Annonce
Annonce
Danmark 5. jun. 2009 KL. 14.53

Her er artiklen, du ikke gider læse

Medierne tror, at danskerne ikke gider læse om EU. Det er skadeligt for dækningen, siger en medieforsker. Hvad mener du?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Afstemning

Hvor god har de danske mediers dækning af EU-valget været? Bedøm den samlede præstation ud fra 7-trins-skalaen.
  • 12: For den fremragende præstation.
  • 10: For den fortrinlige præstation.
  • 7: For den gode præstation.
  • 4: For den jævne præstation.
  • 02: For den tilstrækkelige præstation.
  • 00: For den utilstrækkelige præstation.
  • -3: For den ringe præstation.
0  har stemt

Medieforsker og lektor på RUC, Mark Ørsten, kritiserer mediernes dækning af Europaparlamentsvalget.

»Dækningen af valget på de traditionelle nyhedsudsendelser på DR og TV2 halter«, siger han.

Kanalerne har bragt meget lidt om Europaparlamentsvalget sammenlignet med valget i 2004. I stedet har de lagt deres EU-dækning ud på nichekanalerne med meget færre seere - f.eks. TV2, der har ladet TV2 News løbe med valgdækningen.

Valginformationer på nettet
Alt i alt vurderer medieforsker Mark Ørsten, at der er lige så meget EU-stof i medierne som op til valget 2004. Men det skyldes alle de nye platforme.

»Platformenes målgruppe er demografisk forskellige, og især de mange websites' dækning giver mulighed for, at unge mennesker vil blive konfronteret med valget«, siger Mark Ørsten.

Han pointerer, at de, der har haft lyst, har kunnet finde masser af valginformation på nettet.

Tjek EU-dækningen på politiken.dk.

Tomt på indholdssiden
Men indholdet i mediedækningen lever slet ikke op til Europaparlamentsvalget i 2004.

»Sidste gang var der ret klare temaer. Vi stod over for udvidelsen og forfatningstraktaten, og diskussionerne var demokratisk vidtløftige. De handlede om den øgede magt til parlamentet, Europas forende stater – store diskussioner. Politikerne var delt op i de røde og de blå og folk kunne forholde sig til det, fordi det lignede det, vi har herhjemme«, forklarer Mark Ørsten.

Han påpeger, at ratifikationen af Lissabon-traktaten jo også vil give parlamentet mere magt, men det bliver ikke debatteret. Forklaringen er krisen i EU:

»Åbent sår«
»EU har et åbent sår på forfatningsområdet. Dermed er EU i en politisk krise. For vi har udvidet fællesskabet, men vi har ikke reglerne på plads. Og det er tvivlsomt, om de nogensinde kommer på plads. Det udgør en stopklods for udviklingen – men den debat har vi slet ikke haft«, siger han.

»Der er heller ingen af regeringscheferne, der tegner en hovedvej for, hvor vi vil hen med EU. De træder vande i en grumset stilstand, og det gør debatten også. Det smitter af på valget«.

Derfor, forklarer han, har politikerne forsøgt at holde Lissabon ude af diskussionen. Eftersom journalisternes job er at høre politikerne, bliver EU-parlamentsvalget aldrig rigtig interessant.

Skærer ned på bemandingen
At EU-stoffet er upopulært blandt læsere og seere afspejler sig i mediernes ressourceprioritering. Aviserne Information, Politiken, JP og Berlingske Tidende er gået fra to korrespondenter til én. Det samme er TV2, og DR har skåret ned fra tre til to. BT, Ekstra Bladet, Information og Børsen er lukket helt ned i Bruxelles.

Når medierne ifølge Mark Ørsten svigter EU, er det altså ikke bare op til valget. Det er ved den manglende snak om EU i det daglige.

»Medierne er medskyldige i ikke at fastholde fokus på parlamentet med forklaringen: Læserne gider ikke stoffet. Det er politikerne herhjemme også, for de har ikke lyst til at tale om EU og dermed indrømme, at de har mistet næsten al deres magt«, siger Mark Ørsten.

Kommer aldrig i kamp
Det påvirker naturligvis dækningen. Der bliver mindre af den, og derfor har danskerne ifølge medieforskeren svært ved at huske, hvad det hele er, når de skal sætte kryds.

»Vi bruger den første tid af valgdækningen på at kridte banen op. Vi kommer ud at trille bolden, men aldrig i kamp, for det meste tid går med at repetere spillereglerne og spillerne«, siger han.

SKRIV:Er du tilfreds med mediernes EU-dækning?

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe