For 1.000 kr. kan man lege med en tigerunge i 25 minutter i Næstved.

Det er bunden, når det handler om respekt for eksotiske dyr i Danmark. Men alt for mange zoologiske haver lever slet ikke op til, hvad man burde forvente af et moderne anlæg.

Det mener både formanden for elitesammenslutningen Danske Zoologiske Haver & Akvarier (DAZA), Richard Østerballe, og vicedirektøren for Zoologisk Have i København, Bengt Holst.

»I mine øjne burde der ikke være så mange zoologiske haver i Danmark. Et seriøst anlæg skal efter min mening leve op til nogle helt klare kvalitets- og etikkrav. Det er der mange, som ikke gør, og med dem har jeg svært ved at se formålet ved at drive en zoo«, siger Bengt Holst.

Zoo under anklage
Det er DAZA-formanden helt enig i.

»Zoologiske haver bør i dag ikke være på andet eksistensgrundlag end det, vi har i DAZA. Nemlig at det er formidling, forskning og bevaring, det handler om«, siger Richard Østerballe, som også er direktør i Givskud Zoo.

Ifølge DAZA er der ikke en samlet liste over anlæg i landet.

De vurderer, at der er op mod 50, men at det i princippet kun er de ni medlemmer af DAZA og så en lille håndfuld private anlæg med »positiv udvikling«, som har et eksistensgrundlag.

Den skarpe udmelding sker, efter at Næstved Zoo har været udsat for voldsom kritik.

Foruden tigerungerne kom det tidligere på ugen frem, at ejeren er mistænkt for at have stjålet sjældne øgler i Tjekkiet. Og senest har Dyrenes Beskyttelse anklaget haven for misrøgt af dyrene og anbefalet en boykot af stedet.

'Alle velkomne'
Ejeren af Næstved Zoo, Peter Bo Rasmussen, har slået tilbage og sagt, han er udsat for en sammensværgelse, og anklagede de store zoologiske haver for karteldannelse.

»Hvis det er en mafia, at man holder sammen og kun samarbejder med dem, som lever op til de etiske krav, vi har i foreningen, jamen, så kald det, hvad du vil. Alle er velkomne, men vi samarbejder kun med seriøse, etiske haver. Er man ikke det, kan jeg ikke se formålet. Vi er væk fra gamle dage, hvor man bare fremviste nogle dyr for sjov«, siger Bengt Holst:

»En zoo skal være videnskabeligt baseret, for har man med eksotiske og truede dyr at gøre, har man et stort ansvar. Det kræver ekspertise, samarbejde og forståelse for ny viden«, mener Bengt Holst, som sammen med direktøren af Randers Regnskov også er en del af Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr under Justitsministeriet, som godkender nye anlæg.

Efterlyser strammere regler
Netop den konstruktion – at zoo-direktører skal godkende nye anlæg – mener Peter Bo Rasmussen svarer til, at en bager skal godkende en ny bager på gaden.

»Det kan bare ikke være anderledes, for man er nødt til at have folk, som kender branchen. Danmark er et lille land, og de, der har kendskabet, er eller har været en del af branchen. Alternativet er universitetsfolk, og så bliver der ikke taget hensyn til den praktiske indfaldsvinkel«, siger Bengt Holst, som dog ønsker sig strammere regler.

Han var selv med til at godkende Næstved Zoo for et par år siden. Men det ville han aldrig have gjort, hvis reglerne var, som han gerne så dem.