Regeringen vil bruge magt til at medicinere svært psykisk syge, der holder op med at følge behandlingen, efter at de er blevet udskrevet.

Nu får planerne opbakning fra regionerne, der driver de psykiatriske hospitaler.

Er klar til at bruge tvang
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), er klar til at bruge tvang mod sindslidende borgere, der ikke kan overtales til at tage medicin.

»Vi ser desværre eksempler på, at psykisk syge mennesker er holdt op med at tage deres medicin, fordi de har fået det bedre. Men lige så stille er de på vej ud i en ny psykose, fordi de ikke får medicin. De er dårligt i stand til at vurdere deres egen situation, og spørgsmålet er, hvor langt ud de mennesker skal komme, før man griber ind? Der skal være en mulighed for at bruge tvang tidligere, det er jeg enig med regeringen i«, siger han.

LÆS ARTIKEL:Psykisk syge skal tvinges i behandling

Forslaget skal ifølge et internt notat fra Sundhedsministeriet forebygge, at psykisk syge falder ud af behandlingen, får det værre og værre, indtil de er så dårlige, at der ikke er anden udvej end en egentlig tvangsindlæggelse.

Det opsøgende arbejde skal styrkes
Håbet er, at man ved at gribe ind langt tidligere kan hjælpe både den psykisk syge og vedkommendes pårørende – og samtidig undgå de tilbagevendende sager, hvor psykisk syge ikke tager medicin og begår personfarlig kriminalitet.

Bent Hansen understreger, at regionerne samtidig arbejder med at styrke det opsøgende arbejde, hvor læger, plejere og andre faggrupper følger de sindslidende uden for hospitalerne og med pædagogiske metoder kan hjælpe dem til at se en fordel i at tage medicin.

»Nu ser vi desværre psykisk syge borgere, hvor alle er enige om, at det her går galt, men hvor vedkommende endnu ikke er så dårlig, at betingelserne for en tvangsindlæggelse er opfyldt. Der skal sidste trin på stigen være, at vi siger: Okay, nu er det slut, nu kommer du her og får medicin«, siger Bent Hansen (S).

LÆS ARTIKEL:Psykisk syge: Vi skal være herrer i eget hus

Med sin udmelding går Bent Hansen direkte imod sit eget partis politiske linje på Christiansborg. Socialdemokraternes psykiatriordfører, Karen J. Klint, siger:

»Det her forslag fra regeringen får ikke vores velsignelse. For der er nemlig alternativer, som vi slet ikke gør nok brug af i dag. Vi må spørge os selv, om den borger så bor det rigtige sted, om der skal være personale omkring vedkommende. Vi skal løse problemerne i behandlingen med dialog og respekt, ikke med tvang«.

Stoffer med stærke bivirkninger
Samtidig er der et andet hensyn, understreger hun.

Når en patient er indlagt, er der flere former for medicin at vælge imellem. Det er typisk piller, som patienten sluger. Omvendt, hvis patienter skal køres ind til tvangsmedicinering og lukkes ud bagefter. Så vil patienten få depotmedicin, der sprøjtes ind i kroppen og virker i flere uger. D

epotmedicin fås ikke i lige så mange varianter, og derfor risikerer patienten at få en dårligere behandling, vurderer ordføreren.

»Og vi skal huske på, at det her ikke er bolsjer. Det er stærke stoffer med bivirkninger«, siger Karen J. Klint.

Folketinget – også regeringspartierne Venstre og Konservative – vedtog kort før jul at opfordre regeringen til at fortsætte indsatsen for at nedbringe brugen af tvang mod psykisk syge. Derfor undrer det SF’s psykiatriordfører, Özlem Cekic, at regeringen »nu vil anvende mere tvang. Det er fuldstændig dobbeltmoralsk«.

V: Lægerne skal bruge mindre tvang
Men Venstres psykiatriordfører, Sophie Løhde, understreger, at regeringens politik om, at lægerne skal bruge mindre tvang over for psykisk syge, ligger fast.

»Tvangen er desværre steget, og en lang række mennesker er udsat for tvang i et omfang, vi ikke kan acceptere«, siger hun og fortsætter: »Derfor skal en række skrappe kriterier også være opfyldt, før man skal kunne tvangsmedicinere en borger, der ikke er indlagt. Vi vil meget gerne have indspark fra både fagfolk og politikere til, hvordan vi konkret kan gøre det. Og jeg vil gerne advare mod, at vi parkerer debatten. Det er en svær debat, men den er vigtig, fordi den viser dilemmaet mellem omsorgssvigt og det, jeg kalder omsorgstvang«.