Søren Peter Nielsen fra Kolding er fænomenal til at spille bridge.

Et spil, han eksempelvis spillede for fem år siden, husker han stadig. Hvem der fik hvor mange point på hvilke kort. Søren Peter Nielsens hukommelse er nærmest fotografisk.

Men kun, når det gælder kortspil, er Søren Peter i omgivelsernes øjne dygtig.

Ellers er han bare en mand på 40 år, som flere gange gennem 20 år er blevet forsøgt sat i arbejde - uden nogen form for held - vekslende med rækker af år, hvor han bare fik lov at leve på sin kontanthjælp.

Kun få dage ad gangen har han kunnet fastholde de aktiveringsjob, Kolding Kommune ad mange omgange har sendt ham ud på. Det ene forsøg efter det andet på at beskæftige den lidt sky mand er faldet til jorden. Eneste resultat har været, at Søren Peter er blevet syg og deprimeret af stress.

'Umoden' kalder de ham i det kommunale system. Det har de altid gjort - med nogen ret, for Søren Peter Nielsen er en enspænder. Han kan være svær at føre en samtale med, og hans skolegang var fuld af nederlag, indtil han gik ud af 10. klasse. Han kan knap nok klare sig selv.

Næsten hele livet har han boet hos sin mormor - hans egen mor fyldte 15 år på hans dåbsdag og magtede ham ikke - og han har været afhængig af mormoderen indtil for få år siden, da hun ikke magtede at passe ham mere.

Siden er det lillesøsteren, der har prøvet at hjælpe Søren Peter til en værdig tilværelse i det lille klubværelse, han boede i.

Alligevel har kommunen forgæves brugt 20 år på at skaffe ham fast arbejde. Han skulle pinedød bestille noget for sin kontanthjælp.

For tre år siden, i 2001, blev tonen for alvor skærpet. Kolding Kommune stoppede for første, men ikke sidste gang kontanthjælpen til Søren Peter Nielsen, fordi han ikke kunne holde fast i sine job. Han blev - som det hedder på sagsbehandlersprog - 'sat i nød'. For at tvinge ham i gang godkendte det sociale nævn i amtet beslutningen.

Sensommeren samme år henviste hans læge ham til en psykiater, som endelig fik sat ord på mysteriet: Søren Peter Nielsen er autist. Og aktivering vil bare gøre ham mere og mere deprimeret. Han lider af det såkaldte Aspergers syndrom, hvilket vil sige, at han er normalt begavet, men handikappet i den sociale omgang med andre mennesker.

Autister har dog tit det særkende, at de på få områder har udviklet enestående evner. Som i filmen 'Rainman', hvor en autist, spillet af Dustin Hoffman, vinder en formue på kasino, fordi han med sin utrolige hukommelse kan tælle og huske modstandernes kort.

Lidt ligesom Søren Peter Nielsen, der er så blændende til at håndtere ruder, hjerter, konge og spar.

Erstatningskravet
Men trods den klare autistdiagnose gik der endnu mere end et halvt år med tovtrækkeri, aktiveringsforsøg og trusler om tilbageholdt kontanthjælp. Først da kommunen i foråret 2002 fik en stævning fra advokat Christian Harlang og Landsforeningen for Arbejdsledige, bakket op af Søren Peter Nielsens venner, blev signalerne fra rådhuset ændret:

Først fik han kontanthjælpen tilbage - selv om amtet egentlig havde godkendt beslutningen om at tilbageholde den.

Så erkendte kommunen i juni samme år, at Søren Peter Nielsen faktisk ikke kan aktiveres.

Og kort efter kom kommunens afgørelse om, at Søren Peter Nielsen skal have mellemste førtidspension. Den pension har det sociale nævn i amtet siden hævet til højeste niveau, og nævnet har fastslået, at den hidtidige aktiveringsindsats har belastet Søren Peter og gjort ham depressiv.

I dag er han en efter omstændighederne tilfreds mand med fast pension, egen lejlighed - han har endda har fået tildelt en 'hjemme hos'-hjælp fra kommunen til at hjælpe sig med det praktiske og læse breve og den slags.

Men hans støtter og venner vil ikke lade Kolding Kommune slippe så nemt. Derfor skal Søren Peter Nielsen-sagen i dag endevendes i Vestre Landsret, hvor Kolding Kommunes mødes med kravet om en erstatning på 100.000 kroner. Som Conny Madsen, en af dem, der har kæmpet for at få Søren Peter fri af »pineriet«, siger:

»Der går mange Søren Petere rundt i landet, og for deres skyld skal det i retten nu slås fast, at myndighederne ikke må sulte folk og gøre dem mere syge, bare fordi de ikke kan leve op til samfundets krav«.

Conny Madsen havde tidligere hørt sin mand - der er bridgeentusiast - fortælle om den enestående kortspiller Søren Peter Nielsen i den lokale bridgeklub. Da manden en dag for tre år siden fortalte hende, at nu havde kommunen taget kontanthjælpen fra Søren Peter, for hun i flint.

»Jeg ringede til kommunen. Og fik et rigtig ubehøvlet svar af en sagsbehandler: »Hvis du er så engageret i ham, kan du jo betale hans husleje«, sagde hun. Så rekvirerede jeg journalerne, og der kunne jeg jo se, at Søren Peter i årevis er blevet forsøgt sat i gang, og hver gang konstaterer de, at han er umoden. Men ingen undersøger, hvorfor fanden han ikke bliver moden«, siger hun.

Magter ikke krav
Conny Madsen beskriver Søren Peter Nielsen som en mild, rar person. Bliver han mobbet eller skældt ud, vender han bare ryggen til og går. Der er ingen misbrugsproblemer. Og så er der det med, at han er fantastisk til bridge.

Så ud fra en umiddelbar bedømmelse fejler han ikke noget. Men Søren Peter Nielsen magter ikke, at andre stiller krav til ham, lyder Conny Madsens analyse.

»Hvis de erklærer ham rask nok til, at han kan arbejde, bliver han syg af stress og bekymring. Og erklærer de ham syg, bliver han rask, fordi han så ikke skal præstere noget«, lyder den paradoksale beskrivelse fra Conny Madsen - frit citeret fra en lægeerklæring om Søren Peter. En erklæring, der blev lagt ind i sagen, længe før Kolding Kommune begyndte at true Søren Peter på pengepungen.

For tre år siden begyndte Søren Peter Nielsens urinsyregigt for alvor at blive slem. Og i maj samme år besvimede han og kom på skadestuen i bevidstløs tilstand - personalet konstaterede, at han var hyperstresset.

»Jeg er overbevist om, at forværringen af Søren Peters helbred skyldes det stress, han i den periode blev udsat for af Kolding Kommune«, siger Conny Madsen.

Ligesom underslæb
Siden hun i 2001 gik ind i sagen, er Conny Madsen »blevet mere og mere gal over, at de tager mere hensyn til kommunekassen end til personen«.

»Godt nok har han fået sin ret langt om længe. Men det skyldes jo kun, at kommunen blev stævnet og ikke turde andet. Det er lidt ligesom underslæb, hvor man stjæler af kassen og lægger pengene tilbage senere - det er alligevel en ulovlighed. Derfor går vi i retten«, siger hun.

Og lige præcis lovbrud er det, som advokat Kirsten Maxen fra advokatfirmaet Christian Harlang vil prøve at føre bevis for i Vestre Landsret i dag, når hun på vegne af Søren Peter Nielsen fører sagen mod Kolding Kommune.

»Efter min mening kan der ikke være tvivl om, at kommunen har brudt landets love på flere punkter«, siger Kirsten Maxen.

Blandt andet skal lovene sikre, at mennesker, der har behov for hjælp til at klare sig, også får det af myndighederne - i dette tilfælde kommunen. Det er ikke sket i de perioder, hvor Søren Peters kontanthjælp blev tilbageholdt, mener Kirsten Maxen. Og hvad der er lige så slemt: En hjælpeløs person er efter hendes opfattelse blevet jaget af kommunens beskæftigelsesfolk.

Lovgivningen skal også sikre, at personer med store problemer bliver vejledt om deres rettigheder og muligheder. Endnu en undladelsessynd i Kolding, mener Kirsten Maxen. Blandt andet burde kommunen have rejst pensionssag for Søren Peter langt tidligere. Der er tilmed en skærpet forpligtelse til at vejlede en borger, der ikke er i stand til selv at brokke sig.

Og skylden ligger ikke alene hos Kolding Kommune. Kirsten Maxen peger for eksempel på, at to gange er der blevet givet afslag på fri proces fra højere myndigheder med henvisning til, at Søren Peter ikke kunne vinde sagen om hverken kontanthjælp eller ret til pension. I dag har han vundet i begge sammenhænge.

Kirsten Maxen finder sin sag i Vestre Landsret i dag ekstra styrket efter amtets socialnævns afgørelse: Nævnet har tilkendt Søren Peter højeste førtidspension i stedet for den mellemste, som kommunen mente var tilstrækkeligt.

»Det sociale nævn giver ham højeste førtidspension, fordi han gennem mere end 20 år har lidt af en invaliderede udviklingsforstyrrelse, som kommunen burde og kunne have opdaget - hvis kommunen ikke havde haft så travlt med at anvende sin egen pædagogik, nemlig at chikanere borgerne til at blive raske«, lyder det fra advokat Kirsten Maxen.

Farligt
Alt imens parterne skændes om sagen, passer Søren Peter Nielsen sit liv. I går spillede han bowling med en kammerat.

»Jeg bowlede meget før, men det er ikke så meget mere, efter at min urinsyregigt er blevet værre«, fortæller han.

Søren Peter er meget tilfreds med sit nye liv med egen lejlighed - i stedet for at bo hos venner eller på sofaen hjemme hos mormoderen - og med sit hverv som turneringsleder i bridgeklubben Spar To. Alligevel er han glad for, at retssagen gennemføres:

»Jeg glæder mig til, at sagen er overstået, men den er vel nødvendig - især hvis andre bliver svinet til, som jeg er blevet. Jeg har bare været heldig at kende nogen i bridgeklubben, der kunne hjælpe mig«.

Som turleder i bridgeklubben tager Søren Peter Nielsen gerne med til dyster mod andre klubber i nabobyerne - men aldrig længere væk end Haderslev, for det kan være farligt, synes han.

Og måske sender Søren Peter Nielsen en gang imellem en venlig tanke til den gøgler i hans barndomshjem, der lærte ham at spille kort allerede som fireårig.

Så kan man da noget.



Efterskrift: Ud over interview med de mennesker, der støtter Søren Peter Nielsen, bygger artiklen blandt andet på sagsakter fra advokat Kirsten Maxen, der skal føre sagen i landsretten.