Indsamlere går i dag rundt i landet og presser fingre mod dørklokker for at få penge til hjælpeorganisationen Red Barnet.

Men indsamlerne skal kun forvente at få penge i bøsserne ved hver tredje dørtærskel.

Det fremgår af en megafonmåling, som viser, at 64 procent af danskerne ikke støtter private hjælpeorganisationers arbejde med at bekæmpe sult og fattigdom i den tredje verden.

Målingen viser desuden, at den økonomiske krise ikke har påvirket danskernes bidrag til organisationer som Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp og Mellemfolkeligt Samvirke. 87 procent svarer, at den økonomiske krise ikke har ændret på, om de giver bidrag eller ej.

Organisationer er forbløffede
Generalsekretær hos Red Barnet Mimi Jakobsen er overrasket over, at kun godt hver tredje dansker bidrager økonomisk til den tredje verden gennem private hjælpeorganisationer.

»Jeg kan ikke genkende det billede«, siger hun.

FAKTA Se hvad Red Barnet samler ind til(eksternt link)

Reaktionen er den samme hos Folkekirkens Nødhjælp.

»Det kan jeg ikke genkende. Mit indtryk er, at vi kun får enkelte afslag, når vi er ude«, siger generalsekretær Henrik Stubkjær.

»Bidragene har været stigende det sidste år, og ved indsamlingen i marts slog vi rekord«, siger Henrik Stubkjær.

Røde Kors: Der er kun få, der siger nej
At to ud af tre danskere ikke giver, undrer også generalsekretæren hos Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.

»Der er stort set ingen, der siger nej, når vi samler ind. Og Megafonmålingen strider mod vores egen undersøgelse fra juni måned i år, hvor 49 procent af danskerne svarede, at de støtter Røde Kors«, siger han.

Mogens Damgaard, som er kommunikationschef hos Red Barnet, vil til gengæld ikke afvise, at det kun er hver tredje dansker, der bidrager.

»Ni ud af ti, der åbner døren, giver, men det passer nok meget godt, at man skal ringe på tre døre, før man får et bidrag«, siger han.

Nordjyder støtter mindst
Danskerne har ifølge meningsmålingen forskellige grunde til, at de ikke vil støtte hjælpeorganisationerne. 43 procent mener ikke, at de har et personligt ansvar for at give en økonomisk håndsrækning til mennesker i den tredje verden, mens 38 procent mener, at bekæmpelse af fattigdom i ulandene udelukkende er en opgave for politikerne og den offentlige sektor.

LÆS ARTIKEL Vi møder flere tiggere – men betaler ikke

Om folk tjener under 150.000 kroner eller over 800.000 kroner påvirker ifølge målingen ikke, om de giver bidrag.

Til gengæld er der længst mellem de økonomiske støtter i Region Nordjylland, hvor 26 procent siger, at de giver bidrag til private hjælpeorganisationer. Antallet af bidragydere stiger en smule, når man tager over Storebæltsbroen til Region Sjælland, hvor 41 procent siger, at de giver, mens antallet falder til 34 procent, når man spørger beboerne i Region Hovedstaden.

DF's vælgere siger nej
Målingen viser desuden, at nogle partiers vælgere giver mere end andres vælgere.

For eksempel støtter 71 procent Kristendemokraterne private hjælpeorganisationer, mens kun 16 procent af Dansk Folkepartis vælgere giver bidrag.

Til sammenligning støtter godt halvdelen af dem, der stemmer SF, Enhedslisten og Liberal Alliance, mens det kun er cirka hver tredje af Venstres, Konservatives og Socialdemokraternes vælgere, der giver bidrag.