Danskerne strømmer på privathospital som aldrig før, og skatteborgerne betaler. Det kan aflæses direkte i de private sygehuses indtjening, der sætter ny rekord.

Regnskaber fra 22 af de største private sygehuse viser, at de næsten har fordoblet deres fortjeneste på to år.

Deres samlede bruttofortjeneste var 360 millioner kroner i 2006. To år senere, i 2008, var fortjenesten steget til 673 millioner kroner. Det svarer til en stigning på 87 procent. I samme periode er det offentliges udgifter til behandlinger på privathospitaler eksploderet til 1,2 milliarder kroner sidste år.

Rigsrevisionen konkluderede i juni, at Sundhedsministeriet under Lars Løkke Rasmussens ledelse ikke fastsatte taksterne på privathospitalerne »under skyldig hensyntagen til økonomien«.

LÆS ARTIKLEN:Løkke aflyste kamp om patienterne

Regionsdirektør: Alt for høje priser
Regionerne driver de offentlige sygehuse. For dem er udviklingen i privathospitalernes fortjeneste et klokkeklart bevis på, at de private i årevis er blevet overbetalt for at behandle de patienter, der ventede på offentlige sygehuse. Danske Regioners direktør, Per Okkels, siger:

»Det er ingen synd at tjene penge, men priserne har simpelthen været alt for høje. Især inden for standardoperationer af øjne, knæ, ryg og indsnævringer af mavesække på overvægtige«.

Privathospital: Vi er blevet dygtigere
Spørger man et af landets største privathospitaler om den økonomiske udvikling, så lyder svaret, at de er dygtige til at drive forretning. Privathospitalet Mølholms bruttofortjeneste steg fra 60 millioner kroner i 2006 til 92 millioner sidste år. Cheflæge Peter Bjerring afviser de håndfaste konklusioner om, at privathospitalerne har fået overbetaling.

»Det kan man aldrig vide, for der har ikke været en reel forhandling. Priserne har været dikteret af, hvad det kostede i det offentlige. Så har man givet os en vis procentdel af det«.

Ventelister har stået stille
Men ventelisterne har stået bomstille i den periode, hvor privathospitalerne har fordoblet deres fortjeneste. Det erklærede formål med at lade patienterne vælge behandling på privathospital for offentlige midler er ellers at barbere ventelisterne ned.

Det lykkedes fra 2002 til 2005, hvor ventetiden faldt fra tre til to måneder. Siden er intet sket. I 2006 ventede patienterne i gennemsnit to måneder. Sådan var det også i 2007 og i 2008. Og nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i første kvartal af 2009 ikke er nogen tegn på, at udviklingen vender.

Dyrt at få ventetiden ned
Efter sidste års strejke på hospitalerne blev behandlingsgarantien suspenderet. Nu har danskerne igen ret til at komme på privathospital, når ventetiden i det offentlige er over en måned. Men det bliver meget dyrt at få ventetiden så langt ned:

»Der er ingen tvivl om, at vi vil se en stigning i udgifterne til sundhedsvæsenet, der ligger langt ud over, hvad vi ser på andre velfærdsområder. Og jeg er i den forbindelse bekymret for, at vi kommer til at se væksten i den private sektor og stilstanden i det offentlige«, siger Per Okkels.

Svaret er stik modsat på de private sygehuse. Peter Bjerring fra Mølholm henviser til, at taksterne nu sættes ned:

»Derfor må vi helt opgive at udføre en række behandlinger for det offentlige. Vi kan simpelthen ikke lave det til den pris, de tilbyder«.