Politiets Efterretningstjeneste (PET) videregav i slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne fortrolige informationer om menige medlemmer af Folketinget til regeringen.

Ifølge PET-kommissionens rapport, der udkom i denne uge, stod udleveringen af informationer angiveligt på i flere år.

Men kun i ét tilfælde har kommissionen været i stand til at dokumentere, at oplysningerne kom videre til regeringen. Ifølge kommissionen er det umuligt at dokumentere flere tilfælde, fordi PET op gennem 90’erne makulerede langt de fleste personsager om ledende politikere.

Ulovlig registrering
Professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen siger, at der sandsynligvis er tale om lovbrud fra PET’s side:

»Regeringen havde i 1960’erne gjort det klart, at PET ikke måtte registrere personer udelukkende på baggrund af lovlig politisk aktivitet. Det er jo tilfældet her, så derfor må der være tale om lovbrud«.

LÆS OGSÅ Folket skal have adgang til PET’s arkiv

Den konkrete sag drejer sig om en telefonsamtale mellem journalisten Jørgen Dragsdahl og socialdemokraten Lasse Budtz, som fandt sted 21. september 1983.

Dragsdahl var under mistanke for at samarbejde med den russiske efterretningstjeneste KGB, men i forbindelse med overvågningen af ham fandt PET samtidig ud af, at en række ledende oppositionspolitikere, som Lasse Budtz og SF’eren Margrete Auken, havde private samtaler om udenrigs- og sikkerhedspolitik med netop Dragsdahl.

LÆS ARTIKELHistoriker: PET frikender Dragsdahl

»Så er der mums«
Og det var denne type såkaldt overskudsinformation fra samtaler mellem Budtz og Dragsdahl, der ifølge rapporten endte på tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens (V) bord.

Uffe Ellemann-Jensen bekræfter, at han fik tilbudt PET-rapporten om Dragsdahl og Budtz i begyndelsen af sin ministertid.

»Jeg kan huske, at ministersekretæren kom og sagde: »Så er der mums«. Jeg kunne se på kuverten, at der var tale om klassificeret materiale, men da jeg først havde kigget lidt på indholdet, lagde jeg det tilbage og sagde, at den slags skulle jeg ikke præsenteres for mere – kun, hvis det havde relevans for mit arbejde som udenrigsminister«, siger Uffe Ellemann-Jensen, der frygtede, at det kunne skade hans politiske karriere at modtage informationen.

Tidligere PET-chef bekræfter
Ellemann-Jensen antyder over for PET-kommissionen og Politiken, at det kan have været praksis at læse PET-rapporterne i Anker Jørgensens regering, hvor Kjeld Olesen (S) var udenrigsminister.

»Da jeg sagde, at jeg ikke ønskede at se flere af den slags rapporter, blev ministersekretæren meget forundret. Han sagde, at min forgænger, Kjeld Olesen, havde været meget interesseret i at læse den slags information«, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Kjeld Olesen afviser, at han skulle have læst efterretningsrapporter om sine politiske kolleger, og kalder beskyldningerne for »direkte usande«.

Den tidligere ministersekretær, Michael Metz Mørch, siger, at han »ikke kan erindre« noget om den slags informationer, men »at der jo også var mange sager dengang«.

Overvågning er stoppet
Til gengæld bekræfter Ole Stig Andersen, der var PET-chef fra 1975-1984, at udvekslingen af information meget vel kan have fundet sted:

»Jeg kan ikke huske konkrete tilfælde, men det var jo normalt, at overvågningen af centrale personer førte til, at informationer blev givet videre til regeringen«.

PET oplyser i en mail til Politiken, at sikkerhedstjenesten i dag ikke overvåger politiske partier.

LÆS ARTIKEL1. maj lettede arbejdet for PET