Et stort antal ambulancer bakker tirsdag morgen klokken 08 ind i garagerne for sidste gang.

Det sker, når Region Hovedstaden omlægger ambulanceberedskabet i Storkøbenhavn, Nordsjælland og Bornholm.

Det betyder, at området går fra at have omkring 90 ambulancer til at have 44 ambulancer til akut sygdom og ulykkesofre.

36 af dem er døgnambulancer, mens resten alene er bemandede i dagtimerne.

DOKUMENTATIONRegion Hovedstadens liste over ambulancedækningen (eksternt link)

Langsommere ambulancer
Ændringerne medfører, at responstiderne - den tid, der går før ambulancen når frem - i København kan ende med at blive fordoblet.

Hidtil har de været på 5 minutter og 30 sekunder i det indre København, men det kan ryge op på 10-11 minutter eller mere. Regionens tidskrav er ikke så skrappe, at de nuværende udrykningstider i det indre København nødvendigvis kan bevares.

LÆSLangsommere ambulancer i København

En væsentlig del af nedskæringen i akutambulancer skyldes, at Region Hovedstaden fremover vil lade sygetransporterne foregå i bårevogne, der ikke har udrykningshorn eller det grej, der i dag er proppet ind i en moderne ambulance.

Hidtil er både udrykningskørselerne og transporten af liggende patienter foregået i ambulancer, men fremover bliver den varetaget af særligt indrettede vogne.

FAKTA-LINKRegion Hovedstadens side om det nye ambulanceberedskab (eksternt link)

Det betyder ifølge Region Hovedstadens beregninger, at antallet af ambulancer kan mindskes, uden at det går ud over mulighederne for at få hjælp frem til alvorligt syge eller skadesramte.

Dermed kan stationer, der i dag har fire-seks ambulancer i drift, fremover nøjes med en-to ambulancer.

Regionens kontrolrum er forsinket
Samtidigt overtager Region Hovedstaden ansvaret for at styre akutkøretøjerne. Det kommer før eller siden til at ske fra Herlev Hospital. Imidlertid har regionen ikke kunnet nå at indrette sin alarmcentral på stedet, så indtil videre har den lejet sig ind i Falcks vagtcentral i Smørum.

Heller ikke kommunikationssystemet er på plads, så Region Hovedstadens akutpersonale må klare sig med lånt radiogrej fra Falck og med mobiltelefoner.

Få ambulancer skaber ængstelse
Kritikere af den nye ordning frygter, at det reducerede antal akutambulancer er utilstrækkeligt og peger på, at der ikke længere er nogen reservekapacitet ved store ulykker eller ved begivenheder, hvor man hidtil har indsat ekstra mandskab i beredskabet.

LÆSRitt vil redde byens ambulancer

En af dem er Hugo Hammel, der i mange år har arbejdet som ambulanceredder, inden han kom til fagforeningen 3F's brancheorganisation for brandtjeneste, redningstjeneste og sygetransport.

»De skærer voldsomt i antallet af ambulancer«, advarer han.

Region Hovedstaden: Behovet er undersøgt
Regionens chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab, Freddy Lippert, understreger, at der ligger flere års analyse af alle kørslerne hos Falck og Københavns Brandvæsen bag dimensioneringen af det nye ambulanceberedskab.

Han lægger vægt på, at der vil være såkaldte paramedicinere - som er særligt godt uddannede ambulancemedarbejdere - på en tredjedel af ambulancerne.

SERegion Hovedstadens beskrivelse af indsatsen i ambulancerne (eksternt link)

Samtidigt skal det nye system sikre en bedre styring af akutberedskabet, så det kan udnyttes bedst muligt, vurderer han.

»Der vil nu for første gang være et overblik over alle ambulancer, akutlægebiler og sygetransporter på regionens vagtcentral«, forudser Freddy Lippert.

Region foretrak Samariten
Oprindeligt lagde Region Hovedstaden op til at smide Københavns Brandvæsen på porten til fordel for blandt andre det svenske ambulanceselskab Samariten, der vandt udbudsrunden.

Men det svenske firma måtte opgive at påtage sig opgaven, så brandvæsenet vil fortsat stå for driften af enkelte ambulancer i hovedstaden.

LÆSSamariten blev sendt hjem til Sverige

Københavns Brandvæsen har fremover fire ambulancer, mens Falck har overtaget kørselen i en del af hovedstaden. Frederiksberg Brandvæsen kører fortsat med et par ambulancer i bykommunen, men de skal nu også dække Vanløse.