Annonce
Annonce
Danmark 22. aug. 2009 KL. 00.03

Der er ikke flere tilfælde af grov vold

Trods vilde skyderier i København har antallet af behandlede skud og knivstikssager ikke ændret sig i årevis.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Billedet af København som en tiltagende rå storby harmonerer ikke med en ny opgørelse over de senere års sager om skud og knivstik.

Efter års bandekonflikt med massiv mediedækning har en gruppe læger sat sig for at undersøge, om de alvorlige voldsepisoder er blevet flere siden årtusindeskiftet.

100 sager om åretsiden 2000
Konklusionen er, at der ikke kan spores nogen stigning i antallet af behandlede skud og knivoverfald. Siden 2000 har tallet ligget stabilt på omkring 100 sager om året.

FOKUSBandekrigen i Danmark

»Når man som borger følger med i fjernsyn, nettet og avisen, kan man let få det indtryk, at der er sket en dramatisk stigning i antallet af grove voldsepisoder i hovedstaden. At det er blevet meget farligere at bevæge sig rundt i byen. Derfor kommer det også som noget af en overraskelse for os, at det overhovedet ikke kan læses ud af statistikken. Flere af vores egne kolleger troede først ikke på tallene«, siger afdelingslæge Jacob Steinmetz fra Rigshospitalets traumecenter, hvor alvorligt sårede bringes ind.

Tallene stammer fra akutlægebil

Tallene for skud og stik er opgjort på baggrund af den akutlægebil, der kører ud i hele hovedstadsregionen, når der bliver ringet 112.

Jacob Steinmetz er en af de læger, der er med i ambulancen, når nogen på f.eks. Nørrebro eller Frederiksberg får en kugle gennem brystet eller en kniv i benet. Akutlægebilen blev også sendt af sted til Jægersborggade torsdag aften for at hente den sårede politiassistent, der meldes uden for livsfare.

»Selvfølgelig er det meget alvorlige sager, men mange glemmer, at de også fandtes i lige så stort omfang for syv år siden. Men i dag er der en tendens i medierne til at overdimensionere problemerne, og der skal mindre til, før helikopteren fra TV 2 News er i luften med gult breaking hen over skærmen. Det er med til at piske en stemning op og give borgerne et indtryk af, at det er blevet farligere at bo i hovedstaden«, siger Jacob Steinmetz, der sammen med to kolleger står bag undersøgelsen af de »penetrerende traumer«.

Skyder godt, rammer skidt
Hvis udviklingen fortsætter i år, vil det endelige tal for behandlede skud og stik ende på 84 sager mod 95 sidste år.

KORTSkudepisoder i København

Både i 2005 og 2007 blev akutlægebilen kaldt ud flere gange, end mens den verserende bandekrig har udspillet sig. Ofrene er mest mænd i begyndelsen af 30-års alderen, og i gennemsnit dør omkring 6 procent inden for 30 dage.

»Men det er klart, at hvis nogle bandemedlemmer skyder ind i en mur og ingen kommer til skade, tæller det ikke med i vores statistik«, understreger Jacob Steinmetz.

Politiet har samme opfattelse
Ifølge chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi flugter undersøgelsens resultater på mange måder med ordensmagtens virkelighedsopfattelse.

Politiet har kun tal for de seneste tre år, hvor der har været et samlet fald i anmeldelser om vold, drab og drabsforsøg.

Mens det går den rigtige vej med hensyn til knivstikkerier, har bandekonflikten reelt ført til en kraftig stigning i skudepisoderne, hvor der er næsten tre gange så mange sager i år som i samme periode for 2007 og 2008.

»I København har vi haft over 100 tilfælde, hvor der er blevet affyret skud. Gudskelov er træfsikkerheden ikke stor. Men generelt er det fuldstændigt rigtigt, at det ikke er blevet farligere at gå rundt på gader og stræder. Risikoen ved at bevæge sig ud i København er minimal«, siger Per Larsen, der om få måneder går på pension.

Tærsklen for våbenbrug er sænket

Baseret på årtiers erfaring synes han dog, at der er sket en brutalisering i visse miljøer, og at tærsklen for at bruge våben og grov vold er blevet sænket:

»Man kan sige, at de virkelig alvorlige sager er blevet alvorligere, end dengang jeg begyndte som betjent. Der er mindre respekt for menneskeliv og kommet for meget knald på skydevåbnene, hvilket bandekrigen illustrerer«, siger han.

Københavns Politi har i samarbejde med kommunen netop offentliggjort et nyt tryghedsbarometer, der baserer sig på kriminalstatistik og spørgsmål blandt 7.000 af byens borgere. Kortlægningen viser, at 92 procent føler sig trygge ved at færdes i deres nabolag om dagen. Til gengæld svarer hver tredje, at de ikke er meget for at bevæge sig ud om aftenen eller i nattelivet.

Bandekrig

Foto: MARTIN LEHMANN
Foto: MARTIN LEHMANN

Bandekrigen eskalerede med det dræbende skud mod 19-årige Osman 'Nuri' Dogan i Tingbjerg i august 2008. Forinden var fronterne dog trukket hårdt op mellem Hells Angels og banden på Blågårds Plads.

Det handler krigen om

Foto: BORBERG THOMAS
Foto: BORBERG THOMAS

Skudoversigt
Et års skyderier (august 2008- september 2009):
Her har de skudt (interaktiv grafik)

Manifestet
Hells Angels offentliggjorde i sommeren 2009 et manifest som part i konflikten.

Læs Sjakalmanifestet (eksternt link)

De uopklarede sager
Politichef: Vi havde fanget flere gerningsmænd, hvis vi havde fået hjælp fra offentligheden: 13 sager, der nager

Baggrund
Trekantsdrama åbnede krigen

Foto: OLESEN PETER HOVE
Foto: OLESEN PETER HOVE

Politiken har været på patrulje med Københavns Politis bandeenhed:

Besøg bandekrigens minefelter med Ekko Bravo 21

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
10. feb. KL. 23.00

Rigsrevisor revser Skat for talmagi

Virksomheder og borgeres gæld til det offentlige eksploderer, viser dokumenter.

Kultur
10. feb. KL. 22.13
Prisfest. Malk De Koijn er igen blevet begavet med priser. Denne gang for Årets album, Årets orkester samt kategorien Årets tekstforfattere. - Foto: Miriam Dalsgaard

Hiphoppens superhelte sejrede på ny

Malk De Koijn vandt tre Steppeulve-priser. MC Einar fik årets Pionerpris.

Foto: Evan Vucci/AP

Romney til partifæller: Konservativ, konservativ, konservativ

Konservativ konference udvikler sig til skønhedskonkurrence mellem de republikanske præsidentkandidater.

Annoncer

Seneste bandeopgør i Danmark

Annoncer

Det sker
Heldig? 10 restauranter vil lege med dine smagsløg i løbet af en eftermiddagstime 26. februar. Dine og tre af dine venners faktisk. - Foto: Copenhagen Cooking
10. feb. KL. 18.58

Vind billetter til toprestauranternes smagsprøvegalla

ibyen anbefaler

restaurant & cafe