Annonce
Danmark 25. okt. 2009 KL. 12.47

Udsigt til ni år med træplade for vinduet

Thomas Ringbro og Pernille Høj Hansen bor lige der, hvor der skal graves ud til metroen. De vil gerne eksproprieres.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

På den ene eller anden måde kommer Metro-byggeriet til at få store følger for læreren Thomas Ringbro, hans to børn og kæresten Pernille Høj Hansen.

Thomas Ringbro købte sin andelslejlighed i 1996, og blev sat på døren, mens kvarteret blev byfornyet. Nu håber han, at endnu et stort offentligt projekt tvinger ham ud igen.

For selv om han og familien gerne vil blive boende i lang tid, er alternativet til at flytte værre; træplader for vinduerne i stueetagelejligheden, en byggeplads lige på den anden side af ruden, og tvungen adgang gennem gården frem til 2017.

Svært at finde oplysninger
Hans lejlighed ligger lige midt på Stampesgade, som skal graves op fra facade til facade i forbindelse med anlæggelsen af Cityringens metrostation ved Københavns Hovedbanegård.

LÆS OGSÅNu begynder otte års byggerod

»Vi kan ikke rigtig få noget at vide. Det eneste sted, vi kan finde oplysninger, er på Metroselskabets hjemmeside, og der står faktisk ingenting«, siger Thomas Ringbro.

Det ligger dog fast, at også gården vil blive gravet op. Og udsigten til støv, larm, manglende lys, dårlige adgangsforhold og byggeplads, hvor der var udendørsarealer, indtil 2017, er så stort et mareridt for familien, at de har haft en ejendomsmægler ude for at høre, om lejligheden kan sælges.

SE OGSÅMetroselskabets side om Cityringen

»Han sagde, at vi havde pligt til at oplyse en køber om de kommende gener fra metrobyggeriet, og hvis lejligheden overhovedet kunne sælges, ville det være til halv pris«, siger Thomas Ringbro.

Skal formulere krav for kommission

Sidste år blev der holdt et borgermøde om konsekvenserne af metrobyggeriet, men uden at beboerne blev meget klogere.

»Det er svært at gennemskue, hvem det egentlig er, som varetager vores interesser, eller hvad vi skal gøre«

Thomas Ringbro, beboer, Stampesgade

I mellemtiden blev Thomas Ringbro og resten af gadens beboere anbefalet at kontakte myndigheden med det ’mundrette’ navn Ekspropriationskommissionen.

Det er den, som skal afgøre, om berørte lejligheder skal eksproprieres – altså opkøbes af Metroselskabet.

Svært at opretholde familieliv
Kommissionen har formuleret en redegørelse om eventuelle ekspropriationer på Stampesgade, og skriver sådan her om Thomas og hans familie.

»Der er tale om en småbørnsfamilie, som vil blive særligt belastet af de gener i form af støj, støv og rystelser samt manglende lysindfald og udluftningsmuligheder, som byggeriet medfører«.

»Man finder ikke, at man vil kunne opretholde et tåleligt familieliv under disse omstændigheder, og man vil være stavnsbundet, da lejligheden ikke vil kunne sælges i anlægsperioden«.

Advokat anbefales
Kommissionen skal vurdere ønskerne enkeltvis, og Thomas Ringbro og familien kan ikke få at vide, hvornår de kan forvente svar, eller om deres henvendelse opfylder formkravene.

»Både Metroselskabet og Ekspropriationskommissionen anbefaler, at man selv skaffer sig en advokat. Det er svært at gennemskue, hvem det egentlig er, som varetager vores interesser, eller hvad vi skal gøre«, siger Thomas Ringbro.

Ifølge Ekspropriationskommissionen har flere københavnere allerede givet udtryk for, at de gerne vil have, at Metroselskabet køber deres lejlighed, så de slipper for gener.

LÆS OGSÅHårdt ramte metro-ofre kan købes ud

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
11. feb. KL. 12.01

Dansker dræbt i lavine-ulykke

Dansk mand er dræbt i Italien i går. De pårørende er blevet underrettet

Medier
11. feb. KL. 12.43
Glæde. Lærke Posselt fejrede sine priser på journalisthøjskolen i aftes. Hun var - selv sagt - i aldeles godt humør. - Foto: Jonathan Grevsen

Ung Politiken-fotograf tager to internationale priser på én dag

Lærke Posselt vinder to store priser for portræt af dansk-iransk skuespiller.

Danmark
11. feb. KL. 08.46
Minde. Mange har lagt blomster på det sted, hvor Judy Meiniche Simonsen døde. - Foto: Ernst van Norde/Polfoto

Drabssigtet var for farlig til bosted

MIstænkt for pædagogdrab boede på en åben institution, selv om han var erklæret for farlig til stedet.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Idyl. Det kan nemt koste 700 kroner at få en let frokost på Glyptoteket, men til gengæld er det en af de mest stemningsfulde cafeer i byen. - Foto: Martin Bubandt
11. feb. KL. 09.00

Smagfuld museumscafé serverer dyr idyl

ibyen anbefaler

restaurant & cafe