Selv om det mandag er 20 år siden, at Berlinmuren faldt, og kommunismen brød sammen, fortsætter den kolde krigs hovedaktører med at aflure hinandens hemmeligheder.

I Vesteuropa har de gamle fjender Rusland og Kina forstærket deres indsats.

Ifølge chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Jakob Scharf, er fremmede magters spionage mod Danmark i vækst, og derfor er PET begyndt at føre ressourcer tilbage til sin afdeling for kontraspionage. For som Jakob Scharf siger:

»Den kolde krig sluttede for 20 år siden. Det er bare ikke alle, der har opdaget det«.

Spionage er stadig en reel trussel
Siden 2001 har terrorbekæmpelse haft en klar førsteprioritet blandt alverdens efterretningstjenester, men nu er der en international tendens til at rette blikket mod tidligere tiders fjendebillede.

»Murens fald har ikke ført til et fald i spionageaktiviteterne – snarere tværtimod. De har ændret karakter, men spionage er stadig en reel trussel mod Danmarks sikkerhed og konkurrenceevne«, siger Scharf, der ikke mindst peger på risikoen for industrispionage inden for f.eks. medicinal- og informationsteknologi. Men også flygtningeforhold og Nato-samarbejdet har spionernes interesse.

Rusland og Kina er aktive
PET vil ikke oplyse om konkrete sager, eller om Danmark i stilhed har udvist diplomater for spionagevirksomhed.

Det samme gælder spørgsmålet om, hvilke lande tjenesten særligt mistænker og overvåger. Men de britiske og hollandske sikkerhedstjenester udpeger Rusland og Kina som de mest aktive.

»Ruslands efterretningstjenester i udlandet har en permanent og aktiv tilstedeværelse i Europa (...) Deres primære mål omfatter Nato og de videnskabelige, teknologiske, militære og energimæssige sektorer«, skriver det hollandske AIVD i sin seneste årsberetning, hvori kinesernes elektroniske overvågning også nævnes som et problem.

Titundsvis af mennesker er beskæftiget
Ruslandsekspert og tidligere leder af Forsvarsakademiet generalmajor Karsten Møller forklarer spionagen med, at efterretningsverdenens »inerti« holder i titusindvis af mennesker beskæftigede:

»Derfor er det ikke så overraskende, at mange fortsætter arbejdet, som om intet var hændt«, siger han.

I de seneste år har Rusland under den tidligere præsident og nuværende ministerpræsident, Vladimir Putin, skabt opstandelse på grund af invasionen i Georgien og udtalelser som, at Sovjetunionens sammenbrud var »den største geopolitiske katastrofe i det 20 århundrede«.

Russisk var gledet ud til fordel for arabisk
Trods stormagtsambitionerne vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste, at Rusland de næste 5-10 år hverken har den økonomiske eller militære styrke til at udgøre en reel trussel mod Vesten.

Forsvaret er dog på vej til at genoptage uddannelsen af sprogofficerer i russisk, som var gledet ud til fordel for arabisk.

»Det er ikke truffet endelig beslutning endnu. Men det er klart inde i vores overvejelser«, siger lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen.