Annonce
Danmark 14. nov. 2009 KL. 23.09

USA frygter terror-eksport til Europa

Terrorplaner mod Jyllands-Posten kan være eksempel på ny strategi hos al-Qaeda.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De amerikanske myndigheder frygter, at terrorsagen fra Chicago er mere omfattende end hidtil antaget.

Mistanken hos det amerikanske forbundspoliti FBI er, at de to anholdte i sagen har hjulpet et antal terrorister ind i USA – og at de pågældende nu blot venter på at blive sat i aktion i USA, Europa eller andre steder.

Den ene af de to sigtede – en mand ved navn Tahawwur R – har gennem cirka 15 år haft et firma, som har hjulpet udlændinge med at få opholdstilladelse i USA.

Udnytter deres amerikanske pas
FBI er lige nu ved at undersøge, om nogle af de mennesker, hans firma har hjulpet ind i USA, har forbindelse til terrororganisationer. Det oplyser en efterretningskilde med nært kendskab til efterforskningen, som udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Samtidig vurderer efterretningsfolk, at sagen er udtryk for en ny strategi fra al-Qaedas side.

»Hidtil har vi frygtet, at islamister i Europa ville bruge deres europæiske pas til at komme ind i USA for at lave terror. Men nu kan vi se, at der angiveligt også er terrorister i USA, som har udnyttet deres amerikanske pas til at komme til Danmark og planlægge terror. Det er første gang, jeg har set en sag af den slags«, siger Robert Grenier, der er tidligere stationschef i Pakistan for den amerikanske efterretningstjeneste CIA og frem til 2006 var leder af CIA’s antiterrorcenter.

Besøgte Danmark to gange

Den anden anholdte i sagen – en mand ved navn David Headley, som er amerikansk statsborger med pakistansk baggrund – arbejdede sammen med Tahawwur.

Han har to gange i år besøgt Danmark for ifølge FBI og Politiets Efterretningstjeneste (PET) at planlægge terrorangrebet mod Jyllands-Posten.

LÆS ARTIKELTerrormistænkt besøgte Danmark flere gange

PET-chef Jakob Scharf har ikke ønsket at udtale sig, men han har tidligere sagt, at David Headley på sine ture til Danmark ville undgå myndighedernes opmærksomhed ved at bruge sit amerikanske pas.

Forudser probelmer i fremtiden
Den tidligere CIA-mand Robert Grenier finder det stærkt sandsynligt, at al-Qaeda-relaterede terrororganisationer med tilknytning til de to anholdte i Chicago har forsøgt at få folk ind i USA, så de ligesom David Headley kunne rejse ubesværet rundt i blandt andet Europa på et amerikansk pas eller rejsedokument.

»Al-Qaeda vil gribe enhver mulighed for at få folk ind i USA. Sagen fra Chicago indikerer, at vi fremover vil få et problem med folk, der vil bruge deres amerikanske pas eller rejsedokument til at lave terroraktioner i blandt andet Europa«, siger han.

Mistænkt skaffede folk ind i USA
FBI ønsker ikke at udtale sig om deres efterforskning af Tahawwur R’s immigrationsfirma. Men FBI har fremlagt udskrifter af aflyttede telefon- og mailkorrespondancer.

Her rådgiver Tahawwur R ifølge FBI en mand med tilknytning til to af Pakistans mest frygtede terrororganisationer i, hvordan man kan snyde de amerikanske immigrationsmyndigheder og få folk ind i USA på falske oplysninger.

LÆS ARTIKEL Gruppe bag Mumbai-terror trænede anholdt

FBI skriver i et offentligt dokument, at Tahawwur R dermed har udvist ikke blot »evne«, men også »vilje« til at få folk ulovligt ind i USA.

Hustruen tror ikke på terrormistanke
Ansatte i Tahawwur R’s immigrationsfirma i Chicago fortæller, at FBI – samme dag som Tahawwur R blev anholdt – beslaglagde firmaets arkiver med oplysninger på de »tusindvis« af kunder, firmaet har haft siden sin oprettelse.

I Chicago udtaler David Headleys hustru sig nu for første gang. Hun benægter, at hendes mand har forsøgt at planlægge et terrorangreb mod Jyllands-Posten.

»Det kunne han aldrig finde på«, siger hun.

Men hun erkender, at han to gange i år har været i Danmark, og at han også har besøgt Tyskland.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe