Børn med handikap belaster budgetterne så voldsomt, at mange kommuner forsøger at spare, hvor de kan.

Overalt i landet melder handikaporganisationerne om forældre, der får afslag eller bliver mødt med forringelser i tilbuddene til deres børn.

»Alle de tilbagemeldinger, jeg får fra mit bagland, fortæller tydeligt, at kommunerne har reduceret deres bevillinger og imødekommenhed på områder med store relevans for børn med handikap og deres pårørende. Det samme budskab får jeg, når jeg taler med pædagoger og lærere«, siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer (DH).

Halveret hjælp til døende dreng
I fjor overskred kommunerne deres budget på det såkaldte specialiserede sociale område med næsten 2 milliarder kroner. I kommuneaftalen for næste år havde kommunerne bedt om 2,3 milliarder kroner til området, men måtte nøjes med 1 milliard mindre.

Samtidig blev KL og regeringen enige om at slå bremserne i. Egedal er blandt de kommuner, der allerede er i gang. Blandt andet har forældrene til en døende dreng med en hjernesygdom netop fået mere end halveret den hjælp, de modtager.

Samtlige sager blev undersøgt
I fjor overskred Egedal budgettet med cirka 35 millioner kroner på det specialiserede område, og i foråret fik sagsbehandlere besked på at gennemgå samtlige sager for at undersøge, om forvaltningen var foregået korrekt.

»Hver gang der er blevet ændret i en sag, har det været i form af nedskæringer. Jeg har ikke hørt om ét handikappet barn i kommunen, der i forbindelse med gennemgangen har fået forbedret hjælpen«, siger Bo Feldberg, formand for Handikaprådet i Egedal.

Ifølge et notat fra Randers Kommune planlægges der også her millionbesparelser. »Udgifterne på området er stærkt lovbundet, men besparelsen vurderes at kunne opnås ved at stramme tolkningen af loven«, står der i notatet, hvor det konkluderes, at »besparelserne vil betyde en reel serviceforringelse«.

Støtte til elever med særlige behov forringes
Samtidig viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, at hver tredje kommune planlægger at forringe støtten til elever med særlige behov, der undervises i almindelige folkeskoleklasser, og næsten lige så mange er på vej til at forringe indsatsen i specialskoler og specialklasser.

I de seneste år er udgifterne til handikappede og socialt sårbare børn steget med cirka 1 milliard kroner om året, og flere kommuner har i år genåbnet budgetterne og skåret i tilbud til traditionelle daginstitutioner, fordi udgifterne på specialområdet eksploderer.

Men det skal være slut nu, blev KL og regeringen enige om under forhandlingerne. Opbremsningen vækker bekymring hos lærere, pædagoger og andre børneeksperter. For trods de mange milliarder er behovet for hjælp stadig større, end pengene rækker til. Milliarderne slår ikke til, fordi priserne på mange tilbud skrues i vejret.

Nye og dyre behandlingsmuligheder
Mange nye – og dyre – behandlingsmuligheder er kommet til. Og efterspørgslen vokser, fordi flere børn får stillet psykiske diagnoser, især udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme.

Børnerådets formand, Charlotte Guldberg, er bekymret over konsekvenserne af besparelser: »Hvis forældrene samtidig belastes udefra, fordi de skal kæmpe mod de offentlige myndigheder, flyttes deres fokus væk fra det handikappede barn og eventuelle søskende, der i høj grad også har brug for deres forældre«, siger Charlotte Guldberg.

Formand for socialcheferne Ole Pass mener, at kommunerne yder en god service: »Det er utilfredsstillende, at forventningerne konstant presses i vejret. Det er, som om forældres sorg, afmagt og vrede over, at de har fået et handikappet barn, får dem til at forvente, at vi kan kompensere dem så meget, at de kan videreføre en fuldstændig normal tilværelse. Jeg forstår godt, at man føler sådan, men der er grænser for, hvad vi realistisk kan præstere«.