Hospitalerne i hovedstadsregionen mangler ikke længere læger og sygeplejersker.

Manglen på personale, der for et år siden blev betegnet som sundhedsvæsenets største og alvorligste problem, er aflyst indtil videre.

LÆS ARTIKEL180.000 danskere er ramt af lægemangel

»Der er sket en gigantisk ændring inden for det seneste år. Fra at have personalemangel for et år siden har vi i dag det personale, vi skal bruge«, siger Morten Rand Jensen, der er koncerndirektør i Region Hovedstaden.

Han peger på flere forklaringer på det, han kalder en »total ændring af situationen«.

Personale kom tilbage
For det første, at patienternes ret til at vælge et privat sygehus ved mere end en måneds ventetid blev ophævet midlertidigt fra 7. november sidste år til 1. juli i år.

»Det betød, at vi fik personale tilbage fra privathospitalerne«, siger Morten Rand Jensen.

For det andet mener han, at den økonomiske krise får læger og sygeplejersker til at søge tilbage til det, de ser som mere sikre job på offentlige hospitaler.

Slut med at bruge vikarer
Og for det tredje har regionen 1. juli afskaffet brugen af eksterne vikarer.

»Der kan være enkelte specialer, hvor vi mangler personale, men det generelle billede er, at vi ikke har personalemangel. Og det er jo godt, så længe det varer«, siger Morten Rand Jensen.

Hospitalerne i Region Hovedstaden kommer ifølge den seneste økonomirapport ud med et underskud i år på omkring 300 millioner kroner.

Ni hospitaler har underskud, og kun Rigshospitalet kan præstere et solidt overskud på 35 millioner kr. Underskuddet er på de fleste hospitaler opstået, fordi hospitalerne har for mange ansatte i forhold til det antal patienter, de behandler.

400-500 stillinger nedlægges
Herlev Hospital, der får det største underskud på 135 millioner kroner, har ganske vist behandlet 40 procent flere patienter i 2009 end i 2007, men hospitalet havde regnet med at behandle endnu flere. Udgiften til lønninger har derfor været »uforholdsmæssig stor« i forhold til antallet af patienter.

Sygehuset er derfor i gang med at forberede en spareplan, der vil medføre nedlæggelse af 400-500 stillinger, hvilket svarer til hver 10. job på hospitalet.

LÆS ARTIKELSygehuse har underskud på 300 millioner

»Vi har ikke mangel på læger og sygeplejersker lige nu«, siger hospitalsdirektør Helge Kjersem.

Hvidovre Hospital har direkte manglet patienter og udført behandlinger for 26 millioner kroner mindre end forudsat i regionens budget. Hospitalet er derfor i gang med at gennemføre en spareplan, der skal rette op på underskuddet på 70 millioner.

»Vi håber, at afskedigelser ikke bliver nødvendige, men vi kan ikke sige det med sikkerhed«, siger vicedirektør Torben Mogensen, der også beretter om en »radikal ændring« i bemandingen. »Personalemangel er ikke et problem. Slet, slet ikke«, siger han.

Underskud bremser henvisninger
»Da det var på det højeste, manglede vi 120 sygeplejersker. Nu har vi 36 ubesatte sygeplejerskestillinger, men det er det antal, der altid vil være af naturlige grunde på et stort sygehus som vores. Og generelt har vi besat de lægestillinger, vi skal have besat«.

Torben Mogensen peger også på vikarstop og økonomisk krise som forklaring.

Underskuddet og frygten for at miste patienter og dermed indtægter kan være en del af forklaringen på, at nogle hospitaler med ventetider undlader at hjælpe patienter videre til andre offentlige sygehuse, der mangler patienter.

Hospitalerr mangler patienter
»Det er vi nødt til at grave lidt mere i, for der er nogle uhensigtsmæssigheder i den måde, det organiseres på«, siger regionsformand Vibeke Storm Rasmussen (S).

Således har både Frederiksberg Hospital og Gentofte Hospital manglet patienter, der skulle have nye knæ og hofter, mens der har været lange ventetider på andre offentlige hospitaler.

De manglende patienter er skyld i halvdelen af underskuddet på 25 millioner kroner på Frederiksberg Hospital. Gentofte Hospital kommer igennem året med balance i regnskabet, fordi hospitalet har haft stor aktivitet på andre områder.