Annonce
Annonce
Danmark 13. aug. 2009 KL. 07.16

Præsten: En sørgelig dag for Danmark

Rydningen af Brorsons Kirke er et brud på alle uskrevne regler om, at kirken er et helligt sted, mener kirkens præst.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det var en stærkt chokeret præst ved Brorsons Kirke, Per Ramsdal der klokken fire i morges gik rundt og låste kirken af, efter at poltiet havde ryddet den.

»Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at der skulle ske det, der skete her i nat. Det var meget voldsomt«, siger Per Ramsdal til politiken.dk.

Irakerne samlede sig foran Jesus
Klokken halv to i morges ringede pollitiet på hans dør, og klokken to var han selv ovre i kirken. Oppe i kirkerummet samledes irakerne foran et billede af den korsfæstede Jesus, og rundt i kirken gik der ifølge øjenvidner omkring 50 betjente med skjolde og hjelme.

LÆS ARTIKEL 17 irakere fjernet fra Brorsons Kirke

»Helt oppe på toppen af tårnet var en mand kravlet op og stod i underbukser og truede med at kaste sig ud«, fortæller Per Ramsdal, der havde svært ved at fatte, hvad der var sket.

En sørgelig dag for Danmark
Han kalder rydningen af kirken for »en sørgelig dag for Danmark og for hele vores samfund«.

»Jeg synes det er et brud på alle uskrevne regler om, at kirken er et helligt sted, hvor man kan søge asyl. Det er første gang i danmarkshistorien, at man er gået ind i en kirke i en så voldsom aktion«, mener Per Ramsdal.

LÆS ARTIKELVoldsom kamp ved Brorsons Kirke

Han var ikke selv i kirken, da politiet kom, men det var en af de frivillige aktivister fra Kirkeasyl, Misja Krenchel. Om poltiets aktion siger hun:

»Omkring klokken halv to kom der en mand ind i kirken og råbte noget på kurdisk. Så løb alle irakerne op i kirkerummet. Jeg har aldrig set folk så bange. Politiet var der allerede. Jeg tror de er kommet ind af bagdøren. Da jeg kom ind i rummet var der to betjente, men meget hurtigt var der 30. De stod over for irakerne, som stod med løftede stole for at beskytte sig mod angreb. Men det kom aldrig til nogen egentlig konfrontation«.

Børnene skreg og tissede i bukserne
De frivillige fra Kirkeasyl bad ifølge Misja politiet om at trække sig tilbage, men det ville de ikke.

»De siger til os at vi skal få irakerne til at falde ned. Jeg koncentrerede mig mest om børnene, som skreg og tissede i bukserne«.

LÆS ARTIKELIrak afviser aftale om tvangshjemsendelser

Der var i alt 5 børn i kirken og omkring 30 mennesker i alt fortæller Misja. Der var dog kun 17 som blev anholdt. De var alle mænd. Kvinder og børn fik lov til at gå.

Men da alle var ude af kirken, fandt nogle af de frivillige en ældre kvinde, som lå under møblerne og ikke var kommet med ud.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe