Annonce
Annonce
Danmark 24. aug. 2009 KL. 23.23

Kirkeasyl vil blokere Kastrup Lufthavn

Aktivister vil forsøge at blokere lufthavnen, når afviste asylansøgere skal tvangsudsendes.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Først prøvede de unge fra Nørrebro at lukke Sandholmlejren. Det var sidste efterår, og det kom der et drabeligt slagsmål med politiet ud af.

Så stiftede nogle af de unge aktionsgruppen Kirkeasyl og hjalp de afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke. Det kom der et nyt slagsmål ud af, selv om det var politiet, der slog, da kirken blev ryddet.

Planlægger blokade
Nu vil Kirkeasyl blokere Kastrup Lufthavn, næste gang en afvist irakisk asylansøger skal sendes tilbage til Irak. Det fremgik af et informationsmøde gruppen holdt i Medborgerhuset på Blågårds Plads.

Her var omkring 200 unge og nogle lidt ældre mødt frem for at melde sig som aktivister, og de kunne se og høre to kvinder i tyverne, Signe og Stine, give en nøje tilrettelagt anvisning på, hvordan lufthavnen skal blokeres.

Man skal først og fremmest være parat til at rykke hurtigt. For oppe foran Ellebækfængslet ved Sandholmlejren har der siden sidste onsdag siddet døgnvagter fra Kirkeasyl, der er klar til at slå sms-alarm om, at »man skal skynde sig til lufthavnen«, hvis en bus med en eller flere irakere kører derfra.

»Der er omkring tusind tilmeldt kæden allerede nu«, fortalte Stine, som også rådede folk til ikke at have deres mobil på lydløs.

Når folk kommer til Kastrup, vil der være folk fra Kirkeasyl med hvide T-shirts på. De kaldes infoguides, og dem skal man henvende sig til, hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre, forklarede Signe og Stine.

'Sitdown'-protest
Planen har ifølge de to kvinder to forskellige dele. I Terminal 3 skal demonstranterne sætte sig og synge.

Det skal være en fredelig protest, og hverken rejsende eller ansatte skal generes, blev det understreget for det intenst lyttende publikum. Der er selvfølgelig en risiko for, at politiet kommer, men så skal man finde sin infoguide i den hvide T-shirt.

»Det er infoguiderne, der ved, hvordan det skal håndteres. Om vi skal gå ud, hvis politiet kommer«, forklarede Signe.

Blokader i det fri
Den anden del af planen handler om at blokere nogle af de centrale porte ind til lufthavnen, hvor man forventer, at bussen med irakerne kommer.

De blokader foregår ude i fri luft, og folk skulle i aftes tage stilling til, om de vil sidde i Terminal 3 og synge, eller de vil blokere portene. Hvis de vælger det sidste, skal også det ske 100 procent fredeligt og siddende.

»Men de, der blokerer, flytter sig ikke frivilligt. Hvis en bus med irakere skal forbi, må de bære os væk«, orienterede Signe.

I Kirkeasyl er man godt klar over, at politiet måske kører irakerne til en anden lufthavn end Kastrup, eller at de måske vil narre Kirkeasyl, men man har valgt at rykke ud, selv om det skulle blive på et forkert grundlag, så protesten under alle omstændigheder bliver gennemført.

»Alfa og omega for den her protest er, at alle er meget hurtige«, sagde Stine.

»Hvad hvis politiet stopper metroen?«, ville en tilhører vide. Så vil der gå beskeder rundt.

»Hvad hvis nu en almindelig familie vil til Honolulu; skal vi så blokere?«, var der en anden, der ville vide.

»Nej, der skal ikke blokeres for familien, der vil til Mallorca«, lød det fra de to piger.

Håber på fredelige aktioner
En tilhører mente, at man skulle alliere sig med spioner blandt de ansatte i lufthavnen, men sådan er strategien tilsyneladende ikke.

Aktionen skal ifølge Kirkeasyl foregå i fuld åbenhed, og Kirkeasyl har allerede orienteret Københavns Politi, Københavns Lufthavn, lufthavnspersonale og luftfartsselskaberne om planerne.

Da Sandholmlejren skulle lukkes, kom det til uroligheder. Da Brorsons Kirke blev ryddet, skete det samme.

Er det ikke uundgåeligt, at det vil ske igen, når man nu vil forsøge at blokere lufthavnen, spurgte Politiken pressetalsmand Laurids Hovgaard fra Kirkeasyl. Dertil svarede han:

»Vi indkalder til fredelig demonstration og blokade, og vi håber, at politiet også vil forholde sig fredeligt«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

restaurant & cafe