Annonce
Annonce
Danmark 20. aug. 2009 KL. 10.55

Advokat: Irakisk delegation truede min klient

En af de irakisk asylansøgere fik at vide, at han nok skal blive »opdraget«, når han kommer til Irak, siger hans advokat.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En irakisk asylansøger er angiveligt blevet truet af den irakiske delegation, som lige nu er i Danmark for at identificere de udviste.

Det har han oplyst til sin advokat Kåre Traberg Smidt.

Advokaten fik ikke selv lov til at overvære afhøringen.

Der var ingen uafhængige vidner til stede i lokalet, da de påståede trusler blev fremsat. Politiet tillader nemlig ikke bisiddere til afhøringerne.

LÆS OGSÅ:Oprør over manglende advokat-hjælp

Blev kaldt løgner
Traberg Smidts klient har oplyst, at han blev afhørt i et mindre lokale, hvor der ud over ham selv sad en dansk betjent, en tolk og tre repræsentanter for de irakiske myndigheder.

De tre irakiske myndighedspersoner nægtede at identificere sig selv, da han kom ind i rummet.

Efter at have bladret lidt i asylansøgerens papirer beskyldte de ham og de øvrige afviste asylansøgere for at være fulde af løgn.

»Så spørger min klient: 'er mine papirer måske ikke ægte?' En fra delegationen peger på ham, og råber: 'du trænger til opdragelse'«, siger Kåre Traberg Smidt.

»Når du kommer til Bagdad...«
Herefter beordrede den irakiske myndighedsperson angiveligt en kollega til at notere asylansøgerens navn ned til senere brug.

»Når du kommer til Bagdad, skal jeg nok få opdraget dig«, skal et medlem af delegationen have sagt til irakeren.

Ifølge den irakiske asylansøger, oversatte tolken ikke ordvekslingen for den tilstedeværende danske betjent, som heller ikke greb ind af egen drift.

Ifølge politiken.dk's oplysninger er sagen ikke den eneste, hvor en asylansøger har følt sig truet af den irakiske delegation.

LÆS ARTIKEL:Irakere må ikke få advokat med til afhøring

Advokater må ikke deltage i afhøringer
Kaare Traberg Smidt kan ikke efterprøve oplysninger. Han kritiserer, at de irakiske asylansøgere ikke kan få en advokat med til den irakiske delegations afhøringer.

Det er blevet afgjort administrativt af Rigspolitiets Udlændingeafdeling. Efter sigende på et krav fra den irakiske delegation.

»Vi vil gerne sidde med derinde for at sikre vores klienters retfærdige sagsgang«, siger advokat Kåre Traberg Smidt.

»Vi kan ikke vide, hvad der foregår i det lokale, og der er det vigtigt at være fluen på væggen og iagttage, at der bliver talt ordentligt, og at alt går rigtigt for sig«.

LÆS ARTIKEL:Irakiske kvinder er gået under jorden

Organisationer: det er ulovligt
Også Institut for Menneskerettigheder (IMR) og menneskerettighedsorganisationen Amnesty International kritiserer manglen på bisiddere. Men de går enda skridtet videre, og kalder afvisningen ulovlig.

De henviser til Forvaltningslovens paragraf 8, hvor det fremgår at »den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre«.

Når Rigspolitiet er tilstede under mødet er der tale om myndighedsudøvelse, påpeger IMR’s direktør, Jonas Christoffersen.

»Efter forvaltningsloven har irakerne derfor krav på at kunne tage en bisidder med til mødet, men det fik de altså ikke lov til af Rigspolitiet«, siger han.

»Jeg kan ikke se, hvad grundlaget er for at nægte dem at tage en bisidder med til mødet med de danske og irakiske myndigheder«.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra politiet.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe