Annonce
Annonce
Danmark 24. sep. 2009 KL. 20.16

Politiet afslører flere stofpåvirkede bilister

Antallet af bilister, der tages i at være påvirkede af narko eller hash, stiger. Forskere leder efter bedre grej til at afsløre dem.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Afstemning

Har du kørt, mens du var påvirket af stoffer?
  • Ja
  • Nej
0  har stemt

Det er et helt almindeligt syn at se bilister sidde ved kantstenen på Christianshavn og ryge hash, inden de kaster sig ud i trafikken.

Også andre steder i landet vælger mange at tage euforiserende stoffer eller narko før køreturen.

Antallet af bilister, der sigtes for at køre i bil, selv om de er påvirkede af stoffer, stiger. Ifølge lederen af Rigspolitiets færdelsafdeling, Helge Holbæk, bliver flere og flere sigtet for at sætte sig bag rettet, selvom de er vinde og skæve af stoffer.

SE OGSÅModel klar for fri hash i København

Stigning i stofpåvirkede bilister
I første halvår af 2007 blev 140 bilister sigtet for at være påvirkede af stoffer. I hele 2008 blev 867 sigtet. Og i løbet af de første otte måneder af 2009 er antallet af sigtede nået op på 977.

Hovedparten af de stofpåvirkede bilister tages ifølge politiets tal i de større byer.

De seneste par år har politiet øget indsatsen for at standse stofpåvirkede bilister og blandt andet uddannet et stort antal færdselsbetjente til at afsløre, om trafikanter er vinde og skæve.

Det er forbudt at køre med stoffer i blodet og dansk politi forsøger at afsløre påvirkede trafikanter ved blandt andet at se på mistænktes pupiller og reaktionsevne, når betjente gennemfører færdselssikkerhedskontroller.

LÆSHashpåvirket bilist kører cyklist ihjel

Efterlyser bedre udstyr
Helge Holbæk lægger ikke skjul på, at han gerne så bedre og hurtigere metoder til at afsløre trafikanter, der er sløvede af hash eller 'høje' af kokain.

»Det er politimyndighederne i hele Europa på udkig efter«, fastslår han.

Han vil følge et kommende norsk forsøg med 'narkometre' nøje, når politifolkene i Norge fra foråret begynder at teste mistænkte bilister ved hjælp af en spytprøve, der på få minutter kan afsløre, hvilke stoffer bilisten har taget.

SENarkopåvirkede bilister opdages ikke

Stoffer skyld i over ti procent af trafikulykkerne
Og der er rigeligt at gøre: Undersøgelser har vist, at en betydelig del af ulykkesbilisterne er påvirkede af narkotika eller medicin.

Blandt andet gennemførte Danmarks Transportforskning en undersøgelse af 333 kvæstede bilister. Det afslørede, at over 10 procent af dem havde taget medicin eller narko - ofte blandet sammen med alkohol - i timerne før ulykken.

Stoffer øger risikoen for at det går galt i trafikken
I en undersøgelse, som Havarikommissionen foretog af eneulykker med bilister under 25 år, viste det sig, at hele 29 procent af de forulykkede bilister havde hash, ecstasy, amfetamin, kokain eller andre stoffer i blodet.

Hollandsk forskning tyder på, at blanding af flere slags stoffer eller blandingen af stoffer og alkohol øger risikoen for færdselsulykker 30 gange.

VEJLEDNINGSikkertrafik.dk's side om bilkørsel og brug af stoffer (eksternt link)

Fælleseuropæisk undersøgelse på vej
Ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed ventes EU næste år at kunne komme med en større undersøgelse af problemerne med stofpåvirkede bilister.

»Vi ved dybest set ikke, hvor stort problemet er«, påpeger direktør Anders Rosbo.

Han forklarer, at der er forskel på virkningerne af de trafikfarlige stoffer.

»Noget virker sløvende. Det er farligt, fordi det giver nedsat reaktionsevne. Andre bliver du fuldstændigt opkvikket af. Det ansporer brugerne til at tage risici. Det svinger fra den ene yderlighed til den anden. Og det er de yderligheder, der er farlige«, forklarer han.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

restaurant & cafe