I 1968 slog regeringen fast, at danskerne ikke måtte registreres af Politiets Efterretningstjeneste på grundlag af lovlig, politisk virksomhed.

Den beslutning skulle blandt andet sikre, at for eksempel medlemmer af lovlige partier eller fagligt aktive ikke blev noteret i den hemmelige tjenestes registre.

Den slags følsomme oplysninger har i diktaturlande ofte ført til voldsomme overgreb og drab.

Også i Danmark har det ført til interneringer af mennesker, der havde en bestemt livsanskuelse, nemlig da kommunisterne - med Højesterets godkendelse - blev smidt bag pigtråd af politiet under anden verdenskrig.

Tilsidesatte regeringsbeslutning
Men da de folkevalgte regeringspolitikere i 1968 besluttede, at danske statsborgere skulle beskyttes mod at blive registreret for lovlig politisk virksomhed, valgte Politiets Efterretningstjeneste (PET) at ignorere den demokratiske beslutning.

Den fortsatte ufortrødent med at registrere borgerne - og løj politikernes særlige tilsynsudvalg, Wambergudvalget, op i ansigtet, når kontrollanterne forsøgte at sikre sig, at PET overholdt de regler og bestemmelser, som Folketinget udstak.

Skjulte sandheden for kontrolorgan
I strid med sandheden bedyrede PET's ledelse gang på gang, at den ikke havde registreret navngivne personer, når Wambergudvalget spurgte til registreringerne.

Vildledningerne skete ved, at der i registrene blev stukket røde papkort i arkivmapperne over de mennesker, som PET i strid med regeringens beslutning nøje registrerede.

LÆSKommission: PET omgik reglerne

Kommission afslører PET-løgn
Det er en af de oplysninger, der er sluppet ud om den hemmelige tjenestes arbejde frem til 1989.

Afsløringen af PET's hemmelige registreringer, og en TV 2-dokumentar, 'Den hemmelige tjeneste', der viste, at efterretningstjenesten sendte en agent ind i det lille venstrefløjsparti SAP, fik politikerne til at nedsætte PET-kommissionen.

Den skulle opklare, om PET havde ageret i strid med instrukserne, der forbød tjenesten at registrere mennesker alene på grundlag af lovlig, politisk virksomhed.

Langvarigt kommissionsarbejde
Siden sommeren 1999 har en kommission kulegravet PET, da det blev afsløret, at tjenesten trods den demokratiske beslutning havde fortsat spionagen mod venstreorienterede danskere.

Det har også vist sig, at PET reagerede på krav om at slette de følsomme oplysninger ved at smugle dem til USA for at undgå, at de blev destrueret sådan som justitsministeren havde beordret det gjort.

Det blev afsløret, da tidligere justitsminister Knud Thestrups (K) dagbog blev gravet frem og dokumenterede, at han havde grebet ind og beordret det udsmuglede register destrueret.

LÆSPET-manden der udførte det beskidte arbejde

Omfattende rapport
Efter ti års arbejde præsenterer kommissionen i dag en massiv rapport om PET's arbejde. Den fylder 4.600 sider, samlet i 16 bind.

Bag rapporten ligger omkring 100 afhøringer af ledende medarbejdere i PET og gennemgange af et stort antal stærkt hemmelige dokumenter fra tjenestens arkiver.

KRONIKTidligere efterretningschef: Mens vi venter på PET-kommissionen

Overvågede politisk aktive
Kommissionen blev nedsat, da det efterhånden stod klart, at PET havde tilsidesat de folkevalgtes beslutninger og i stedet var fortsat den politiske registrering af blandt andre venstrefløjsmedlemmer og tilhængere af fredsbevægelserne.

I 2008 blev opgaven udvidet, da kommissionen også blev bedt om at undersøge PET's og justitsministeriets rolle i sagen om efterforskningen af et pengetransportrøveri i Lyngby i 1983, som er blevet knyttet til Blekingegadebanden.

ARTIKEL Minister: Granskning af Lyngby-røveri i gang
Undersøgelsesresultaterne kommer på et tidspunkt, hvor PET er vokset gevaldigt - blandt andet i lyset af angrebene på USA den 11. september 2001.

Tjenesten har i dag i omegnen af 700 medarbejdere og er rykket ind i et nyt hovedkarter i Buddinge.