Annonce
Danmark 11. dec. 2009 KL. 07.49

Kvinder er dobbelt så syge som mænd

Kvinder arbejder mindre, får mindst i løn, drømmer om mere frihed og har flest sygedage – måske for at få familien til at hænge sammen.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Fakta om kønsforskelle
  • 1,35 millioner kvinder mod 1,51 millioner mænd er i beskæftigelse, det er en stigning på 21.000 kvinder fra sidste år.
  • Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder er 74,5 procent (europarekord) og 80,2 procent for mænd.
  • Kvinderne udgør 28 procent af toplederne. Mænd anmelder flest arbejdsskader og får hyppigere medhold. Kvinderne anmelder flere erhvervssygdomme.

Kilde: Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2009.

Fjorten dage om året.

Så mange dage er kvinder i gennemsnit fraværende fra deres job, når de er ansat i et kommunalt job som eksempelvis pædagoger, dagplejere eller social- og sundhedshjælpere.

Det viser Beskæftigelsesministeriets analyse ’Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2009’, der udkommer i dag. Tallene afspejler et yderst kønsopdelt arbejdsmarked.

Over 40 procent mere syg
Helt iøjnefaldende er kvindernes sygefravær, som ligger 45 procent højere end mændenes på de kommunale arbejdspladser og 40 procent højere i de private virksomheder.

Fravær ved barns første sygedag – eller hvor mange dage man nu har ret til at blive hjemme hos sine syge børn – er ikke regnet med i fraværsdagene.

LÆS OGSÅSyge går på arbejde under krisen

Den markante forskel i kvindernes mange sygedage gælder på tværs af sektorer, brancher og uddannelsesniveau. Kvindernes sygedage falder med deres uddannelsesniveau – dem med en lang videregående uddannelse har det laveste sygefravær.

Der hvor mændene har højest sygefravær, er i job, hvor der typisk er meget få mænd, for eksempel som kantine- og rengøringsledere og lægesekretærer.

»Vi kender godt mønstret. Det er typisk kvinderne, der tager børnenes sygedage. En anden oplagt grund er stress som følge af krisen og strukturreformen«, siger Anette Borchorst, professor ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet, der har arbejdsmarkedets kønsopdeling og ligestilling som speciale.

Sygedagene, som har haft stor bevågenhed – både på Christiansborg og i kommunerne – er dog faldet med 0,7 dag per ansat om året.

Kvinder ønsker balance
Beskæftigelsesministeriets analyse viser et arbejdsmarked, hvor kvinderne søger ansættelse i det offentlige, tjener mindre, arbejder fem en halv time mindre om ugen end mændene og oftere vælger – 17 procent – at gå på deltid.

Kvindernes bevæggrunde til at gå på deltid er at få balance mellem familie- og arbejdsliv. Derudover drømmer mere end hver syvende kvinde om at arbejde mindre, end de gør i dag.

LÆS OGSÅBørnefamilier savner hjælp i hverdagen

Analysen viser, at kvindernes timetal falder med antallet af børn – efter de har fået deres andet barn. Mændene tager typisk et deltidsjob for at kunne uddanne sig samtidig.

Anette Borchorst mener, at ligestillingen »halter forfærdeligt bagefter« i vores skarpt kønsopdelte arbejdsmarked. Hun fremhæver blandt andet løngabet mellem kvinder og mænd.

Forskellen er størst i den private og kommunale sektor, hvor mændene tjener 18 procent mere end kvinderne.

Pension bliver der ikke tænkt på
»Kønsopdelingen på arbejde virker selvforstærkende i familierne, fordi kvinderne har valgt de familievenlige arbejdspladser, hvor de har lettere ved at tilpasse arbejdet med familiens behov. En del mænd har svært at få de samme ting igennem på deres arbejde«, siger Anette Borchorst.

Jeg så gerne, at piger fik karriererådgivning allerede i folkeskolen. Så de bliver bevidste om konsekvenserne af deres valg. En kvindeuddannelse fører sjældent til lederjob og fører ikke én til toppen.

Inger Støjberg, beskæftigelses- og ligestillingsminister.

Hun peger på, at på sigt kan det få meget store konsekvenser for kvinderne, når de vælger deltid og samtidig har en mindre løn:

»Den kønsskæve pensionsopsparing kommer virkelig til at kradse som ligestillingsproblem blandt andet som afledt virkning af uligelønnen. Kvinderne tænker ikke 30- 40 år frem, når de står med små børn og skal have livet til at hænge sammen her og nu. Men konsekvensen kan blive meget stor – især hvis de er blevet skilt undervejs«.

»Svage rettigheder for mænd«
En af løsningerne er – ifølge professoren – at lave om på »mændenes svage barselsrettigheder«.

Mændenes andel af barsel har været svagt stigende de seneste år, men det er stadigvæk kvinderne, der tager langt størstedelen af barslen.

KRONIK Rødstrømper version 2.0

Inger Støjberg, beskæftigelsesminister og minister for ligestilling (V), mener, at vores kønsopdelte arbejdsmarked er et af de helt store problemer, der »skal tages meget alvorligt«.

Ministeren ser meget gerne, at fædrene tager mere orlov. Hun mener, at den fleksible barsel giver mulighederne.

»Jeg skal ikke sidde med ved spisebordet, når forældrene planlægger barsel. Det bliver de danske familier ikke lykkeligere af. De skal selv bestemme. Det går fremad med fædrene, selv om det ikke går hurtigt nok«, siger Inger Støjberg.

Minister: Karriererådgivning i folkeskolen
Kvindernes høje sygefravær mener Inger Støjberg ikke kun handler om, at det er kvinderne, der tager sig af børnene, når de har skoldkopper.

Hun ser også nedslidning og et psykisk og fysisk dårligt arbejdsmiljø som et medspillende faktor. Ministeren erkender, at vi savner viden på området.

Inger Støjberg peger på, at piger skal blive gjort bevidste om problematikken om at vælge en kvindeuddannelse:

»Jeg så gerne, at de fik karriererådgivning allerede i folkeskolen. Så de bliver bevidste om konsekvenserne af deres valg. En kvindeuddannelse fører sjældent til lederjob og fører ikke én til toppen«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe