30. juni havde TV2’s morgen-tv en lidt anderledes gæst.

Mellem vejrudsigter og tips om lækker mad tonede HA’eren Jønke frem som en slags korsridder, der ville forsvare Danmark og danskerne mod de andre.

Senere samme dag fik de andre et tilnavn: Sjakalerne. Det skete, da webmasteren på Hells Angels hjemmeside lagde det såkaldte Sjakal-manifest ud på klubbens hjemmeside.

Politikere: Racistisk tilsnit i bandekrigen
Med sine beskrivelser af sjakalerne som »menneskeligt affald« og »typisk arabere« fik manifestet samtlige politiske partier på nær Dansk Folkeparti til at udtale, at bandekrigen nu også har fået et racistisk tilsnit.

LÆS ARTIKELHA angriber arabere og muslimer

Siden har HA’s hjemmeside modtaget en række mail fra mennesker, der støtter rockernes opgør med sjakalerne. I et af de seneste står der:

»Vil bare lige sige tak til jonke for en af vore tiders største værker der nogensinde er skrevet paa dansk jord.. Ud med de lorte sjakaler.. magen til en fuckt up kultur og forskruet mentalitet er sku ik set før... YEAH«

.HA-klubhuset  på Amager oser af mænd og motorcykler.HA'ere fra Iran og Pakistan
Men ude i HA’s rockerborge sidder et par håndfulde fuldgyldige HA’ere, der selv har anden etnisk oprindelse end dansk. Og de afviser, at bandekrigen handler om race. Og de siger, at de altid vil slå hårdt igen, når nogen træder dem over tæerne, fordi politikere, politi og samfundet har spillet fallit.

Politiken har mødt to Hells Angels-rockere, som blev født i Iran og Pakistan. Efter flere måneders efterspørgsel på et interview har rockerne nu indvilliget og inviteret indenfor i klubhuset på Lindgreens Allé på Amager.

40-årige Nico er et af medlemmerne i afdelingen på Amager. Han har været fuldgyldigt HA-medlem siden 2000, og han lever sit liv som HA’er ved siden af livet som familiefar med tre børn, kone og job som selvstændig inden for ejendomsservice.

Payman på 34, der kom fra Iran til Danmark som 10-årig, har været HA’er i afdelingen i Århus siden 2003, og han lever af bilsalg og entreprenørarbejde. Payman har en fængselsdom bag sig for vold, mens Nico er ustraffet.

Med til interviewet er også HA’eren Horn, der har været medlem af klubben siden midten af 1980’erne. Han holder sig i baggrunden og vil ikke med på billederne.

Sten, træ og jern præger rummene
Inde i rockerborgen hænger flere HA-medlemmer ud i rummene, der tydeligvis er indrettet af mænd, som har ignoreret boligindretningstendenser som højglansmaling og blomstrede vattæpper.

Her er det solide materialer som sten, træ og jern, der præger rummene. Hyggehjørnerne er indrettet med sorte lædersofaer og store fladskærme – én skærm til film og tv og én til overvågning.

I baren kan der købes sprut, sodavand, smøger og chips, og i en lille gang har alle medlemmerne sengetøj liggende, så de kan overnatte.

Solide  materialer som sten, træ og jern præger HA-klubhuset på Amager. Hyggehjørnerne er indrettet med sorte lædersofaer og store fladskærme – én skærm til film og tv og én til overvågning. På overetagen i et værkstedsrum står de Harley Davidson-motorcykler, der hænger uadskilleligt sammen med Hells Angels. For tiden bliver de dog sjældent luftet, for det er for farligt at køre gennem byen med rygmærke og Harley i disse dage.

Artiklen skal til gennemlæsning
»Husk, vi har en aftale om, at artiklen skal til gennemlæsning, ikke?«, lægger Horn ud, da vi har sat os omkring et bord på førstesalen, hvor kun en smule dagslys kommer ind ad vinduerne.

»Ja, og så er der jo nogle ting, vi ikke kan snakke om. Vi kan ikke snakke om konflikten«, siger Nico.

Vi indvilliger. Rockerne må, ligesom andre kilder, læse artiklen igennem, og så kan vi korrigere misforståelser. Til gengæld vil vi ikke bringe artiklen, hvis de vil lave så meget om på teksten, at vi ikke kan stå inde for den. Desuden stiller vi alle vores medbragte spørgsmål – også dem om bandekrigen – og så må de tre HA’ere svare eller lade være.

Payman: Det er ikke racisme
Hvorfor siger I ja til at medvirke i et interview nu?

»Efter manifestet blev offentliggjort, var der en del misforståelser. Aviserne tager små sætninger ud af deres sammenhæng, og der er mange, der tror, at vi mener, sjakaler er arabere, og arabere er sjakaler. Så nu vi vil gerne komme ud med vores historie og fortælle, at det ikke har noget med racisme at gøre«, siger Payman, der med sin mørke lød og sorte hår er en klogt udvalgt repræsentant til at tale racisme-anklagen ned.

LÆS ARTIKELDanskerne frygter raceuroligheder

Han kom til Danmark, da hans mor flygtede med sine tre børn fra det muslimske regime i Iran i 1985. Selv er familien ikke muslimer. De landede i en by i Jylland, som stadig er Paymans hjem. Navnet på byen vil han ikke have frem.

Hvorfor er det så ømtåleligt at skrive, hvor du kommer fra?

»Det er blandt andet på grund af min familie. Der er ingen grund til, at jeg sætter dem i unødig fare«.

Tænker du meget på det?

»Selvfølgelig gør jeg det. Af natur er jeg en person, der tænker meget på min familie og dem, jeg holder af. Jeg kan selvfølgelig ikke passe på hele verden, men dem, jeg holder af, vil jeg passe på«.

15 procent muslim
Både Paymans og Nicos familier har ifølge rockerne selv accepteret, at de har valgt at gå ind i HA. For Nicos vedkommende på trods af, at både hans forældre og syv ældre søskende er troende muslimer og alle – i modsætning til Nico – har valgt at gifte sig pakistansk. Selv kalder Nico sig »15 procent muslim«.

Motorcyklerne  bliver ikke luftet så ofte for tiden. Det er for farligt på grund af bandekrigen. Med en opvækst i den pakistanske gæstearbejderfamilie i Høje Taastrup i bagagen har Nico masser af kendskab til de unge mænd, han i dag kalder sjakaler, og som er med i indvandrergrupperingerne. Mange af dem kender han personligt, ellers kender han måske deres far fra barndommen på Vestegnen. Og han hilser på de fleste af dem, hvis han møder dem på gaden.

Selv søgte Nico som barn mod danske venner, der spillede fodbold og den slags.

»Mine venner har hovedsageligt været danskere. Det faldt mig bare mest naturligt«, siger han.

Perkermentalitet
Både Nico og Payman er kommet med i Hells Angels gennem folk, de kendte, der var medlemmer. Og i klubben har de kunnet lære rockerne, at ikke alle udlændinge er ’sjakaler’.

»Der er helt sikkert mennesker i vores organisation, der har haft et andet syn på udlændinge, før de lærte mig og Payman at kende. Men de er ikke racister«, siger Nico.

Der er ellers mange, der igen er begyndt at snakke om, at I ligger langt ude på højrefløjen, efter I har offentliggjort Sjakal-manifestet, som mange tolker som racistisk?

»Men det er lige præcis derfor, at vi vil slå fast, at det ikke drejer sig om racisme, men om mentalitet. Man behøver ikke være udlænding for at være sjakal«, siger Payman og forklarer:

»Jeg plejer at skelne mellem udlændingementalitet og perkermentalitet. Med perkermentalitet tænker jeg for eksempel på dem, der render rundt i Århus og jagter folk på deres scootere for at tage deres Canadian Goose-jakker. Jamen, knægten har måske arbejdet som flaskedreng i Fakta i et halvt år for at få råd til jakken. Hvem er det så, der tror, de kan tillade sig at stjæle den fra ham? De skulle da hellere gå ud og finde sig et arbejde selv, så de også havde råd til at købe en. Det er den slags mentalitet, jeg ikke kan acceptere, og det er sådan, sjakalerne er«.

Sjakalerne er en lille gruppe
»Vi lægger netop vægt på, at folk ikke skal tro, at alt, hvad de ser, som er mørkhåret, er sjakaler. Det er de ikke. Det er en lille gruppe af udlændingene i Danmark, det drejer sig om. Og ja, vi har en opfattelse af, at araberne er overrepræsenteret i den gruppe«, siger Horn.

Men I skriver, at sjakaler typisk er arabere, og I kalder dem »menneskeligt affald«. Er det ikke racistisk?

»Nej«, mener Payman:

»Vi skriver, at de kan typisk være arabere, og at alle dem, der har sjakalmentaliteten, er affald. Du kan heller ikke benægte, at folk, der går rundt og kalder danske piger for ludere og kalder Danmark for luderland, de er affaldsmennesker«.

Harleyerne  fylder godt op på 1- sal, hvor der er værksted for motorcyklerne.Vi råber ikke efter fru Jensen
Efterhånden som eftermiddagen bliver til aften, kommer flere og flere af klubbens medlemmer til.

»Er det den nye Jønke«, driller en af brødrene, som ser pakistanske Nico sammen med journalist og fotograf. Han refererer til Jørn Jønke Nielsen, der i årevis har fungeret som HA’ernes medievante talsmand.

»Ja. Den brune Jønke«, griner Nico tilbage.

LÆS ARTIKELFolk er trætte af at se Jønke i medierne

Set med den almindelige danskers øjne ser det ud til, at I gør det samme som dem, I kalder sjakaler. I har fundet sammen i en gruppe, der bliver kædet sammen med forskellig kriminalitet, og mange af jer har domme bag jer. Kan I forklare, hvad forskellen på jer og sjakalerne er?

»Vi står ikke seks mennesker ovre på hjørnet og råber efter fru Jensen, hver gang hun går forbi«, siger Nico.

»Det er rigtigt nok, at der er nogle i vores organisation, der har domme. De tager deres straf, og den er garanteret også fortjent. Men vi kommer ikke fire mennesker på motorcykel og chikanerer alt, hvad vi kan komme i nærheden af. Det må være den største forskel. Hvis du ser seks af dem, vil de stå og råbe og skrige af alt, hvad der kommer forbi, mens vi bare vil kigge den anden vej. Vi vil bare passe os selv«.

Så det er attituden, der er forskellen?

Forskellen ligger i mentaliteten
Horn svarer:

»Det er mentaliteten. Og desuden har vi sagt fra dag ét, at dem, der træder os over tæerne, må forvente, at vi tramper tilbage. Og det er jo ligesom en del af det, der er sket. Så det er ikke så mærkeligt, at der er en kulturkonflikt«.

Hvordan har de trådt jer over tæerne?

»Det vil vi ikke komme ind på«, siger Horn.

Og hvad er det så, I gør, når I tramper tilbage?

»Det kan vi heller ikke komme ind på«.

Myndighederne har meldt pas
Her I Danmark plejer man at henvende sig til politiet, kommunen, de sociale myndigheder eller andre myndigheder og få dem til at tage sig af problemet. Det gør I ikke – hvorfor?

»Det er ikke vores opgave at løse samfundets problemer. Vi reagerer bare, når det går ud over vores familie og venner«, siger Horn. Og Nico supplerer:

»Har de ikke meldt pas? Kommunen og politiet og de andre myndigheder har haft rig mulighed for at løse problemerne, inden denne her konflikt opstod, og inden de unge mennesker er kommet dertil, hvor de er i dag. Det er bare, som om det ikke rigtig er lykkedes dem«.

Men mange – især københavnere – vil nok sige, at det er blevet mere utrygt, efter I er begyndt at gøre noget ved tingene. Folk er bange for at blive ramt af skud. Er det ikke en rigtig uhensigtsmæssig bivirkning af jeres metoder?

»Nej, jeg tror, folk har været lige så utrygge før. Nu kommer det bare til udtryk gennem aviser og tv. Jeg tror, fru Jensen på Rantzausgade har været utryg længe, også inden der blev skudt åbenlyst«, siger Nico.

Afviser at det er en krig om narko
Mens Hells Angels holder fast i, at det er de såkaldte sjakalers opførsel, der er problemet, siger politiet gang på gang, at konflikten snarere handler om kriminelle forretninger, blandt andet narkomarkedet. Det kan rockerne ikke genkende, tværtimod har politiet deres eget motiv, mener Payman:

»Politiet er nødt til at sige, at det handler om noget, som folk bliver forargede over, og som vækker politikernes interesse. Ellers får de ikke de midler, de skal bruge. Og det virker – de får hele tiden flere midler«.

Nico fortsætter:

»Det er nemt for politiet at dreje det over på narkosalg, for vi har nogle brødre, der er i fængsel for det. Og samtidig kan man skjule, at man i virkeligheden er erklæret fallit med integrationen. De sidste 10-15 år er det kun trappet op til det, der sker nu, og sjakalerne har fandeme fået lang snor«.

Det koster liv at stå ved sin mening
Hvad synes I om, at konflikten koster menneskeliv?

»Det er selvfølgelig forfærdeligt, men det er desværre omkostningerne af at stå ved sin mening. Jeg prøver ikke at male et billede af, at tingene er sukkersøde, men i den virkelige verden er der konflikter, og der sker dødsfald. Sådan vil det være, hvor der er konflikt«, siger Payman.

Rundt omkring i rockerklubben ligger skudsikre veste som et tegn på den fare, rockerne vurderer, de befinder sig i. Jo flere HA’ere der kommer til, jo flere veste bliver der smidt i sofaerne. Nogle af AK81’erne er også kommet. Der bliver drukket Coca Cola Zero, og et par medlemmer kører en lille tur ud på gaden på Harley. De kommer dog hurtigt tilbage, da de har set politiet.

Også Nico og Payman bruger skudsikker vest, når de kører på motorcykel. Men de går ikke rundt og er bange, siger de.

»Selvfølgelig er man lidt mere på dupperne end for tre år siden. Når jeg stiger ud af min bil, kigger jeg mig omkring, og når jeg kører ned ad min vej, ser jeg, om der holder nogle fremmede biler. Den slags småting«, forklarer Nico.

Skyderierne stopper ikke med det første
Hvornår hører skyderierne op?

»Der skal en mentalitetsændring til, og den får vi ikke fra dag til dag. For problemet er, at det bliver videregivet i generationer. De unge lømler ser på de ældre og følger efter«, siger Payman.

Hvordan vil I gerne have, at danskerne skal opfatte Hells Angels og jer?

»Jeg går ikke op i, hvad hr. og fru Jensen tænker om mig. Hvis de har et forkert syn på mig, så fred være med det. Folk har haft forkert syn på mig, lige siden jeg blev født. Så længe dem, jeg holder af, og jeg selv ved, hvilken person jeg er, så går det nok. Man kan ikke være venner med hele verden«, siger Payman.