Hvis du er 37, kan du få – hvis du er 38, må du gå. Med denne logik er det offentlige tilskud til depressionsramte danskere skruet sammen.

Depression er en hastigt voksende folkesygdom herhjemme, og over 200.000 danskere er i dag deprimerede. Men kun patienter mellem 18 og 37 år kan få 60 procents sygesikringstilskud til psykologbehandling. Resten må betale regningen selv.

»Psykologordningen er dybt diskriminerende. Der er ingen faglige begrundelser for at have denne aldersopdeling, og samfundsøkonomisk er det fuldstændig gak«, siger Depressionsforeningens formand, Karen Margrethe Nielsen.

Fagfolk ryster på hovedet
Samme hovedrysten kommer fra fagfolk, Psykiatrifonden og Danske Regioner. Psykoterapien, hvor patienten gennem samtaler med en psykolog får redskaber til at bearbejde sygdommen, har ellers i adskillige undersøgelser vist sig mere effektiv end antidepressiv medicin. Alligevel er der kun sygesikringstilskud til depressive på medicin.

LÆS ARTIKELNye regler: Let depression skal ikke behandles mere

Under sommerens økonomiforhandlinger bad Danske Regioner regeringen om ekstra midler til at udvide psykologordningen til alle aldersgrupper. Ifølge regionernes formand Bent Hansen (S) var svaret, at satspuljen skulle finansiere ordningen.

Men da puljen i denne uge blev forhandlet på plads, var der ikke en krone mere til de depressive.

Professor: Politisk snæversyn
»Aldersdiskriminationen fortsætter, og det er jeg både trist og skuffet over. Regeringen bærer ansvaret for, at der ikke kommer flere penge til området, fordi den skød beslutningen til satspuljeforhandlingerne. Det er ærgerligt, fordi det er et af de områder med allerbedst dokumentation for, at pengene flytter noget i forhold til at fastholde folk på arbejde og uddannelse«, siger Bent Hansen.

LÆS ARTIKELMænd står i kø til krisehjælp

Regionerne bakkes op af professor i klinisk psykologi Esben Hougaard fra Aarhus Universitet.

»Det er politisk snæversyn og påholdenhed, som ikke er begrundet i den viden, man har på området. At ordningen kun gælder for 18-37-årige, er useriøst. Der er sat alt for få penge af til de depressions- og angstramte danskere, og det er uhensigtsmæssigt, fordi de penge ville være givet godt ud efter alt, hvad vi ved«, siger professor Esben Hougaard.

Pengene kommer hjem igen
Han henviser til udenlandske og hjemlige undersøgelser, der viser, at investeringer på depressionsområdet kommer adskillige gange igen.

Eksempelvis har overlæge Jes Olesen, professor i neurologi ved Københavns Universitet, anslået, at samfundets totale omkostninger til depressioner løber op i 14 milliarder kroner om året. Danske Regioner har i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut regnet sig frem til, at den optimale behandling, herunder psykologsamtaler i rette tid, vil medføre besparelser på en milliard årlige kroner alene i sygedagpenge.

LÆS ARTIKELKvinder lagde sig på stribe oven på reform

»Angst- og depressionslidelser er et massivt underbehandlet område og et af de steder, hvor der samfundsøkonomisk er meget at hente. Derfor er det kedeligt, at området nu bliver forbigået«, siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut.

R: Diskriminerende system
Satspuljen er fastlagt af et bredt politisk flertal med undtagelse af Enhedslisten. For de radikale var udvidelsen af psykologordningen en topprioritet i forhandlingerne, og derfor er psykiatriordfører Anne Marie Geisler »dybt frustreret« over den manglende lydhørhed.

»Det er ekstremt vigtigt, at alle får muligheden for psykologhjælp, og man er jo ikke mindre syg, fordi man er over 37. Systemet er diskriminerende, for det svarer til, at man ikke vil yde hjælp til danskere med et brækket ben, fordi de er 40 år«, siger Anne Marie Geisler.

I en mail til Politiken oplister sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) flere initiativer inden for psykiatrien, som satspuljen vil støtte, heriblandt et opsøgende psykiatriteam og en forstærket indsats mod selvmord.

»I den ideelle verden ville det være fint at udvide ordningen, men det ligger i forhandlingers natur og i en begrænset økonomi, at ikke alle ønsker kan opfyldes. (...) Vi er nødt til at prioritere det samlede behandlingstilbud – ikke mindst, fordi der er et begrænset antal læger og psykologer«, skriver sundhedsministeren.

Han tilføjer, at regeringen inden længe offentliggør en handlingsplan for psykiatrien, der har fokus på en sammenhængende indsats på hele det psykiatriske område. Dog stiller han ingen garantier til depressionsområdet.