De to kvinder blev bogstaveligt talt tæsket gule og blå af politibetjente i nat foran Brorsons Kirke på Nørrebro i København.

Men de fik ingen advarsler fra politimyndigheden, før stavene blev trukket.

Det siger de to kvinder, bachelor Gudrun Pedersen og studerende Bolette Larsen til politiken.dk

»Pludselig slog politibetjentene løs på folk. Uden hensyn. Nogle forsøgte at komme væk, men det var ikke muligt«, siger Gudrun Pedersen.

SE TV:Kampklædt politi overraskede irakere i kirke

Slået hårdt i hovedet
Kvinderne beskriver, at de sad i de forreste rækker på gaden foran Brorsons Kirke for at forhindre politiets bus i at transportere de anholdte irakere væk.

Da politiet trak kniplerne, fik Gudrun Pedersen et voldsomt slag i siden af hovedet og over armen.

»Jeg troede, jeg havde fået smadret mine tænder. Jeg tænkte kun på én ting. Jeg skulle væk«.

Hun blev hjulpet af en medicinstuderende, som lagde en ispose hendes kind. Hun mistede sine briller.

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende«, siger hun.

LÆS ARTIKEL:Forsvarsadvokat kritiserer knippelslag

»Det var helt dyrisk«
Bolette Larsen lider dagen derpå af svimmelhed, hovedpine og kvalme efter et kraftigt slag i hovedet.

Begge kvinder har tilbragt timer på skadestuen.

Gudrun Pedersen er hævet over højre kæbe, har blå mærker på overarmen og på benet efter andre slag.

Hun kan ikke åbne munden og har smerter i ansigetet.

Hun blev CT-scannet på hospitalet, men lægerne har ikke konstateret nogle brud.

»Jeg er dybt chokeret over politiet«, siger hun.

»Man kan kun kalde deres fremfærd for voldelig. Det var brutalt. Hvad kommer der op i en betjent, som bare slår? Det var helt dyrisk«, siger Gudrun Pedersen.

»Vi mangler et Sverige«
Trods konfrontationen med myndighederne er de to kvinder ikke i tvivl om, at det var rigtigt at demonstrere mod udvisningen af irakerne.

»Jeg føler, at vi har retten på vores side«, siger Gudrun Pedersen.

»Det handler om at give sin mening til kende og tro på, at man kan ændre en umenneskelig, politisk beslutning«, siger hun.

Bolette Larsen siger, at hun undervejs i forløbet har tænkt på de mennesker »som gik imod den danske stat, da jøderne blev sendt til Tyskland under Anden Verdenskrig«.

»Hvis jeg skal have respekt for mig selv, så bliver jeg nødt til at gøre det samme, når jeg oplever denne her uretfærdighed for irakerne. Vi mangler bare et Sverige, som kan tage imod«, siger Bolette Pedersen.

Det er en værdikamp
De to kvinder har kun deltaget i enkelte demonstrationer før og hører efter eget udsagn ikke til det autonome miljø i København.

Hvorfor har I involveret jer i den her sag?

»Når der er konkrete mennesker, hvis liv er i fare, så har vi en pligt til at beskytte dem. For mig handler det helt grundlæggende om menneskelig værdighed«, siger Gudrun Pedersen.

Men hvorfor fortrækker I ikke, når politiet kommer?

»Jeg følte, at jeg skulle være der. Jeg mener ikke, at man behøver at have autoritetstro til et Flygtningenævn, som bare har taget en politisk beslutning«, siger Bolette Larsen.

Hun vil klage over politiet
Bolette Larsen siger, at hun ser sin deltagelse som en del af tidens værdikamp.

»Jeg synes, jeg vil træde til, når staten har meldt pas«, siger hun.

»Men jeg er rystet over, at vi måtte tage så mange tæv af politimyndigheden i en sag, der ikke har været præget af voldelige konfrontationer«, siger hun

Bolette Larsen vil nu klage over politiets fremfærd.

LÆS ARTIKEL:Politiet: Vi prøvede at undgå konfrontation