Annonce
Annonce
Danmark 1. nov. 2009 KL. 20.16

Metroen ødelægger 500 historiske gravsteder

Del af Assistens Kirkegård graves op, uden at Folketinget har taget stilling.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Uden at Folketingets politikere er blevet orienteret, er en del af den historiske Assistens Kirkegård på Nørrebro blevet jævnet med jorden.

21 Søndag kan afsløre, at metrostationen på Nørrebros Runddel pludselig er flyttet helt ind på kirkegården. Det skete, uden at politikerne fik mulighed for at tage stilling til de ændrede planer.

Den oprindelige plan for metrobyggeriet, som politikerne i Folketinget vedtog for to år siden, placerer metrostationen uden for kirkegården.

Men i marts i år hopper stationen pludselig 40 meter ind på kirkegården. Det sker på et billede i en redegørelse til Folketingets Trafikudvalg.

Gravsteder bliver gravet op
Samtidig graves 12 aktive og 475 historiske gravsteder op og fjernes helt. Og graver man bogstaveligt tal nogle spadestik under jorden, er der ifølge Kulturcentret Assistens over 4.000 mennesker begravet.

LÆS ARTIKEL Arkæologer er vilde med metrobyggeri

Den oprindelige plan for metrobyggeriet nævner kun en »muligvis flytning af nogle enkelte resterende gravsteder«. I de seneste planer skriver kommunen, at der stadigvæk kun er »enkelte gravsteder, hvor en flytning kan komme på tale«.

Politiker: Helt utilstedeligt
Folketingets Trafikudvalg får kun at vide, at stationen er flyttet »lidt længere ind på kirkegården« som det hedder i en redegørelse.

Den formulering havde formanden for Folketingets Trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V), ikke lagt mærke til, før 21 Søndag præsenterede den for ham.

»Det er helt utilstedeligt og stærkt kritisabelt«, siger Flemming Damgaard Larsen.

LÆS ARTIKELNu begynder otte års byggerod

21 Søndag spurgte den ansvarlige i Københavns Kommune, centerchef Torben Gleesborg i Teknik- og Miljøforvaltningen, om det er et neutralt udtryk at skrive lidt længere ind på kirkegården?

»Det har jeg ikke nogen holdning til, jeg synes, det er retvisende«, siger Torben Gleesborg.

nyheder@pol.dk

Se også

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Erhverv
23. feb. KL. 03.00
God. En ud af fire danskere mener, at de er overkvalificerede til deres arbejde. (Arkivfoto) - Foto: FINN FRANDSEN

Hver fjerde føler sig for god til jobbet

»Jeg føler mig overkvalificeret«. Sådan siger mange danskere om deres job.

Golf
23. feb. KL. 06.44
Videre. Anders Hansen er klar til et møde med Rory McIlroy. - Foto: KAMRAN JEBREILI/AP

Anders Hansen er klar til Wozniackis kæreste ved VM

Golfspilleren er videre til anden runde ved WGC Accenture Match Play Championship.

Danmark
22. feb. KL. 21.16
Fart. Flere kvindelige bilister presser speederen i bund, men fart og alkohol er en cocktail, de holder sig fra. - Foto: JENS DRESLING

Kvindelige bilister bliver mere og mere maskuline

Usædvanligt at kvindelig spritbilist sad bag rattet i weekendens trafikulykke, der kostede en 54-årig livet.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Vidunderbarn. Som producer og livemusiker har britiske James Blake fortryllet musikverdenen med kombinationen af dubstep og følsom singer-songwriting. Men fredag aften er det dj-pulten på Culture Box han besøger. - Foto: PR-foto
22. feb. KL. 20.03

Klublisten: Her er 7 gode fester i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe