1. maj var i årtier dagen, hvor alle arbejdsopgaver blev nemmere for de lyssky overvågere fra Politiets Efterretningstjeneste, PET. Her udstillede alle PETs formodede og reelle modstandere sig nemlig frivilligt til offentlig beskuelse.

Danske forskere, mediefolk og debattører pløjer sig i disse dage gennem de mange bind i PET-kommissionens beretning om overvågnng af danskere under den kolde krig. Mange af beretningerne er utvivlsomt egnede til kommende spillefilm og agentromaner.

Men en enkelt årligt tilbagevendende begivenhed viser, at PET-folkene ikke altid behøvede at anstrenge sig for at indhente oplysninger:

Arbejderbevægelsens Internationale Kampdag, 1. maj.

Beretningens Bind 8 siger det rent ud:

»1. maj-arrangementerne udgjorde et slags udstillingsvindue for venstrefløjen, og de gav PET et indblik i venstrefløjens styrke og stemning. PET kunne således danne sig et overblik over, hvilke partier der var i stand til at samarbejde, og hvilke der stod isoleret. Oplysninger om paroler og taler kunne give et fingerpeg om, hvilke spørgsmål, der optog venstrefløjens forskellige fraktioner«, hedder det.

DOKUMENTATION:PET-Kommissionens beretning, bind 8, s. 223 ff.(eksternt link)

Ministernavne i indberetninger
Indberetningerne fra PETs udsendte ved 1. maj-demonstrationerne blev ganske omfattende, fremgår det. Ikke færre end 38 navne figurerer på en liste over talere ved 1. maj-møder i Nordjylland, deriblandt daværende statsminister Anker Jørgensen, økonomiminister Ivar Nørgaard og boligminister Erling Olsen.

PET anvendte fortrinsvis åbne kilder til overvågningen, dvs. avisudklip, 1.maj-indbydelser, propagandamateriale og anmeldelser af demonstrationer til ordenspolitiet.

1. maj-møderne var domineret af politiske partier på venstrefløjen, inklusive Socialdemokratiet, samt en række faglige organisationer, inden for og uden for Landsorganisationen (LO).

1978 blev oprustningens år
Af beretningens bind 8 fremgår det videre, at en række faglige organisationer blev genstand for skærpet interesse fra PETs side i 1977-1978. Det skyldes ikke mindst konflikten omkring Det Berlingske Hus, hvor en række mindre venstrefløjsorganisationer på militante måder blandede sig i den arbejdskonflikt, som Dansk Typograf-Forbund havde igang mod ledelsen af Det Berlingske Hus.

1978 beskrives som året, hvor PET 'oprustede' på arbejdsmarkedet. Baggrunden var bl.a. et folketingsflertals ønske om at give politiet beføjelser til at bryde fysiske blokader omkring virksomheder, der var konfliktramte, som det havde været tilfældet med Det Berlingske Hus.

Faglige grupper blev aflyttet
Nogle af de aktivistiske faglige grupperinger blev siden genstand for telefonaflytning fra PETs side. Det skete omkring den store overenskomstkonflikt i 1985. Her blev Sømændenes Forbund, Jord- og Betonarbejdernes Forbund, Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, Byggefagenes Samvirke og Stilladsarbejdernes Klub aflyttet.

Den daværende borgerlige regering under statsminister Poul Schlüter godkendte i februar 1983 nogle retningslinjer, der betød, at PET fik bemyndigelse til at overvåge yderliggående gruppers involvering i faglig uro.

PET-Kommissionens Bind 4 noterer, at de første dokumenterede tilfælde af aflytning af faglige grupperinger fandt sted i 1985.

Kommissionen har undersøgt en række påstand fra fagforeningsfolk om, at de løbende blev aflyttet under den kolde krig - også før retningslinjerne fra 1983 - men har ikke fundet dokumentation for dem.

Den overvågning, der blev indledt i 1978 af organisationer på arbejdsmarkedet og fulgt op af telefonaflytningerne i 1985 havde afsæt i konkrete og relativt kortvarige konflikter, siger kommissionen.

SE FOKUS: PET-Kommissionens beretning.