Annonce
Annonce
Danmark 2. jun. 2009 KL. 15.25

Cyklisme giver samfundet overskud

Samfundet tjener penge på danskernes cykelture. Til gengæld koster bilkørselen os dyrt, viser tal fra København.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Københavns cykelpolitik

Hovedstaden vil gerne øge antallet af cyklister. Byen har planer om at få halvdelen af trafikanterne til at vælge cyklen.

Læs mere om cykelpolitiken på kommunens særlige cyklismeside.

Det kan betale sig at investere i cykeltrafik.

Det viser tal fra Københavns Kommune, der har taget temperaturen på hovedstadens cykeltrafik i sit cykelregnskab for 2008.

Cykeltrafik en overskudsforretning
Regnskabet fastslår, at hver cyklet kilometer giver samfundet en nettogevinst på 1,22 kroner.

Til gengæld hæfter samfundet 69 øre i halen for hver kilometer, bilisterne vælger at køre.

Det bygger på beregninger af blandt andet omkostninger til vejvedligehold, sundhedsgevinster ved cykelmotion og forbedret levetid.

Cyklisme med i trafikanalyser
Tallene når kommunen frem til ved at indkorporere effekterne af forbedringerne for cyklister i de regnestykker, der normalt benyttes for at finde ud af de økonomiske konsekvenser af investeringer.

Som eksempel på, at det betaler sig at forbedre forholdende for de selvhjulpne trafikanter, nævner kommunen den nye Bryggebro, der forbinder Islands Brygge og Havnestaden med Fisketorvet og Vesterbro, og ombygningen af det førhen så uheldsplagede kryds Gyldenløvesgade/Søgade.

Ifølge kommunen har de investeringer givet en forrentning, der svarer til eller er bedre end anlægsprojekter som udvidelsen af motorvejen omkring Roskilde.

Beregninger tager ikke cyklismen med
Samtidigt illustrerer tallene ifølge teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam det problem, at Transportministeriets manual for samfundsøkonomiske beregninger ikke skeler til cyklismen, når det skal afgøres, om offentlige investeringer er fornuftige.

»Det er problematisk for en hovedstad med 560.000 cykler og 519.000 indbyggere og hvor 37 procent af alle ankommer til arbejde og uddannelse på cykel«, mener Bondam.

»Nu viser tørre tal tydeligt, at alle de cyklende københavnere også betyder noget på den nationale bundlinje«, tilføjer den radikale borgmester.

Beboerne er glade cykelforholdene
København får da også et positivt skudsmål fra indbyggene, når det gælder forholdene for cyklister. Tilfredsheden er oppe omkring de 90 procent - hvor det i 1996 var lidt over 70 procent.

På den anden side er der modvind i meningsmålingen, når det gælder indretningen af stierne: Der er en betydelig utilfredshed med bredden på cykelstierne og med deres tilstand.

Og så falder der hug for mulighederne for at sætte cyklerne fra sig: Kun omkring en tredjedel af københavnerne er tilfredse med parkeringsmulighederne for jernhestene.

Halvdelen skal op på cyklen
Den danske hovedstad satser på at få halvdelen af dem, der arbejder eller studerer i byen, til at tage cyklen, når vi når frem til 2015.

Tallene viser, at seks procent af de københavnske husstande har ladcykler. Hver femte af dem har anskaffet sig det særdeles praktiske køretøj som erstatning for en bil.

Kommunen vil have tryghedsfornemmelsen på cykelstierne øget: I dag føler 51 procent sig trygge i trafikken. Det tal ønsker kommunen at få hævet til 80 procent i 2015.

Meningsmålingen bygger på telefoninterviews med 1.025 københavnere.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Internationalt
11. feb. KL. 22.06
Mediemogulen Rupert Murdoch har ikke tænkt sig at lukke den britiske tabloidavis The Sun, siger han. - Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH (arkiv)/AP

Murdoch lover: The Sun kører videre

Fem af avisens ansatte blev tidligere i dag anholdt.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

restaurant & cafe