»Kridt nu bare skoene, du vinder«.

Den opmuntrende melding står på den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks profil på Facebook.

Og afsenderen er en særlig person. Nemlig den tidligere chef for jægerkorpset Poul Dahl, der i den offentlige debat har forsvaret Rathsacks bog om elitesoldaternes aktioner i Afghanistan og Irak.

Men beskeden er ikke kun en støtteerklæring.

Helt eller tåbe
Den er også et vidnesbyrd om, at både forhenværende og nuværende jægersoldater er splittede i opfattelsen af Rathsacks bog.

Enten betragtes han som en helt, der kæmper for sin ytringsfrihed. Eller også er han en tåbe, der sætter sine kollegers liv på spil.

Og den splittelse er den tidligere jægersoldat godt klar over.

For som han skriver på Facebook i svaret til Poul Dahl på Facebook:

»Hej Poul! De er bestemt kridtet op ... Venligst Thomas«.

Får ros
Men selv om bogen også skiller vandene i den hemmelige eliteenhed, er der ingen nuværende og tidligere elitesoldater, som Politiken har talt med, der har noget negativt at sige om Thomas Rathsack som privatperson og elitesoldat.

Tværtimod.

Superlativer som ’dygtig’, ’pligtopfyldende’ og ’fornuftig’ kommer prompte ud af munden på dem. Selvfølgelig anonymt.

Ingen ønsker at få problemer med deres arbejdsgiver ved at udtale sig med navns nævnelse. Det er sagen for betændt til.

Undren over uforsigtighed
Det går også igen i karakteristikken af Thomas Rathsack, at han er »god til at holde hovedet koldt«.

Og ifølge en af de anonyme elitesoldater, som er kritisk over for bogudgivelsen, er det derfor underligt, at Rathsack ikke har været mere forsigtig i sine beskrivelser af jægerkorpsets aktioner i udlandet.

Heroverfor står en af Rathsacks kolleger, der skriver på Facebook:

»Jeg bliver mere og mere forundret over vores arbejdsgivers reaktion på din bog, men jeg håber, du klarer ’modvinden’. Jeg ser i hvert fald meget frem til at læse bogen ... Pas på dig selv«.

Inspireret af Carsten Mørch
Datoen 24. oktober 1984 er helt afgørende i Thomas Rathsacks liv.

Den dag ser den 17-årige dreng en forside på Ekstra Bladet med et billede af en »snavset mand med et skægget, kronraget fjæs og en smøg i mundvigen«, som han udtrykker det i bogen.

Manden på billedet er jægersoldaten Carsten Mørch, som er blevet nummer ét på et overlevelseskursus for elitesoldater i USA.

Siden har Thomas Rathsack kun ét mål. At blive en del af jægerkorpset og »den mystik, som de ukendte supermænd er omgivet af«.

Euforisk jægersoldat
Hans bog er da også en lang, begejstret – ja, nærmest euforisk – skildring af livet i jægerkorpset. Eller som han udtrykte det over for Politikens udsendte for nylig:

»Korpset har været drivkraften i hele mit liv som jægersoldat. Det har ikke så meget været udstyr og teknik. Det har været det broderskab og den samhørighed, man har i jægerkorpset«.

På tørretumbleren i badeværelset i Thomas Rathsacks lejlighed nord for København hænger et citat, som viser hans loyalitet over for enhedens militære opgaver.

Schwarzkopf-citatet
Citatet kommer fra den amerikanske general Schwarzkopf, som bliver spurgt, om der er plads til tilgivelse over for de folk, som beskyttede de terrorister, der planlagde terrorangrebet 11. september 2001 i USA:

»Jeg tror, at tilgivelse er Guds opgave. Vores job er simpelthen at arrangere mødet«.

Thomas Rathsack smilede, da han blev forelagt citatet af Politikens udsendte:

»Det er selvfølgelig en hård bemærkning, men en opgave skal jo gennemføres«.

Rundrejse i Sydamerika
En tidligere elitesoldat fortæller til Politiken, at Thomas Rathsack er meget vellidt i korpset og betragtes som en af de dygtigste soldater i enheden, fordi han har »mange spidskompetencer som elitesoldat og er god til at holde hovedet koldt i pressede situationer«.

Alligevel forlod Thomas Rathsack korpset i begyndelsen af 1990’erne, og han rejste rundt i Sydamerika som fotograf for Elle, Euroman, Jyllands-Posten og lokale magasiner og aviser.

Inden han i september 1997 vendte tilbage til Danmark og arbejdede som it-ekspert for Mermaid Computer og TopNordic.

Trængte til job med indhold
Men det blev han træt af. Eller som han har formuleret det i Euroman:

»Det var hamrende kedeligt, og en dag fik jeg nok af salgstalerne og de stive jakkesæt. Jeg måtte have noget med indhold i«.

Han havde brug for at gøre en forskel. Derfor arbejdede han i knap et par år som programleder i Danish Demining Group (DDG), der fjerner miner.

I Ingusjetien og Tjetjenien ledede han arbejdet og underviste børn i, hvordan de undgår at støde på de dødelige miner.

»Vi skal lære børnene, hvordan de kan opretholde et nogenlunde normalt liv i et område, hvor man anslår, at der hver uge sker mellem fem og syv mineulykker – og det er bare i Grosnij. Det er ganske simpelt forfærdeligt«, sagde han dengang til Euroman.

Minerydder i Afghanistan
Senere kom han til Talebans Afghanistan for DDG og stod for minerydning.

Inden han i hast forlod Kabul efter terrorangrebet 11. september 2001 – og kort efter genindtrådte i korpset.

Han var eftertragtet som elitesoldat og for sin viden om Afghanistan og Taleban.

Og det er hans beskrivelse af de følgende års hemmelige aktioner som jægersoldat i Afghanistan og Irak, som Forsvarskommandoen mener kompromitterer Danmarks sikkerhed og forholdet til fremmede magter.

Overrasket over postyret
Sidste år forlod Thomas Rathsack jægerkorpset, og han er forundret over virakken.

Før sagen for alvor rullede, havde han garderet sig ved at lade en militærjurist og adskillige af sine kolleger læse bogen igennem.

De var alle enige om, at der ikke var noget problem, fordi konkrete steder og personer var sløret i beskrivelsen af de mest hemmelige aktioner.

Som han selv skriver på sin profil på Facebook i et svar til en kollega, hvor han bruger forkortelsen JGK for jægerkorpset:

»Jeg kommer nok ikke til Aalborg (JGK) foreløbig :o/ Hils i sektionen og sig, at jeg er ked af, hvis jeg har gjort livet surt for dem – det var ikke meningen med alt dét her vrøvl. Ville bare skrive en bog om en fantastisk enhed – JGK! ...«