Annonce
Annonce
Danmark 15. aug. 2009 KL. 23.00

Borgerne fortier grov kriminalitet

I en ny kortlægning af trygheden og kriminaliteten i København svarer et flertal, at de ikke anmelder forbrydelser som vold, trusler og hærværk.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fortiede forbrydelser

I et tryghedsbarometer har politiet og Københavns Kommune undersøgt, hvor i byen der er særligt store problemer. Samtidig er over 7.000 borgere blevet spurgt om deres oplevelser. Generelt er borgerne meget trygge. Men undersøgelsen afslører også, at mange ikke anmelder forbrydelser, de siger, de har været udsat for.

Det gælder:

  • Vold: 70 procent
  • Trusler: 86 procent
  • Indbrud: 40 procent
  • Tyveri: 47 procent
  • Narkotika: 97 procent
  • Hærværk: 90 procent
  • Chikane: 95 procent.

Syv ud af ti københavnere, der har været udsat for vold, anmelder aldrig overgrebet til politiet.

I sager om trusler, narkotika og hærværk er tallet endnu højere.

I den hidtil største undersøgelse af trygheden blandt hovedstadens borgere svarer et flertal af dem, der har været offer for en forbrydelse, at de ikke er gået videre til politiet.

Mørketallene skal nedbringes
Efter at have spurgt over 7.000 borgere tøver Københavns Kommune og politiet ikke med at konkludere, at der må gøres noget ved problemet:

»Resultaterne af tryghedsindekset viser, at der er en høj forekomst af oplevet kriminalitet, som ikke bliver anmeldt ... Der bør i partnerskabet mellem politi, lokale aktører og kommune sættes særligt ind for at nedbringe disse mørketal og dermed få borgerne til at anmelde oplevet kriminalitet«, står der i politiets og kommunens nye rapport, som kortlægger, hvor i byen der er brug for en forstærket indsats.

Rapporten offentliggøres i næste uge.

Især problemer på Indre Nørrebro
Borgernes ulyst til at indvie politiet i deres oplevelser er særlig stor i forhold til forbrydelser som narkotika, chikane, hærværk og trusler.

Men også når det gælder vold, er mange utilbøjelige til at anmelde episoden. I hvert fald svarer 70 procent af dem, der efter eget udsagn er blevet fysisk forulempet, at de ikke er gået videre med sagen.

Undersøgelsen afdækker samtidig, at problemerne er særligt fremherskende på Indre Nørrebro.

Politichef: Tallene er for høje
Ifølge chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi har opfattelsen hidtil været, at det såkaldte mørketal var på vej ned, og at borgerne ikke mindst i voldssager var blevet bedre til at indberette.

Men han synes, at tallene i undersøgelsen er for høje:

»Kriminalstatistikkerne giver desværre ikke det rigtige billede, og særligt for de alvorlige forbrydelsers vedkommende er det alvorligt, når folk ikke anmelder deres oplevelser. Nogle tror, at det er farligt og frygter for deres sikkerhed. Andre tænker måske, at det ikke vil føre til noget resultat. Det skal vi virkelig til livs. Hvis nogen forpester et område, er det frustrerende, at politiet ikke får noget at arbejde med«, siger Per Larsen.

Tryghedsbarometer for samtlige kvarterer
Københavns Politi har gennemført undersøgelsen i samarbejde med Københavns Kommune, der efter hollandsk forbillede nu vil udsende et årligt tryghedsbarometer for samtlige kvarterer. Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) lægger op til, at mørketallene undersøges nærmere:

»Vi har haft diskussionen i forbindelse med hate crimes, hvor minoriteter ikke anmelder overfald. Det er vigtigt at kende baggrunden for, hvorfor så mange borgere tilsyneladende er bange for at gå til politiet eller ikke tror, at de vil blive hørt. I andre storbyer har man kørt kampagner for at gøre noget ved problemet, og på samme måde må vi gøre en indsats. Folk skal ikke finde sig i trusler og vold«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 19.32

Kræftsyge får diagnosen med posten

Overlæge undskylder og beklager over for kræftsyge.

Internationalt
11. feb. KL. 18.19
Kendte. Drabet på journalist-parret har vakt stor opstandelse. - Foto: Zia Islam/AP

Kendt journalist-par i Bangladesh er dolket ihjel

Seks-årig søn var hjemme, da forældre blev dræbt med adskillige knivstik.

Gældskrisen
11. feb. KL. 16.04
Overtalelse. Den græske regering er i fuld gang med at overbevise modstanderne af EU's redningspakke, som skal hindre grækerne i at gå bankerot i næste måned. - Foto: PETROS GIANNAKOURIS/AP

Græske politikere kæmper for at overbevise rebeller

Græsk regering forsøger at samle støtte til EU's upopulære redningspakke.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe