Hvis folkekirken vil sætte en prop i medlemsflugten, bør den skele til de 30-45-årige.

Stik mod al forventning er det nemlig ikke de helt unge, som melder sig ud af kirken.

Det viser en analyse af de 42.000 danskere, som meldte sig ud af folkekirken fra 2003-2007.

LÆSFolkekirken mister millioner på krisen

»Normalt forventer vi, at jo yngre du er, jo mindre religiøs er du. Men når det kommer til at melde sig ud, er der åbenbart noget andet, som gør sig gældende. Så venter du ofte, til du er forbi de 30 år«, siger religionssociolog Peter Lüchau, der har lavet undersøgelsen.

Beslutning tages efter grundige overvejelser
Han peger på, at det også tyder på, at beslutningen om at melde sig ud ofte er en beslutning, der bliver taget efter grundige overvejelser.

»Normalt er man 20-25 år, når man begynder at betale skat for alvor, men de fleste, som melder sig ud, venter, til de har passeret de 30 år, så de har betalt kirkeskat i en årrække«, lyder meldingen fra Peter Lüchau.

Hans undersøgelse, som er den første landsdækkende af sin art, peger desuden på, at mænd fra hovedstadsområdet, som tjener godt, er overrepræsenterede blandt dem, der melder sig ud.

Kirken fylder mere på landet
Men Peter Lüchau tror alligevel ikke, at det er økonomien, som får folk til at melde sig ud.

Han har nemlig sammenlignet kirkeskatteprocenten med udmeldelserne. Og det er ikke sådan, at de, som betaler mest i kirkeskat, oftere melder sig ud, tværtimod.

»Den sammenhæng hænger dog også sammen med, at de laveste kirkeskatteprocenter findes i landkommunerne, og her er kirken ofte en del af netværket i højere grad end i byerne«, siger Peter Lüchau, som er adjunkt og religionssociolog på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet. Fordi kirken socialt spiller en større rolle på landet, er folk også tiere i kontakt med kirken. Og undersøgelser fra vores nordiske nabolande viser, at en hyppig kontakt med folkekirken holder på medlemmerne.

Trods undersøgelsens resultater er der dog fra kirkelig hold stadig mistanke om, at økonomien spiller en rolle.

LÆSKirkeskatten sættes ned

»Jo rigere man er, desto flere penge er der at spare. Den her indkomstgruppe kan få en rejse til Spanien og en god cognac lørdag aften for pengene, samtidig er de ikke traditionelt knyttet til kirken«, siger biskop i Århus Stift Kjeld Holm.

Flere melder sig ud
Paradokset ved danskernes forhold til folkekirken er, at hele 81,8 procent af os er medlemmer, mens vi samtidig er meget lidt religiøse. I undersøgelsen er det kun omkring 5 procent af danskerne, som angiver, at de tror på Gud. Der må altså være andre grunde end religiøse til, at danskerne stadig i stort antal er medlemmer af folkekirken.

Peter Lüchau kan ikke med sin undersøgelse pege nøjagtigt på, hvad de grunde er, men han tør godt spå, at udmeldelserne vil fortsætte i samme tempo de næste år.

»Det er helt umuligt at tænke sig, at folkekirken får stigende medlemstal. Det ville kræve, at samfundsudviklingen vendte dramatisk, så folk fik mindre uddannelse og flyttede fra byerne«.

Ikke tid til at ringe med dommedagsklokker
Heller ikke biskoppen i Århus Stift tror, at medlemsudviklingen vender. Alligevel begræder Kjeld Holm ikke udviklingen.

»Ingen anden folkelig institution kan mønstre et lignende medlemsantal, så jeg synes ikke, det er tid at ringe med dommedagsklokker«, siger biskoppen, der synes, at præsterne lokalt gør meget for at engagere medlemmerne.