Annonce
Annonce
Danmark 26. jun. 2009 KL. 23.14

Hjælp til afviste irakere er ulovlig

Folk, der hjælper afviste irakere med mad og tøj, risikerer bødestraf. DF vil gå efter alle, der beskytter de udviste.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danskere, der holder vagt foran Brorsons Kirke i København eller donerer penge og legetøj til de afviste irakiske asylansøgere, skal tænke sig om en ekstra gang.

De kan nemlig komme til at bryde udlændingeloven, hvis de hjælper irakerne til ulovligt ophold i landet, vurderer professorer i strafferet.

Politiken beskrev forleden, hvordan hundredvis af danskere viser deres opbakning til irakernes kamp for opholdstilladelse ved at give penge, mad og gratis ydelser som tandlægehjælp og massage til de 60, der har søgt tilflugt i kirken på Nørrebro.

LÆS OGSÅPolitichef: Stop støtten til afviste irakere

Svært at håndhæve forbud
Men det er i princippet ulovligt at give gaver til irakerne, uanset om det er mad og lægehjælp eller børnepasning og gratis klipning, mener Jørn Vestergaard, som er professor i strafferet ved Københavns Universitet.

»Det er dog svært at forestille sig, at man konsekvent vil håndhæve forbuddet, da der tilsyneladende er mange mennesker involveret, og bistanden for de flestes vedkommende indskrænker sig til små medmenneskelige hjælpegerninger«, siger Jørn Vestergaard.

»Man må træffe et valg«
Til gengæld kan der formentlig rejses sag mod dem, der organiserer støtten.

»Her er der tale om en tilrettelagt hjælp, og det er strafbart«, siger Eva Smith, der dog sætter spørgsmålstegn ved regeringens og Rigspolitiets opfattelse af, at irakerne aktuelt opholder sig ulovligt i landet.

Det er netværket Kirkeasyl, som står for den højt organiserede håndtering af presse, donationer og aktiviteter i kirken. De har ikke tænkt sig at stoppe aktionen.

»Jeg kan ikke afvise, at en forhærdet fortolkning af straffeloven gør det ulovligt at hjælpe mennesker i nød. Men ind i mellem må man træffe et valg, og med irakerne vægter loven åbenbart tungere end livet. Det er det, Kirkeasyl er en reaktion imod«, siger talsmand Jakob Tamsmark fra Kirkeasyl.

LÆS MEREDe første afviste irakere er sendt tilbage

Ministre vil ikke kommentere
Regeringen strammede selv sammen med Dansk Folkeparti i 2002 udlændingeloven, så det blandt andet blev gjort strafbart at hjælpe udlændinge med at opholde sig ulovligt i Danmark. Det skete efter flere sager om danskere, der husede afviste asylansøgere.

Trods stramningerne vil Københavns Politi ikke gribe ind over aktivisterne.

»Hvis aktivisterne begynder aktivt at modsætte sig, at vi kan hente folk i kirken, så har vi en anden situation«, siger informationschef ved Københavns Politi Flemming Steen Munch.

Peter Skaarup, retspolitisk ordfører i Dansk Folkeparti, som var med til at gennemføre loven, er »noget overrasket« over politiets udmelding. Partiet vil nu tage sagen op med regeringen.

»Vi har netop fået strammet loven, sådan at man ikke kan hjælpe flygtninge, der opholder sig ulovligt i Danmark. Jeg mener, at man skal gå efter alle, der beskytter flygtninge, hvis de opholder sig ulovligt«, siger Peter Skaarup.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Musik
12. feb. KL. 11.15
Whitney Houston vil blive hyldet ved aftenens Grammy-uddeling i Staples Center i Los Angeles. - Foto: Matt Sayles/AP

Whitney bliver hyldet ved aftenens Grammy-uddeling

Whitney Houston skulle have optrådt ved gårsdagens Grammy-optakt.

Terror i Norge
12. feb. KL. 09.48
Norge. 40 norske kommuner har takket ja tak til det omdiskuterede mindesmærke, mens resten af de i alt 56 norske kommuner, der mistede indbyggere under massakren på den lille norske ø, er i tvivl eller har takket nej, skriver NRK. - Foto: LÆRKE POSSELT (arkiv)

Voldsomt omdiskuteret Utøyaskulptur deler Norge

Et mindesmærke for ofrene på Utøya har vakt stor debat.

Berlinale 2012
12. feb. KL. 10.15
Royalt. Den danske sømandskonge Frederiks liv bliver udgangspunkt for en biografisk film. Her danser kongen med sin ældste datter, dronning Margrethe. - Foto: (arkiv)/AP

'Dirch'-bagmand vil gentage succesen med film om Kong Frederik

Frederik den 9. portrætteres i ny film af folkene, der stod bag sidste års gigantiske biografsucces, 'Dirch'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Tempo. Smagen af sommer møder vintermørket i de grillede kammuslinger med forårsløg, som serveres til tonerne af dunkende trommerytmer i Spisebaren.
10. feb. KL. 16.32

Illums spisebar serverer New Yorker-stemning på speed

ibyen anbefaler

restaurant & cafe