at spørge sig selv, om Statsministeriet skal bruge mange penge på at skabe ligestilling i den mindste og mest eksotiske ghetto, vi overhovedet har i hele kongeriget«, siger Frederik Preisler.

Fejlen er at tale om ligestilling
Reklamemanden mener, at den afgørende fejl ved kampagnen er, at Statsministeriet satser så entydigt på argumentet om ligestilling.

»Der må folk reagere ved at sige, nej, kære venner. Der er områder, hvor det ville være vigtigere med ligestilling for os alle sammen«.

»Set fra min stol bliver der talt mere om ligestilling i bestyrelser og på arbejdspladserne i det hele taget. I hele det politiske og ministerielle apparat er der et meget stort behov for ligestilling«.

»Så vidt jeg ved har, kvinder stadig et lønefterslæb efter mænd. Det er dokumenteret. Og der er stadig store problemer med etnisk ligestilling i forhold til uddannelse og praktikpladser og så videre«, siger reklamemanden.

Men er det så ikke netop både rigtigt og vigtigt, at kongehuset går forrest i ligestillingskampen?

»I forhold til ligestilling tror jeg nok, at kongehuset i kraft af sin særstilling i samfundet er dem, der skal stå bagest, når der skal uddeles ligestilling«, mener Frederik Preisler.

Kampagne støder på kritik
Statsministeriets kampagne er i forvejen stødt på voldsom kritik fra en af landets førende retorikeksperter, professor Christian Kock fra Københavns Universitet.

Ifølge Ritzau betegner han annoncerne som et demokratisk problem, fordi kampagnen lægger op til, at danskerne skal stemme ja til en ændring af tronfølgeloven.

»Det er vel ikke Statsministeriets opgave at fortælle os, hvad vi skal stemme«, siger Christian Kock til Ritzau.

Ikke mindst fordi det ikke er alle danskere, der går ind for en ændring.

Dumper i kommunikation
Direktør Frederik Preisler fra 'Mensch' mener, at kampagnen er dårligt kommunikationshåndværk.

»Budskabet er: Se hvor gammeldags og undertrykte kvinder var i 1953. Det skal de ikke være mere. Derfor skal man stemme ja. Men de kongelige er jo næppe dem, der er mest undertrykte i firmaet kongehuset A/S«, siger reklamemanden.

Det ender med at blive en hån imod de mennesker, som i over hundrede år sloges for lige rettigheder, siger han.

»Der er kvinder, der faktisk sloges for retten til egen krop, fri abort, ligestilling og lige rettigheder. Nogle af dem endda med livet som indsats«.

»Alle, som har været involveret i den rigtige kvindekamp for ligestilling, kan med rette føle sig forulempet af den her kampagne.«, siger Frederik Preisler.

Ikke kamp mellem kønnene
Direktøren peger på, at ligestillingsbegrebet i forvejen defineres anderledes hos ministeren for ligestilling, Inger Støjberg (V).

På ministeriets hjemmeside står der, at ligestilling ikke længere ses som en kamp mellem kønnene.

»Det er et fælles projekt for kvinder og mænd at sikre alle mulighed og frihed til at leve det liv, de ønsker - uanset køn«.

Det er, ifølge Fredrik Preisler, en af grundene til at argumentationen i kampagnen ikke holder.

»Folk må jo tænke, hvorfor får ministeren for ligestilling ikke et lige så stort budget til at lave en kampagne om ligestilling på arbejdspladserne? Ville pengene ikke have været bedre anvendt, hvis det virkelig handler om at fremme ligestilling?«, siger han.

Ser ud til at blive en fuser
Den stort anlagte ændring af tronfølgeloven ser i øvrigt ud til at blive en vælgerfuser.

Loven kan kun vedtages, hvis et flertal af deltagerne i afstemningen og mindst 40 procent af de stemmeberettigede vælgere i Danmark møder op og siger ja til loven.

Men en ny måling fra Gallup viser, at kun 40,2 procent af borgerne vil møde op for at stemme for tronfølgeloven, der er slået sammen med afstemningen til Europaparlamentet.

Dermed hænger loven i en tynd tråd, selv om de fleste danskere, ifølge en meningsmåling, faktisk går ind for en ændring af tronfølgeloven.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Musik
12. feb. KL. 02.39
Foto: DANNY MOLOSHOK

Sangerinden Whitney Houston er død

Den amerikanske sangerinde, der blandt andet er kendt fra filmen The Bodyguard, blev 48 år.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe