Annonce
Annonce
Danmark 15. sep. 2009 KL. 15.41

Mediejurist: Bogransagning er helt ekstrem

Det er helt usædvanligt og meget indgribende i pressefriheden, hvis forsvaret får lov at ransage forlag, siger Oluf Jørgensen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ransagning

Kammeradvokaten har på vegne af forsvaret begæret fogedforbud mod 'Jæger - i kamp med eliten' som udkommer sidst på måneden

Forsvaret vil have retten til at stoppe udgivelsen af bogen, fordi det frygter at kendskab til indholdet kan true operationssikkerheden og skade forholdet til samarbejdspartnere.

Forfatteren, en tidligere jægersoldat, mener ikke, at hans bog afslører oplysninger, som kan være skadelige for det danske forsvar eller soldater i felten.

En del af teksten i begæringen om fogedforbud handler om, at forsvaret med fogedens hjælp skal kunne tiltvinge sig adgang til forlaget Peoples Press for at skaffe navne på journalister:

»Det gøres endvidere gældende at Fogedretten kan yde rekvirenten (forsvaret) en sådan bistand som er praktisk mulig med henblik på at komme i besiddelse af allerede udsendte anmeldereksemplarer af bogen, herunder ved at pålægge rekvisitus (Peoples Press, red.) at oplyse til hvem rekvisitus har sendt sådanne eksemplarer, eller ved at fremskaffe disse oplysninger i forbindelse med en undersøgelse af rekvisitus husrum og gemmer«.

Kilde: Begæring om fogedforbud vedrørende Peoples Press

Det er helt usædvanligt og et ekstremt indgreb i pressefriheden, hvis et forlag skal ransages for at skaffe journalistnavne.

Det siger mediejurist Oluf Jørgensen som reaktion på politiken.dk's historie om, at forsvaret anmoder om fogedens hjælp til at finde de anmelder-eksemplarer af en omstridt bog om jægersoldater, som er sendt til journalister.

LÆS OGSÅForsvaret vil ransage forlag for journalistnavne

Forsvaret vil have fogedretten til at bistå med at finde ud af, hvem forlaget »har sendt sådanne eksemplarer, eller ved at fremskaffe disse oplysninger i forbindelse med en undersøgelse af rekvisitus (forlaget, red.) husrum og gemmer«, står der i begæringen.

Ekstrem fremgangsmåde fra forsvaret
Fremgangsmåden viser, hvor fast besluttet forsvaret er på at få stoppet 'Jæger - i krig med eliten', mener mediejurist Oluf Jørgensen, som er afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole.

LÆS OGSÅForsvaret: Hele bogen er farlig

»Ud fra teksten er det forlagets lokaler, som de vil undersøge. I forhold til forlagets personale anmoder forsvaret om vidnetvang - altså at ledelsen og måske andre skal møde i retten for at oplyse hvilke journalister, de har sendt bogen til«, siger han.

Er det almindelig praksis?

»Nej, det er helt usædvanligt. Jeg kan ikke huske noget lignende. Det forekommer helt ekstremt, at forsvaret vil bruge alle midler, de overhovedet kan få øje på«, siger Oluf Jørgensen.

»Jeg kan ikke mindes noget lignende«
Mediejuristen noterer sig også, at forsvaret vil have journalistnavnene af en grund - deres eksemplarer af bogen skal destrueres.

LÆS OGSÅHer er historien forsvaret ikke vil have frem

»Der tænker de på et næste skridt i forhold til de pågældende journalister. Det bliver formentlig igen fogedforbud og beslaglæggelse«, siger Oluf Jørgensen.

»Jeg kan ikke mindes noget lignende. Det virker voldsomt, at forsvaret vil gå så langt for at forhindre offentlighed«, siger han.

»Meget markant indgreb i ytringsfriheden«
Ønsket om at gå journalister i bedene er en direkte offensiv mod pressefriheden, siger mediejuristen.

»Hvis fogedretten følger begæringen, vil det være et meget markant indgreb i ytringsfriheden og pressefriheden. Et forlag har jo, når de udgiver bøger om samfundsmæssige emner, samme funktion som pressen«, siger han.

»Det her handler om militære operationer, som allerede har fundet sted, og det har klar samfundsmæssig interesse. Blandt andet for at sikre grundlaget for en demokratisk debat«.

Tvivler på fogedforbud
Afdelingsforstander Oluf Jørgensen tvivler dog på, at forsvaret og Kammeradvokaten kan overbevise dommerne om nødvendigheden af den slags usædvanlige indgreb.

Det skyldes blandt andet, at flere længere passager fra bogen allerede har været offentliggjort i medierne.

»Jeg mener ikke, at der er grundlag for et fogedforbud. Jeg mener afgjort hensynet til offentlighedens interesse vejer tungest«, siger mediejuristen

Huslejerestancer - og nu pressefrihed
På den anden vægtskål ligger dog det faktum, at det er fogedretten ved Københavns Byret, som skal føre sagen.

Fogedrettens almindelige arbejde er nemlig til daglig sager om lejere, som skal sættes på gaden, fordi de ikke har betalt husleje, samt for eksempel tvangsauktioner.

»Så kommer der pludselig en sag, der handler om de højeste principper i demokratiet og om eventuelle indgreb over for et forlag og pressen. Her er det meget vigtigt, at man har kendskab til blandt andet den europæiske menneskeretsdomstols praksis om ytringsfrihed og pressefrihed«, siger han.

»Sådan er retsplejeloven skruet sammen, men jeg synes, at sagens karakter viser, at politikerne bør ændre loven, så det bliver landsretten, som tager stilling til den slags«, siger Oluf Jørgensen.

Kammeradvokat vil ikke procedere i pressen
Politiken.dk har bedt Peter Biering fra Kammeradvokaten uddybe forsvarets ønsker, men han afviser at kommentere formuleringen i begæringen.

»Jeg ønsker ikke at procedere sagen i pressen. Det gør vi på torsdag i retten, hvor vi har begæret lukkede døre«, siger Peter Biering.

LÆS OGSÅByret afgør skæbnen for omstridt bog

Københavns Byret tager stilling til fogedforbudet inklusiv adgangen til ransagning af forlaget torsdag formiddag.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

restaurant & cafe