55 politisk betingede afbrydelser af energiforsyningen til Østeuropa.

Så mange afbrydelser har Rusland - ifølge det svenske forsvarsministeriums forskningsinstitut, FOI - gjort sig skyldig i siden Sovjetunionens sammenbrud.

På den baggrund har FOI advaret blandt andre Danmark imod at gøre sig for afhængig af russisk gas.

Rusland styrket i øst og vest
Ifølge en 73 sider lang rapport fra FOI vil gasledningen Nord Stream (Nordstrømmen), som er under anlæg fra Rusland til Tyskland under Østersøen, styrke Ruslands position i både Øst- og Vesteuropa.

Nord Stream vil »styrke Ruslands direkte indflydelse over for Polen, Ukraine og Hviderusland, da den vil tillade Rusland at standse gasforsyninger til dem uden at påvirke eksporten til andre dele af Europa. Rusland vil også øge sin indflydelse i lande, der er eller bliver tilknyttet rørledningen, som Tyskland, Danmark, Holland og Storbritannien«.

Danskerne får en milliard kubikmeter gas
Det danske Dong Energy vil i fremtiden øge brugen af russiske gasforsyninger, i takt med at gassen i Nordsøen svinder.

Dong Energy indgik i 2006 en aftale med Gasprom om køb af en milliard kubikmeter gas fra Nord Stream fra 2011. Ifølge en ny aftale vil Dong købe dobbelt så meget.

LÆS MERE Danmark siger ja til russisk gasledning

»Der er tale om en tillægsaftale, ifølge hvilken vi aftager yderligere en milliard kubikmeter fra 2012 og 18 år frem. Aftalen fra 2006 strækker sig over 20 år«, siger Dong’s talsmand, Ulrik Frøhlke.

Han understreger, at man i Dong ikke taler om afhængighed af Rusland, men derimod om at undgå den nuværende totale afhængighed af gas fra Nordsøen. Dong vil også købe gas fra en rørledning fra Holland fra 2011.

»Og Dong leverer også til Gasprom i Storbritannien«, siger Frøhlke.

Og bliver dermed yderligere viklet ind i Gasproms forretninger?

»Det kan man godt sige, men det er Gasprom, som forsyner de britiske kunder, ikke Dong«.

Håb om pålideligt netværk
Gasproms vicechef, Aleksandr Medvedev, siger til Barents Observer:

»Den nye kontrakt med Dong Energy illustrerer igen det presserende behov og relevans af dette gasledningsprojekt, der sikrer et mere diversificeret og pålideligt netværk for transporten af gas«.

Når Gasprom taler om »mere pålideligt«, afspejler det gigantens udtrykte ønske om at føre gassen uden om tidligere transitlande som de baltiske, Ukraine, Hviderusland og Polen.

Disse lande har protesteret og kaldt det »politisk afpresning« samt fremhævet, at gastransporten over land er meget billigere end projektet under Østersøen.

LÆS MERE Rusland og Ukraine indgår gasaftale - igen

Sverige, som ikke er direkte med, er også yderst følsomt, da det importerer det meste af sin energi, hedder det i den svenske rapport, der kalder det af »vital betydning, hvordan ledningen konstrueres og opereres«.

Hvis der er teknisk mulighed for, at Rusland »kan pille ved gasforsyningen til enkelte stater uden at påvirke forsyningen til andre, er der en konkret trussel imod importlande«.

Gas som pression
Rapporten vurderer, at de adskillige sikkerhedsdimensioner er undervurderet internationalt. Indtil nu har de fleste russiske gasafbrydelser været kortvarige, men det skyldes især, at det er et provokerende instrument i Vestens øjne.

I januar lukkede Rusland for en rørledning igennem Ukraine, angiveligt på grund af en priskrig.

Det bragte kulde til hundredtusinder af hjem i Sydøsteuropa, lukkede hundredvis af virksomheder i tre uger, skabte vrede i vesteuropæiske regeringer og kostede Rusland dyrt.

LÆS MERE Europa får først gas om tre dage

Angela Stent, direktør for Center for Russiske og Østeuropæiske Studier ved Georgetown Universitet i Washington, siger til International Herald Tribune:

»Forholdet til Rusland er noget af det, som splitter EU mest«.

Hun understreger, at det især gælder på energiområdet, hvor Rusland helst indgår bilaterale aftaler med EU-lande.

Dansk godkendelse kommer i dag
Zbigniew Brzezinski, sikkerhedsrådgiver under præsident Jimmy Carter, kalder over for Washington Post rørledningsprojekterne – herunder også den anden store planlagte rørledning South Stream, der skal sende russisk gas under Sortehavet til det sydøstlige Europa – for et storstilet russisk initiativ til »at adskille Central- og Vesteuropa, når det gælder energi«.

I dag vil Danmark give sin godkendelse til den del af Nord Stream, der går gennem dansk farvand, oplyser Kirsten Lundt Erichsen i Energistyrelsen til Politiken.

Det sker efter miljøundersøgelser i hele Østersøen og ved Bornholm, som rørledningen skal føres forbi.

»Det gjaldt blandt andet resterne af den kemiske ammunition som sennepsgas, der blev dumpet der efter Anden Verdenskrig«.

Frygt for spionage
Hvad med de sikkerhedspolitiske aspekter ved rørledningen, som er debatteret indgående i Sverige?

»Når vi ikke har haft samme debat i Danmark, skyldes det nok især, at der oprindeligt var planlagt en bemandet platform til kontrol af rørledningen i svensk farvand«, siger hun.

Planerne skabte frygt i Sverige for, at platformen ville blive brugt til spionagevirksomhed ved Sveriges kyst. Platformen er ikke længere en del af projektet i Sverige, da rørledningerne i stedet vil blive lagt på havbunden hele vejen.

»Danmark har også større erfaringer med transitrørledninger. Vi har koncentreret os om det miljømæssige og om eventuelle konsekvenser for fiskeriet«, siger Kirsten Lundt Erichsen.

De danske fiskere er stillet tilfreds med en stor økonomisk kompensation til blandt andet køb af nyt trawlerudstyr. Lignende aftaler er indgået med tyske, finske og svenske fiskeriforeninger.