Annonce
Annonce
Danmark 14. jul. 2009 KL. 18.43

Missing link fundet ved Stevns Klint

Et 65 millioner gammelt søpindsvin fundet ved Stevns Klint udnævnes til danekræ og en videnskabelig sensation.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Resterne af et 65 millioner år gammelt søpindsvin fundet ved Stevns Klint har nu vist sig at være et sensationelt fund, der kaldes et 'missing link' af en ekspert.

Det var den ivrige fossiljæger Leif Rasmussen, der under en af sine hyppige fossiljagter stødte på dette ’missing link’, oplyser museumsinspektør Jesper Milàn fra Geomuseum Faxe.

Hidtil usete pigge
Søpindsvinet er trods de mange millioner år i de østsjællandske kridtlag så velbevaret, at alle dyrets pigge stadig sad fast på skallen. Piggene er ellers som regel noget af det første, der falder af, når et søpindsvin dør og går i opløsning, oplyser Jesper Milàn.

»Man bruger formen på piggene til at kende de forskellige arter af søpindsvin fra hinanden, men piggene på dette søpindsvin lignede ikke noget, Leif havde set før«, fortæller Jesper Milàn i en beskrivelse af fundet.

»Meget stor videnskabelig værdi«
Derfor blev søpindsvinet indleveret på det nyåbnede Geomuseum Faxe, som efter at have set på det sendte det til undersøgelse på Statens Naturhistoriske Museum, der lod søpindsvineeksperten Søren Bo Andersen fra Århus Universitet undersøge stykket.

»Søpindsvinet viste sig at være den første kendte fossile mellemform af to velkendte typer af søpindsvin Tylocidaris baltica og Tylocidaris oedumi, og har derfor meget stor videnskabelig værdi«, fortæller Jesper Milàn videre om fundet.

Udnævnt til Danekræ
Derfor er søpindsvindet nu udnævnt til Danekræ, »og så er det jo ekstra aktuelt, at man finder et ’missing link’ netop i år, som er Darwin-år«, mener Jesper Milàn.

Kridtstykket med det fornemme fund vil blive udstillet på Geomuseum Faxe til og med efterårsferien, hvorefter det skal indgå i samlingen på Statens Naturhistoriske Museum.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe