Medieforsker og lektor på RUC, Mark Ørsten, kritiserer mediernes dækning af Europaparlamentsvalget.

»Dækningen af valget på de traditionelle nyhedsudsendelser på DR og TV2 halter«, siger han.

Kanalerne har bragt meget lidt om Europaparlamentsvalget sammenlignet med valget i 2004. I stedet har de lagt deres EU-dækning ud på nichekanalerne med meget færre seere - f.eks. TV2, der har ladet TV2 News løbe med valgdækningen.

Valginformationer på nettet
Alt i alt vurderer medieforsker Mark Ørsten, at der er lige så meget EU-stof i medierne som op til valget 2004. Men det skyldes alle de nye platforme.

»Platformenes målgruppe er demografisk forskellige, og især de mange websites' dækning giver mulighed for, at unge mennesker vil blive konfronteret med valget«, siger Mark Ørsten.

Han pointerer, at de, der har haft lyst, har kunnet finde masser af valginformation på nettet.

Tjek EU-dækningen på politiken.dk.

Tomt på indholdssiden
Men indholdet i mediedækningen lever slet ikke op til Europaparlamentsvalget i 2004.

»Sidste gang var der ret klare temaer. Vi stod over for udvidelsen og forfatningstraktaten, og diskussionerne var demokratisk vidtløftige. De handlede om den øgede magt til parlamentet, Europas forende stater – store diskussioner. Politikerne var delt op i de røde og de blå og folk kunne forholde sig til det, fordi det lignede det, vi har herhjemme«, forklarer Mark Ørsten.

Han påpeger, at ratifikationen af Lissabon-traktaten jo også vil give parlamentet mere magt, men det bliver ikke debatteret. Forklaringen er krisen i EU:

»Åbent sår«
»EU har et åbent sår på forfatningsområdet. Dermed er EU i en politisk krise. For vi har udvidet fællesskabet, men vi har ikke reglerne på plads. Og det er tvivlsomt, om de nogensinde kommer på plads. Det udgør en stopklods for udviklingen – men den debat har vi slet ikke haft«, siger han.

»Der er heller ingen af regeringscheferne, der tegner en hovedvej for, hvor vi vil hen med EU. De træder vande i en grumset stilstand, og det gør debatten også. Det smitter af på valget«.

Derfor, forklarer han, har politikerne forsøgt at holde Lissabon ude af diskussionen. Eftersom journalisternes job er at høre politikerne, bliver EU-parlamentsvalget aldrig rigtig interessant.

Skærer ned på bemandingen
At EU-stoffet er upopulært blandt læsere og seere afspejler sig i mediernes ressourceprioritering. Aviserne Information, Politiken, JP og Berlingske Tidende er gået fra to korrespondenter til én. Det samme er TV2, og DR har skåret ned fra tre til to. BT, Ekstra Bladet, Information og Børsen er lukket helt ned i Bruxelles.

Når medierne ifølge Mark Ørsten svigter EU, er det altså ikke bare op til valget. Det er ved den manglende snak om EU i det daglige.

»Medierne er medskyldige i ikke at fastholde fokus på parlamentet med forklaringen: Læserne gider ikke stoffet. Det er politikerne herhjemme også, for de har ikke lyst til at tale om EU og dermed indrømme, at de har mistet næsten al deres magt«, siger Mark Ørsten.

Kommer aldrig i kamp
Det påvirker naturligvis dækningen. Der bliver mindre af den, og derfor har danskerne ifølge medieforskeren svært ved at huske, hvad det hele er, når de skal sætte kryds.

»Vi bruger den første tid af valgdækningen på at kridte banen op. Vi kommer ud at trille bolden, men aldrig i kamp, for det meste tid går med at repetere spillereglerne og spillerne«, siger han.

SKRIV:Er du tilfreds med mediernes EU-dækning?