Hospitalerne i hovedstaden kommer ud af 2009 med et underskud på 300 millioner kroner. Ni af hospitalerne i region Hovedstaden har brugt for mange penge, og en af årsagerne er, at de har behandlet for få patienter. Kun Rigshospitalet har overskud.

Alvorligst er det gået på Herlev Hospital, der kommer ud med et underskud på 135 millioner kroner. Også Hvidovre Hospital har et stort underskud på 70 millioner kroner, hvilket blandt andet skyldes, at hospitalet har manglet patienter.

Sparekrav på vej
Tallene fremgår af en økonomirapport til Region Hovedstadens forretningsudvalg. Underskuddet betyder, at de ni hospitaler, der har underskud, skal betale pengene tilbage i 2010. Samtidig bliver alle regionens sygehuse pålagt et skærpet krav om at effektivisere for 3,6 procent næste år.

»Det er en vanskelig tid at drive sygehuse i«, siger regionsformand Vibeke Storm Rasmussen (S).

»Men budgetterne skal overholdes, og derfor har vi et problem«.

Den konservative Benedikte Kiær synes, at det er »enormt ærgerligt«, at hospitalerne kommer ud med et så stort underskud.

»Det viser, at økonomien sejler på nogle af hospitalerne. Der skal mere styring på, og vi skal holde meget nøjere øje med, hvad der sker. Jeg har derfor bedt om, at det kommer til at fremgå af økonomirapporterne, om hospitalerne gennemfører det antal behandlinger og operationer, som de har fået budget til«, siger Benedikte Kiær.

For få behandlinger
Et af problemerne er nemlig, at sygehusene har behandlet for få patienter i forhold til det personale, de har ansat. På Herlev Hospital har man ikke fået så mange patienter, som man havde håbet på. På Hvidovre Hospital har man direkte manglet patienter.

Frederiksberg Hospital har et underskud på 25 millioner kroner, hvoraf halvdelen skyldes mangel på patienter. Og Bispebjerg Hospital har et underskud på 23 millioner, som skyldes for høje lønudgifter og et for højt forbrug af vikarer i årets første halvdel.

Helge Kjersem, der er direktør på Herlev Hospital, siger, at hospitalet allerede arbejder på en spareplan, som ventes klar i begyndelsen af det nye år.

»Vi regner med, at der skal nedlægges 400-500 stillinger inden for alle personalegrupper«, siger Helge Kjersem.

5.000 ansatte
Der er i dag omkring 5.000 ansatte på Herlev Hospital. Hospitalsdirektøren mener, at der er gode forklaringer på det store underskud. Blandt andet, at den nye hospitalsplan sendte en masse nye patienter fra Hillerød og Gentofte til Herlev, før der var skaffet nye lokaler til dem.

»Vi har modtaget 40 procent flere patienter på to år«, siger Helge Kjersem.

Det er rigtigt, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden, Morten Rand Jensen, men Herlev har ikke modtaget så mange patienter, som de havde regnet med.

»De havde håbet, at de kunne producere sig ud af problemerne, men der har de været for optimistiske«, siger Morten Rand Jensen.

Pres på lønudgifterne
Økonomirapporten fastslår derfor, at Herlev Hospital har haft udgifter til løn, som »er uforholdsmæssigt stort i forhold til aktivitetsniveauet«.

På Hvidovre Hospital har man direkte behandlet færre patienter end fastsat i budgettet. Vicedirektør Torben Mogensen forklarer, at der for eksempel kom færre børn end ventet, da børneafdelingen på Amager Hospital blev flyttet til Hvidovre.

»Når afstanden bliver større, er der nogle, der finder ud af, at de kan klare det selv i stedet for at tage på hospitalet«, siger Torben Mogensen.

Hospitalet er allerede i gang med at gennemføre en spareplan.

»Vi gennemgår nu alle vores normeringer for at se, hvor vi kan skære ned, og så samler vi også nogle funktioner«.