Trods et års bandekrig med løbende skyderier og daglige skriverier er københavnerne som helhed trygge ved at færdes i hovedstaden.

Men oplevelserne varierer kolossalt fra bydel til bydel, og med til billedet hører, at hver tredje af byens borgere ikke er meget for at bevæge sig ud om aftenen eller i nattelivet.

Det viser et nyt tryghedsbarometer, som København Kommune og politiet har udarbejdet for at identificere, hvor i byen der er særlige problemer og behov for at styrke indsatsen. Ved at sammenkøre kriminalstatistikker og spørge over 7.000 borgere om deres oplevelser, er hovedstadens enkelte distrikter blevet ranglistet med fem forskellige farver efter problemernes omfang.

»Borgerne er generelt ikke udsat for megen kriminalitet og vurderer, at de kan færdes i deres nabolag og føle sig forholdsvis trygge. Således føler 92 procent af borgerne i København sig trygge ved at færdes i deres nabolag om dagen. Dog føler hver tredje borger sig utryg ved at færdes i sit nabolag i aften og nattetimerne«, lyder konklusionen i ’tryghedsindekset’, der siden 2001 har hjulpet politiet og de sociale myndigheder i Rotterdam med at prioritere indsatsen.

Nu har København fået et magen til, der vil blive opdateret en gang om året.

Borgmester: Ganske store problemer i enkelte bydele
»Selvfølgelig har vi haft en fornemmelse af, hvor der var særlige problemer, men indtil nu har vi ikke haft en faktisk viden på området. Indekset kortlægger præcist, hvor der er et særligt behov for at koncentrere kræfterne«, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard (S).

»Selv om København overordnet set er en tryg storby, er der ganske store problemer i enkelte bydele. Det er for højt et tal, når hver tredje københavner føler sig utryg om aftenen og natten«, siger borgmesteren, hvis forvaltning står bag undersøgelsen sammen med Københavns Politi.

På Københavns førsteplads, hvor der er brug for en ’markant’ indsats, ligger Indre By, Indre Vesterbro, Christianshavn og Holmen, Indre og Ydre Nørrebro, Husum og Tingbjerg.

Størst utryghed på gaden
Utrygheden er klart størst på gaden, mens færden på stier, pladser, stationer og grønne områder ikke vækker den samme bekymring. Problemernes karakter er forskellig i de enkelte distrikter, der har den tvivlsomme ære at score højst på barometeret over kriminalitet og utryghed.

Selv om Indre By i gennemsnit har ni gange så mange anmeldelser for tyveri, seks gange så mange for chikane og fire gang så mange for vold og trusler som resten af København, føler bydelens beboere sig ikke »specielt utrygge, når de færdes i nabolaget i aften- og nattetimerne«:

»Det tyder på, at den kriminalitet, der foregår i området, ikke går ud over beboerne«, står der i Københavns nye tryghedsindeks.

Store problemer ved Chritiania og på Nørrebro
Anderledes forholder det sig i kvarteret omkring Christiania, hvor de lokale beboere har været udsat for »kriminalitet og nabolagsproblemer i en grad, der giver anledning til en markant eller intensiveret indsats«.

Også på Indre Nørrebro ved Blågårds Plads føler beboerne sig »i høj grad utrygge om natten«, og ifølge undersøgelsen er deres problemer reelle. Ikke alene er der mange politisager; beboerne undlader også at anmelde forbrydelser.

Politi og kommunens folk på studietur
Spørgeskemaundersøgelsen har i det hele afsløret et stort »mørketal«. Næsten 70 procent er ikke gået til politiet, selv om de angiveligt har været udsat for vold, mens det i sager om trusler drejer sig om over 86 procent. Ifølge chefpolitiinspektør Per Larsen er tallet alt for højt.

»Nogle tror måske, at det er farligt at anmelde forbrydelser, og er bange for deres egen sikkerhed. Men hvis de ikke går til politiet, kommer vi aldrig problemerne til livs«, siger Per Larsen, der sammen med Københavns Kommune har været en tur i Rotterdam for at studere de hollandske erfaringer med tryghedsindekset.

Politichef: Ærgerligt at ældre bliver hjemme
Han håber, at de årlige målinger kan medvirke til at forbedre den sociale og politimæssige indsats, men samtidig give borgerne et mere reelt billede af sikkerheden i København. For som Per Larsen forklarer:

»Selvfølgelig er det vigtigt med mediedebat om vold og kriminalitet, men bagsiden er, at borgerne føler sig mere utrygge og forestiller sig det værste. Det er ærgerligt, når den ældre dame bliver væk fra aftenmødet i Ældresagen, selv om hendes risiko for at blive slået ned er lig nul. Forhåbentlig får vi banket tryghedsbarometret i den positive retning, så det kan få en selvforstærkende virkning«.

Om et år vil borgerne kunne studere udviklingen og holde politiet og politikerne fast på, om farverne på københavnskortet har forandret sig til det bedre. Og om Nørrebro, Indre By og Christianshavn er kommet tættere på de pæne kvarterer i Vanløse, Østerbro og Sundbyøster, hvor indbyggerne føler sig mest trygge, og hvor behovet for en særlig indsats er »minimal«.

Mørkerød  farve: Stort behov for en ekstra social og politimæssig indsats. Lyserød farve: Forstærket behov. Gul farve: Behov, der kan håndteres inden for eksisterende rammer. Lysegrøn: Mindre behov, der kan håndteres. Mørkegrøn: Området vurderes som trygt.