Når politiet fremover varetægtsfængsler voldsomme demonstranter, skal betjentene huske, hvad der skete ved rydningen af Ungdomshuset i marts 2007.

Det siger chefpolitiinspektør Per Larsen efter nye opgørelser af varetægtsfængslingerne viser, at kun 30 procent af de varetægtsfængslede demonstranter endte med at få en dom.

LÆS ARTIKEL Advokater: Politisjusk førte til fængslinger

Det lave antal domme skyldes blandt andet, at politiet reelt manglede de beviser, som det fremgik af de oprindelige politirapporter, at de havde.

»Det har vi selvfølgelig taget til os«, siger Per Larsen.

Han tilføjer, at det er »almindeligt kendt, at et par af politirapporterne ikke var lige så præcise, som de plejer at være, når vi skriver politirapporter«.

»Og det er surt, surt show, at man ikke kan stole på politirapporterne. Når der bliver sat spørgsmålstegn ved bare en enkelt rapport, så er det faktisk meget surt for vores troværdighed«, siger Per Larsen.

LÆS OGSÅ Politiet får hård kritik for Ungdomshus-rydning

Har undersøgt 195 sager
Undersøgelsen er bragt i Advokatsamfundets medlemsblad og er udarbejdet af de to advokater Sysette Vinding Kruse og Jakob Arrevad, der også repræsenterede flere af de anholdte i forbindelse med rydningen.

DOKUMENTATION Læs undersøgelsen i Advokatsamfundets medlemsblad Advokaten (eksternt link)

De har set på 195 af de 248 sager, hvor der blev afsagt kendelse om varetægtsfængsling, og heraf er 30 procent af personerne blevet dømt.

22 procent er blevet frifundet, 32 procent af sagerne er blevet opgivet på grund af mangel på beviser.

Dertil kommer cirka 15 procent, hvor det ikke vides, hvordan sagerne er endt.

»Men ud fra sagernes art og lighed med de andre er de sikkert blevet opgivet af politiet«, skriver de to advokater i artiklen.

Ungdomshus-uro var »noget af det værste«
De to advokater hæfter sig også ved, at der – i modsætning til en voldsom demonstration 16. december 2006, hvor meget få blev varetægtsfængslet – faktisk blev varetægtsfængslet en meget stor andel af de anholdte ved demonstrationerne efter rydningen af Ungdomshuset.

Over en fjerdedel af de anholdte endte med en tur i fængsel, skriver Sysette Vinding Kruse og Jakob Arrevad.

Chefpolitiinspektør Per Larsen understreger dog, at urolighederne i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset var »noget af det værste, vi har oplevet herhjemme«. Og at situationen altså ikke kan bruges til at sige noget generelt om politiets arbejde.

Vil vi se lige så mange varetægtsfængslinger i forbindelse med demonstrationer ved det kommende klimatopmøde i København?

»Det kan jeg ikke udelukke, men jeg håber det ikke. Det er klart, hvis der er nogen, der stiller op til fest, så vil vi – med de erfaringer, vi nu har fået – forsøge at dokumentere en overtrædelse af straffeloven. Så de kan blive anholdt og, hvis der er basis for det, også varetægtsfængslet«, siger Per Larsen.

LÆS OGSÅ Politiet vil anholde præventivt til klimatopmøde