Kraftige synsforstyrrelser, hukommelsessvigt og overfølsomhed over for støj og lys er blandt de alvorlige bivirkninger, som hvert år invaliderer cirka 1.500 danskere i måneder og år, fordi de ikke kommer sig efter en hjernerystelse.

Hvert år rammes cirka 15.000-20.000 børn og voksne af større eller mindre ulykker, der forårsager en hjernerystelse. Omkring halvdelen bliver indlagt, den anden halvdel sendes hjem fra skadestuen med besked på at tage den med ro i et stykke tid.

Sygdommen kan trække ud i årevis
Langt de fleste kommer sig efter få uger eller måneder.

Men for fem-ti procent er eftervirkningerne ikke forsvundet efter et halvt år. Mange af dem oplever, at sygdommen trækker ud i flere år – og i værste fald invaliderer dem resten af livet.

»De fleste patienter klarer sig nogenlunde igennem efter en hjernerystelse, men for en restgruppe går det grueligt galt. Jeg har oplevet flere patienter, der hænger i systemet i årevis, uden at komme videre. Det er virkelig ulykkeligt for dem«, siger neuropsykolog Mirjana Rosenlund, neurologisk afdeling, Århus Universitetshospital.

Kun lidt viden og forskning på området
Internationalt kaldes sygdommen postcommotionelt syndrom og er anerkendt af FN’s Sundhedsorganisation WHO. Men der findes meget lidt viden og forskning på området.

Ofte tages patienterne ikke tilstrækkeligt alvorlig, fordi hverken skanninger eller andre undersøgelser afslører problemer.

En del oplever at blive kategoriseret som psykisk ustabile, og det langvarige sygdomsforløb med kraftige bivirkninger kan udvikle sig til depressioner eller direkte selvmordstanker, advarer dr.med. Thomas W. Teasdale, lektor i psykologi ved Københavns Universitet:

Der er mange triste historier
»De fem, måske ti procent af patienterne, som ikke kommer sig inden for et halvt år, oplever desværre alt for ofte, at deres liv sættes fuldstændig i stå. Jeg har hørt om mange triste historier«.

Teasdale understreger, at selv i de tilfælde, hvor patienternes tilstand anerkendes af sundhedsvæsenet, »er der begrænsede behandlingstilbud ud over enkelte private«: »Og dem er kommunerne tilbageholdende med at bruge, fordi det er meget dyrt«.

Presses op af sengen
Forskere kan ikke give entydige svar på, hvorfor en gruppe patienter ikke kommer sig umiddelbart efter en hjernerystelse. En forklaring kan være, at slaget mod hovedet har været så uheldigt, at en langvarig skade er umulig at undgå. En anden, at patienterne enten ikke får tilstrækkelig information på skadestuen, eller at de selv ikke lytter nok til lægen og derfor rejser sig fra sygesengen for tidligt.

Og det gør mange, fordi de føler sig pressede til at komme tilbage på jobbet, advarer neuropsykolog Mirjana Rosenlund:

»Vi oplever i stadig højere grad, at patienter bliver kontaktet af jobcentrene, mens de stadig er sygemeldte. Det er ikke accepteret i vores moderne samfund, at folk skal tage den med ro. Alle skal op at stå med det samme, og det kan meget let forværre eftervirkningerne af en hjernerystelse«.

»Efter en hjernerystelse bør du hverken høre musik, se tv eller foretage dig ret meget andet end at spise, sove og få rigeligt med frisk luft i tre måneder«, tilføjer Rosenlund.

Nye anbefalinger på vej
I Sundhedsstyrelsen anerkender konsulent Tóra H. Dahl, at hjernerystelser kan have vidtrækkende følger.

I øjeblikket vurderer styrelsen hele sundhedsvæsenets behandling af hjerneskader, og her vil konsekvenserne af hjernerystelser også indgå, siger hun. Nye anbefalinger kommer tidligst om et år.

»I det arbejde indgår blandt andet vurderinger af behandlingskapacitet og -muligheder og anbefalinger til en fremtidig indsats«.