Tidligere børnehjemsbørn er klar til at lægge sag an mod staten, hvis de ikke får en officiel undskyldning for mishandling, krænkelser og psykisk terror, som børnene blev udsat for på danske børnehjem omkring 1960’erne.

Mange bærer stadig rundt på traumer og skader og er frustrerede over, at staten, som førte tilsyn med børnehjemmene, ikke greb ind, selv om både fagfolk og anbragte klagede over overgrebene.

»Vi vil stille staten til ansvar for, at de ved deres svigtende tilsyn har været skyld i, at forstandere behandlede os som affald med fysisk vold, medicinering og sexmisbrug«, siger Poul Erik Rasmussen, der var anbragt på drengehjemmet Godhavn i Tisvilde.
Her fik hundredvis af drenge daglige tæsk og skulle blandt andet tage amfetamin som del af medicinske forsøg.

Tidligere børnehjemsbørn slutter sig sammen
Poul Erik Rasmussen er i dag formand for Foreningen Godhavnsdrengene, der har samlet knap 1.000 tidligere anbragte fra børnehjem over hele landet og kæmper for at få den fulde sandhed frem.

Godhavnsdrengene fik i marts penge af socialministeren til, at en person kunne undersøge sagen i seks måneder. Undersøgeren, Maria Rytter fra Dansk Forsorgsmuseum i Svendborg, oplyser, at misbruget var gældende for flere børnehjem.

»Det var lige som en kz-lejr«
Det bliver bekræftet af tidligere anbragte på andre hjem, som også beretter om tæsk og psykisk terror.

»Det var et fangelejrprincip med selvjustits. Det var ligesom en kz-lejr. Den fysiske vold foregik hele tiden og hver eneste dag«, fortæller Valther Birger Jensen, som boede på Viskinge Børnehjem i 13 år.

»Vi har været udsat for en behandling, man i dag vil betegne som kriminel«, siger Kristian Tofte Petersen, som kom til Viskinge i 1958, da han var 11 år gammel.

Officielle undskyldninger i Norge
I Norge har tilsvarende vidnesbyrd om misbrug på børnehjem udløst officielle undskyldninger.

I Sverige har regeringen igangsat en stor kommissionsundersøgelse, som nu har kørt i tre år.

Dansk minister håber på ro
Men i Danmark afviser staten at anerkende såvel svigt som manglende tilsyn. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) synes, det er fint, at Godhavnsdrengenes undersøger kigger på flere børnehjem, men afviser, at der er nye penge på vej.

»Det er mit håb, at foreningen med den uvildige undersøgelse får belyst fortiden og opnår den ro, de søger«, skriver ministeren i en mail til Politiken.

I mailen undlader Karen Ellemann, der ikke har ønsket at lade sig interviewe om sagen, at kommentere kravet om en officiel undskyldning.

Flertal i Folketinget kræver større undersøgelse
I Folketinget er et flertal derimod parat til mere tilbundsgående undersøgelser. Socialdemokraterne kræver, at ministeren igangsætter en større undersøgelse, og hos de radikale siger socialordfører Marianne Jelved:

»Vi skal undersøge forholdene, og hvis staten har ansvaret, må politikerne tage konsekvensen og beklage. Hvis man først afdækker en flig et sted, så kan man ikke bare lade resten være«.

Socialudvalgets formand, Martin Henriksen (DF), opfordrer foreningen til at kontakte socialudvalget for at få penge til nye undersøgelser.

»Selv om det er mange år siden, så skal staten have en ordentlig en over nakken, fordi nogen har tilladt det her. Det skal frem i lyset«, siger han.