Annonce
Annonce
Danmark 6. jul. 2009 KL. 15.47

HA-rockere vil ikke forhandle fred

Bandekrigen fortsætter foreløbig uden forhandlinger om fred. Det siger blandt andre advokaten, der mæglede i rockerkrigen i 1990'erne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Knap et år. Så længe er der gået, siden bandekrigen i bogstaveligste forstand blev skudt i gang.

Fra den dag i august sidste år, da en 19-årig mand blev skudt og dræbt i den københavnske bydel Tingbjerg, er skuddene mellem indvandrerbander og rockere faldet adskillige gange.

Og bandekrigen stopper nok ikke foreløbig.

Det siger advokaten Thorkild Høyer, der i 1996-97 fungerede som mægler mellem rockergrupperne Bandidos og Hells Angels, da de bekrigede hinanden.

I 1990'erne var Thorkild Høyer mellemmand, da det lykkedes at få afsluttet rockerkrigen. Det samme scenarie er der ikke udsigt til i den verserende bandekrig.

»Mig bekendt er der ikke nogen fredsforhandling på vej«, siger Thorkild Høyer.

Ikke noget på trapperne
»Det virker som om, der ikke er den store interesse i øjeblikket. Jeg ville vide det, hvis der var noget på vej, men der er ikke noget på trapperne«, siger advokaten.

Hvorfor ville du vide det?

»Det har jeg ikke lyst til at fortælle dig«.

Indvandrere vil gerne forhandle
Mens Hells Angels-rockerne kender Thorkild Høyer fra rockerkrigen, har indvandrerbanderne også kendskab til advokaten. Høyer er nemlig forsvarsadvokat for KM, der er tiltalt for at have medvirket til at arrangere en række lejemord sammen med 'Store A', der leder Blågårds Plads-banden.

LÆS ARTIKEL 'Store A' får tre et halvt års fængsel

Ifølge politiken.dk's oplysninger har Hells Angels fået flere henvendelser fra indvandrere, der ønsker at slutte det blodige opgør. Men foreløbig har rockerne altså ikke været interesserede.

Det kan være fordi, Hells Angels vurderer, at indvandrerbandernes økonomi efterhånden er presset, da hashsalget på Nørrebro er faldet, efter at der er sat ekstra politi på gaden.

Jønke: Indvandrerne har ansvaret
Ifølge rockerne selv er forhandling overhovedet ikke en mulighed. Det fremgår af det såkaldte 'Sjakal-manifest', som Hells Angels offentliggjorde i sidste uge.

LÆS OM ROCKERNES MANIFEST HA angriber arabere og muslimer

Heri beskrives, hvordan kampen, som Hells Angels kæmper mod indvandrerbanderne, ikke er en strid mellem to parter om hævn eller hashmarkeder, men snarere er en kulturel kamp.

Det var også forklaringen, da Hells Angels' talsmand, Jørn Jønke Nielsen, i sidste uge deltog i Go Morgen Danmark på TV2 og forklarede, hvordan det ikke er op til rockerne at få konflikten afsluttet.

»Det er ikke noget, vi kan sætte en stopper for. De eneste, der kan sætte en stopper for det her, er indvandrerorganisationerne og deres forældre«, siger Jørn Jønke Nielsen til TV2.

To mord på én uge
Den seneste uge har to mænd måttet lade livet i skudepisoder i København.

I onsdags gik det ud over en 26-årig mand af iransk afstamning, der blev likvideret i sin bil foran Christiania.

LÆS ARTIKEL 26-årig blev likvideret med tre skud

Og lørdag blev en 33-årig mand af tyrkisk afstamning skudt og dræbt, da han deltog i mindehøjtidelighed for den dræbte 26-årige.

LÆS OGSÅMand dræbt af skud i København

Det er endnu uklart, om den 26-årige havde tilknytning til indvandrerbander eller rockere, mens den 33-årige havde relationer til Hells Angels.

Bandekrig

Foto: MARTIN LEHMANN
Foto: MARTIN LEHMANN

Bandekrigen eskalerede med det dræbende skud mod 19-årige Osman 'Nuri' Dogan i Tingbjerg i august 2008. Forinden var fronterne dog trukket hårdt op mellem Hells Angels og banden på Blågårds Plads.

Det handler krigen om

Foto: BORBERG THOMAS
Foto: BORBERG THOMAS

Skudoversigt
Et års skyderier (august 2008- september 2009):
Her har de skudt (interaktiv grafik)

Manifestet
Hells Angels offentliggjorde i sommeren 2009 et manifest som part i konflikten.

Læs Sjakalmanifestet (eksternt link)

De uopklarede sager
Politichef: Vi havde fanget flere gerningsmænd, hvis vi havde fået hjælp fra offentligheden: 13 sager, der nager

Baggrund
Trekantsdrama åbnede krigen

Foto: OLESEN PETER HOVE
Foto: OLESEN PETER HOVE

Politiken har været på patrulje med Københavns Politis bandeenhed:

Besøg bandekrigens minefelter med Ekko Bravo 21

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 06.16

Græsk ja til spareplan løfter aktiemarkeder i Asien

Investorerne i Japan og Sydkorea sender aktiekurserne op, efter det græske parlamentet vedtager spareplan.

Film
13. feb. KL. 08.38
Stjernerække. Uma Thurman er på rollelisten i filmen 'Fragments', hvor hun sammen med en række andre kvindelige stjerner portrætterer Marilyn Monroe. - Foto: JIM COOPER/AP

Stjerner vækker Marilyn til live i ny film

50-året for det amerikanske ikons død markeres med ny dokumentarfilm, hvori kendte kvinder skal læse op af skrifter om Monroe.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer

Seneste bandeopgør i Danmark

Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe