Annonce
Annonce
Danmark 1. sep. 2009 KL. 03.00

Halvdelen af alle ansøgere får asyl

Den borgerlige regering har lovet en stram udlændingepolitik. I dag får mindst hver anden ansøger asyl – ligesom under Nyrup.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De seneste uger er medierne svømmet over med historier om de afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke, som regeringen står fast på skal sendes hjem. Men kommer man til Danmark som flygtning i dag, har man statistisk god chance for at få asyl.

I 2004 gav Udlændingeservice kun asyl til 10 procent af ansøgerne, men siden er udviklingen vendt, og i 2007 og 2008 har Udlændingeservice givet asyl i henholdsvis 56 og 50 procent af sagerne.

Den borgerlige regering kom til magten på løftet om en stram udlændingepolitik. Tallene viser, at det er lykkedes regeringen at få antallet af asylansøgere væsentligt ned. Men af dem, som kommer, er der nu procentvis lige så mange, der får asyl som i år 2000, da Poul Nyrup Rasmussens SR-regering var ved magten.

DF kræver minister-forklaring
Tallene overrasker Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Peter Skaarup, som vil henvende sig til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). Han siger:

»Vi har stadig en stram udlændingepolitik i den forstand, at færre søger asyl. Men ministeren skal forklare, om udlændingepolitikken administreres mere lempeligt, eller om der er god grund til at give asyl til de flygtninge, som kommer til landet i dag, fordi de er personligt forfulgte«.

LÆS OGSÅOpposition kræver Rønn undersøgt

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Birthe Rønn Hornbech, men Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, mener ikke, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, at regeringen fører en stram udlændingepolitik.

»Vores mål har været at få færre asylansøgere til Danmark, og det er lykkedes«, siger Karsten Lauritzen.

Seks ud af ti irakere får asyl
Det er primært flygtninge fra Irak, Afghanistan, Iran og Rusland, som stadig oftere opnår asyl. Får en flygtning afslag på asyl af Udlændingeservice, kan vedkommende appellere til Flygtningenævnet.

Nævnet offentliggjorde i går nye tal, og de viser, at også nævnet i stigende grad giver asyl til blandt andre irakiske flygtninge. Således fik knap 60 procent af de irakere, der sidste år fik behandlet deres sag ved klageinstansen, opholdstilladelse i Danmark mod 3 procent i 2004.

LÆS OGSÅ Asylbureau giver arbejde til afviste irakere

Ifølge sekretariatschef i Flygtningenævnet, Stig Torp Henriksen, bør tallene være med til at nuancere billedet.

»Når man følger den intense diskussion på udlændingeområdet, kan man let få det indtryk, at alle irakere bliver afvist. Men det holder ikke i virkeligheden, for sandheden er, at mange irakere ender med at få opholdstilladelse«, siger han.

På flugt fra militsgrupper
Nogle af de største kritikere af regeringens udlændingepolitik har været de radikale og Dansk Flygtningehjælp. Begge fastholder, at politikken er hård, selv om over halvdelen af alle asylansøgere de seneste år reelt har fået opholdstilladelse.

»Det stigende antal opholdstilladelser afspejler, at forholdene i de lande, som mange af flygtningene kommer fra, er blevet forværret. I det lys kan det jo godt være, at endnu flere burde have fået asyl«, siger asylchef i Dansk Flygtningehjælp Anne la Cour Vågen.

Hun peger på, at mange af de irakere, der tidligere søgte om asyl, var flygtet fra Saddam Hussein. Da han blev væltet, faldt deres asylgrundlag væk. Derimod er de irakiske flygtninge, som kommer i dag, på flugt fra blandt andet militsgrupper, der stadig eksisterer.

Radikale fastholder kritik
De radikales udlændingeordfører, Marianne Jelved, mener, at man ikke kun skal se på dem, der får asyl.

»Regeringen giver ikke afviste asylansøgere lov til at blive, selv om de er blevet ødelagt af at sidde flere år i centre, fordi regeringen vil skræmme andre flygtninge fra at søge asyl i Danmark«, siger hun.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
10. feb. KL. 15.58
INTERNATIONAL. Poul Thomsen er fra Danmark, men har det meste af sit voksne liv boet i USA. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Melding til dansk topchef: Du er uønsket i Grækenland

Grækere vil ikke have EU's finanseksperter ind i landet.

Danmark
10. feb. KL. 15.37
Blåkærgaard. Bostedet for psykisk syge i Viborg skal nu undersøge, om noget er gået galt i forhold til KH. - Foto: Ernst Van Norde/Polfoto

Socialchef efter pædagog-drab: Vi har nok fejlvurderet ham

Ellers var den dræbte pædagog aldrig kørt i bil alene med drabssigtet beboer, vurderer socialchefen.

Nettet
10. feb. KL. 13.20
Hack. IT-kriminelle har to gange inden for et halvt år været i stand til at stjæle penge fra netbankbrugere på trods af NemId's sikkerhedsmur. - Foto: BORBERG THOMAS

Sådan gennembryder hackerne NemID's bolværk

Angrebet på Danske Banks netkunder foregår samtidigt med, at kunden er i banken

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gemmeleg. De unge medlemmer af Manchester-gruppen Wu Lyf har er kendte for at prøve at undgå opmærksomhed. De spiller dog i København i denne måned. Pr-foto
10. feb. KL. 15.10

Guide: Her er februars bedste koncerter

ibyen anbefaler

restaurant & cafe