Det kan betale sig at investere i cykeltrafik.

Det viser tal fra Københavns Kommune, der har taget temperaturen på hovedstadens cykeltrafik i sit cykelregnskab for 2008.

Cykeltrafik en overskudsforretning
Regnskabet fastslår, at hver cyklet kilometer giver samfundet en nettogevinst på 1,22 kroner.

Til gengæld hæfter samfundet 69 øre i halen for hver kilometer, bilisterne vælger at køre.

Det bygger på beregninger af blandt andet omkostninger til vejvedligehold, sundhedsgevinster ved cykelmotion og forbedret levetid.

Cyklisme med i trafikanalyser
Tallene når kommunen frem til ved at indkorporere effekterne af forbedringerne for cyklister i de regnestykker, der normalt benyttes for at finde ud af de økonomiske konsekvenser af investeringer.

Som eksempel på, at det betaler sig at forbedre forholdende for de selvhjulpne trafikanter, nævner kommunen den nye Bryggebro, der forbinder Islands Brygge og Havnestaden med Fisketorvet og Vesterbro, og ombygningen af det førhen så uheldsplagede kryds Gyldenløvesgade/Søgade.

Ifølge kommunen har de investeringer givet en forrentning, der svarer til eller er bedre end anlægsprojekter som udvidelsen af motorvejen omkring Roskilde.

Beregninger tager ikke cyklismen med
Samtidigt illustrerer tallene ifølge teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam det problem, at Transportministeriets manual for samfundsøkonomiske beregninger ikke skeler til cyklismen, når det skal afgøres, om offentlige investeringer er fornuftige.

»Det er problematisk for en hovedstad med 560.000 cykler og 519.000 indbyggere og hvor 37 procent af alle ankommer til arbejde og uddannelse på cykel«, mener Bondam.

»Nu viser tørre tal tydeligt, at alle de cyklende københavnere også betyder noget på den nationale bundlinje«, tilføjer den radikale borgmester.

Beboerne er glade cykelforholdene
København får da også et positivt skudsmål fra indbyggene, når det gælder forholdene for cyklister. Tilfredsheden er oppe omkring de 90 procent - hvor det i 1996 var lidt over 70 procent.

På den anden side er der modvind i meningsmålingen, når det gælder indretningen af stierne: Der er en betydelig utilfredshed med bredden på cykelstierne og med deres tilstand.

Og så falder der hug for mulighederne for at sætte cyklerne fra sig: Kun omkring en tredjedel af københavnerne er tilfredse med parkeringsmulighederne for jernhestene.

Halvdelen skal op på cyklen
Den danske hovedstad satser på at få halvdelen af dem, der arbejder eller studerer i byen, til at tage cyklen, når vi når frem til 2015.

Tallene viser, at seks procent af de københavnske husstande har ladcykler. Hver femte af dem har anskaffet sig det særdeles praktiske køretøj som erstatning for en bil.

Kommunen vil have tryghedsfornemmelsen på cykelstierne øget: I dag føler 51 procent sig trygge i trafikken. Det tal ønsker kommunen at få hævet til 80 procent i 2015.

Meningsmålingen bygger på telefoninterviews med 1.025 københavnere.